Hellere autonomi end autoriteter

Fru Marboe og sygeplejerske Helle Olsen kender hinanden. Helle Olsen plejede fru Marboes mand, kort før han døde for et par år siden. De har også fælles bekendte, så der er meget at snakke om, da Helle Olsen kommer på sit andet forebyggende hjemmebesøg.

Fru Marboe og hendes mand stod for at skulle flytte fra en villa til en god, moderniseret, treværelses stuelejlighed midt i Sorø, da hr. Marboe blev syg og døde i løbet af få uger.

Fru Marboe på 86 år har nu fundet sig godt til rette i lejligheden, hendes tilværelse er velstruktureret, hun deltager i flere aktiviteter og kommer på gaden hver dag, fortrinsvis for at handle. Hver anden dag ringer hun sammen med sin datter, der bor i Esbjerg.

Træthed og slidgigt

Fru Marboe har slidgigt i ryggen og har ondt, når hun sidder og går, men smerterne kan nogenlunde holdes i ave med paracetamol. Hun nævner træthed som sit første og største problem:

”Jeg skulle da for pokker kunne gå i Favør uden at blive træt.”

Helle Olsen bruger trætheden som indgang til at tale om smertestillende medicin, motion, hvile, ernæring og måltider. Hun kommer med flere forslag undervejs, men fru Marboe viser ikke større tilbøjelighed til at ændre vaner og livsstil.

Om smertestillende medicin siger hun:

”Jeg stoler ikke rigtig på mig selv og tør ikke tage noget stærkere end Panodil. Man er tilbøjelig til at tage mere medicin, når man går og er alene.”

Fru Marboe har prøvet både fysioterapi og kiropraktorbehandling, og det sidste hjalp. Helle Olsen spørger, om hun har overskud til at komme i det kommunale træningscenter. Det mener fru Marboe ikke, hun har. Helle Olsen fortsætter med at spørge, om hun har hørt om centret, og at hun kan blive både hentet og bragt.

”Gymnastik har aldrig ligget for mig,” siger fru Marboe.

Helle Olsen prøver endnu en gang med et fremstød for træning. ”Det er jo ikke almindelig gymnastik, man går til på centret. Det kan både have god virkning på trætheden og på appetitten.”

Samtalen drejer ind på ernæring og måltider. Brød og te om morgenen og varm mad kl. 12:

”Jeg gider ikke lave mad om eftermiddagen, men tager halvandet glas rødvin til fjernsynet klokken 17. Jeg spiser ikke til aften hver dag, men nogle dage bare en skive rugbrød uden smør eller pålæg.”

Fru Marboe har ikke lyst til at spise mere og har også lidt svært ved at holde vægten. Det mærkes på tøjet. Helle Olsen synes alligevel, fru Marboe bør gøre sig det til en vane at spise bare et enkelt stykke mad om aftenen.

Holder sig til det nære

Fru Marboe besøger ikke sin datter ret tit. Hun kan godt klare togrejsen, men er alligevel noget nervøs. Der er ikke så meget service på stationerne mere, og hun har prøvet, at døre er smækket i for næsen af hende. Der er ingen elevator på stationen, og på helligdage kan man ikke regne med en bus.

Fru Marboe holder sig helst til det nære, den daglige indkøbstur og deltagelse i forskellige ældreaktiviteter med foredrag. Der hører en have til ejendommen, men hun bruger den ikke.

”Der sidder en dame derovre, der snakker og snakker, og når jeg kommer, er det for at sidde roligt for mig selv og læse,” siger hun.

Fru Marboe er godt klar over, at hun ikke får så meget luft og motion, og at det også kan trætte, så hun kommer ind i en ond cirkel.

Hun har kommunal hjemmehjælp hver 14. dag og privat hjælp en gang om ugen. Hun tørrer selv støv af og har vinduespudser. Gardinvask kan være noget af et problem, fordi hun så skal op at stå på noget. Hjemmehjælperen må ikke kravle op, og gardinerne kan heller ikke nå at blive tørre og hængt op i løbet af den tildelte time.

Helle Olsen fortæller, at der er kommet nye regler om hjemmehjælp, at der nu er frit valg af leverandører til hjemmehjælpsopgaver, og at hun snart vil blive revisiteret.

