Talerør for de marginaliserede

Robert Olsen, forstander for Mændenes Hjem i København, får årets Kirsten Stallknecht Pris for sit vedholdende engagement for samfundets udsatte.

SY-2003-24-10-1Der findes grupper, det er langt mere prestigefyldt at være talerør for. Men Robert Olsen, sygeplejerske og forstander for Mændenes Hjem i København, har valgt samfundets mest marginaliserede grupper, misbrugerne, de psykisk syge og de hjemløse. Om nogen har han brugt sin grundlovssikrede ret til at gå i brechen for de mennesker, som har det allersværest i dagens Danmark.

Derfor var det heller ikke så vanskeligt for medlemmerne i bedømmelseskomiteen at blive enige om, at Robert Olsen er den helt rigtige kandidat til at modtage Kirsten Stallknecht Prisen 2003. Sygeplejerskens pris gives netop til en sygeplejerske, som tør markere sig i den offentlige debat om sundhedspolitiske eller sygeplejefaglige problemer.

”Vi er dem, de andre ikke må lege med. Vi er det dårlige selskab,” synger Kim Larsen. Helt forkert er det vel næppe, at det er opfattelsen hos mange. Men du tror, det nytter at tale disse menneskers sag,” sagde Kirsten Stallknecht, Dansk Sygeplejeråds tidligere formand. På vegne af bedømmelseskomiteen overrakte hun blomster, kunsthåndværk og prisen, der er på 10.000 kr.

Kirsten Stallknecht kunne fortælle, at bedømmelseskomiteen har haft mange indstillinger til årets prisuddeling:

”Men det var ikke svært for os at træffe valget om at give dig prisen. Da vi havde besluttet, at du skulle være årets prismodtager, måtte vi tjekke din alder. Kun 43 år. Hvad kan det ikke blive til med det tempo!”

Robert Olsen har i årenes løb ytret sig om mange emner, som efterfølgende er blevet til sager på den politiske dagsorden, f.eks. hans diskussion om presse-etikken i tv-journalisten Lars Engels udsendelse fra Station 1 i København, hvor almindelig forvaltningslov blev tilsidesat. Da han ytrede sig om ældre stofmisbrugeres behov for plejehjem, førte det bl.a. til en plads i Narkotikarådet.

Stenen i systemets sko

Men hvorfor give en pris til en sygeplejerske, der ”blot” benytter sig af sin grundlovssikrede ret til at fremkomme med egne meninger og holdninger?

Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejersken og medlem af bedømmelseskomiteen, havde ikke svært ved at begrunde prisuddelingen:

”Den brede offentlighed kan kun navngive ganske få sygeplejersker i Danmark. Et par af dem er til stede her. Men der findes ca. 70.000. Det ville gavne patienterne, hvis lidt flere af dem fortalte, hvad de oplever i det danske sundhedsvæsen. Der er brug for nogle, som vover at være en sten i skoen på systemet, for uden sten i skoen – ingen ændringer eller forbedringer. I medierne optræder et væld af akademiske eksperter, men der er brug for erfaringseksperternes mening om tingene,” fastslog hun og fortsatte:

”Robert Olsen, som årets prismodtager har du skrevet og talt om og for mennesker, der ikke selv taler særlig højt. Social indignation kalder du selv drivkraften i dit engagement. Det er anden gang, prisen gives til en sygeplejerske, der er forstander. Det giver åbenbart råderum at være forstander. Eller også bliver man forstander for at få råderum. Min opfordring til arbejdsgiverne: Giv medarbejderne råderum og ansvar. Min opfordring til sygeplejersker: Tag ansvar og råderum. Så sker der noget.”

Brug friheden bedre

Også Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow understregede vigtigheden af, at sygeplejersker bruger deres ytringsfrihed.

”Derfor er Kirsten Stallknecht Prisen en vigtig pris,” sagde hun og tilføjede:

”Alle offentligt ansatte har ytringsfrihed – også sygeplejersker. Den skal bare bruges bedre. Sygeplejersker skal selvfølgelig overholde tavshedspligten i forhold til de enkelte patienter. Men i generelle forhold har vi ikke blot ytringsfrihed, men ytringspligt. Det er vigtigt, at sygeplejersker fortæller, om hvilke konsekvenser politiske beslutninger har for patienterne. Hvad sker der f.eks. med de ældre, der fanges i frit-valgs-bureaukratiet? Hvad sker der med udsatte grupper, der falder mellem stolene i sundhedsvæsenet? Sygeplejersker har pligt til at tage hånd om de svageste i sundhedsvæsenet. Udmeldinger i offentligheden og i pressen spiller en vigtig rolle.

Desværre er mange sygeplejersker ikke så indstillet på at stå frem i medierne. Et initiativ som Kirsten Stallknecht Prisen kan forhåbentlig være med til at trække i retning af den kulturændring, der er nødvendig. Vi skal selv blive bedre til at turde stå frem. Og arbejdsgivere og politikere skal blive langt bedre til at påskønne, at deres medarbejdere forholder sig konstruktivt kritisk til sundhedsvæsenets tilbud."

Årets prismodtager tør stå frem. En glad Robert Olsen kunne ved prisoverrækkelsen love fortsat at være en af de dér irriterende sten i systemets sko.

Priskomiteens begrundelse

Kirsten Stallknecht Prisen 2003 tildeles sygeplejerske, forstander Robert Olsen for siden 1988 at have deltaget aktivt i debatten om marginaliserede gruppers forhold. Stofmisbrugere, psykisk syge, alkoholikere og hjmeløse har altid haft hans bevågenhed, og han har med usvækket engagement talt deres sag i faglige aritkler, kronikker og interviews. På Mændenes Hjem i København, hvor Robert Olsen har været forstander i 10 år, bliver tankerne omsat til praktisk handling.

Stedet har gennem de sidste fem år forandret sig og huser i dag sygeplejeklinik, natcafé, kontaktsted og et hjem med plads til 70 mænd.
 

Bedømmelseskomiteen

Sygeplejerske Kirsten Stallknecht, advokat Steen Bech, journalist Jette Hvidtfelt, sygeplejerske Thyra Fank, sygeplejefaglig medarbejder Jette Bagh.

København d. 10. juni 2003

Emneord: 
Ytringsfrihed