Fru Marboe siger, at hun ikke er interesseret i at skifte sin hjemmehjælp, som hun er glad for. Hun tager en cigaret op af æsken på bordet og spørger, om det generer, hvis hun ryger:

”Jeg nyder en cigaret så meget sammen med en kop kaffe.”

Side 19

Billede

Side 20 

Beroligende medicin

Helle Olsen prøver igen, om hun kan motivere fru Marboe til et fysisk mere aktivt liv. Men fru Marboes interesser ligger et helt andet sted. Hun keder sig ikke, og hun bøjer sig ikke for autoriteter.

Fru Marboe er opereret for grå stær på begge øjne, og da hun forleden var til synsprøve, havde øjenlægen spurgt, hvor meget hun læste. Da hun svarede 4-5 bøger om ugen, havde lægen sagt, at det nok var i overkanten.

”Hvad vil du gøre ved det,” spørger Helle Olsen.

”Ingenting,” lyder det definitivt fra fru Marboe.

Hun skiftede praktiserende læge, fordi den forrige altid indledte konsultationen med at lægge kvitteringen frem til underskrift.

”Så blev jeg vred: ”Jeg er kommet for at tale om mig selv. Du skal nok få en kvittering, inden jeg går.”

Nu har hun fået ny læge, ”byens bedste.”

Fru Marboe har for nylig været indlagt et par dage på sygehuset på mistanke om en blodprop i benet. Det ildrøde udslet på benet blev diagnosticeret som rosen, og fru Marboe blev behandlet med penicillin.

Helle Olsen undersøger benet, der er hårdt infiltreret efter infektionen, men der er ingen smerter. Hun fortæller om symptomerne på erysipilas og spørger, om fru Marboe er interesseret i at få besøg af en sygeplejerske, der er specialist i hud og sår. Det er hun ikke.

Helle Olsen beder om at se, hvilken medicin fru Marboe tager. Der er to slags beroligende medicin og sovetabletter imellem.

Sovetabletten tager fru Marboe ved sengetid, hvilket vil sige kl. 23, da hun altid først skal se ”Før deadline” på DR2. Helle Olsen fortæller forsigtigt noget om lang udskillelse og akkumulering af virkningen. Fru Marboe mener ikke, at medicinen gør hende træt den følgende dag;

”Jeg ligger ikke midt på dagen, men slår bare stolen lidt tilbage og slapper af.”

Helle Olsen anbefaler alligevel fru Marboe at tale med sin læge om den beroligende medicin.

Rollator til rødvin

Kontrol over eget liv og selvbestemmelse er helt centralt for fru Marboe. Hun inviteres jævnligt ud til frokost og middage, og inviterer også selv. Hun er lidt bange for at komme for tæt på de øvrige beboere i opgangen og har derfor kun deltaget i et enkelt beboermøde indtil nu.

Men som tak for den vin og chokolade, hun blev betænkt med til sin sidste halvrunde fødselsdag, inviterede hun alligevel hele opgangen til ost og rødvin. Med en rollator er det ikke noget problem at bære rødvin hjem.

Fru Marboe er så glad for sit dejlige hjem og sin autonomi, at hun godt vil tale om sin frygt for at falde og ligge hjælpeløs. Nødkald vil hun ikke have, hun har oplevet, hvordan der pludselig er nogen, der begynder at tale højt fra et apparat i soveværelset. Hun mener, at der ved anden lejlighed er lavet flere sæt nøgler, som skulle ligge i hjemmeplejen. Det vil Helle Olsen undersøge.

Helle Olsen forfølger emnet faldforebyggelse og tager en pjece frem af tasken. Fru Marboe tager imod den og hører efter Helle Olsens uddybning af indre og ydre årsager til fald. Helle Olsen spørger, om hun har hørt om den temadag om faldforebyggelse, der var været afholdt på aktivitetscentret. ”Jeg er dækket godt ind,” svarer fru Marboe.

”Jeg har telefon ved sengen, i stuen og i køkkenet, og jeg har hjemmesygeplejens telefonnummer i skuffen på sengebordet.”

”Er der noget, du har tænkt på eller vil spørge om, inden jeg går,” spørger Helle Olsen.

”Nej, når man har det godt, er der ingen grund til at klage.”