Boganmeldelse

En rigtig afdelingssygeplejerske

Dagmar Bork

Frøken Mikkelsen 

Haderslev: Eget forlag 2003
100 sider 120 kr.

Frk. Mikkelsen var den høje, pompøse og myndige afdelingssygeplejerske på Kongevejshospitalet i Sønderborg fra 1935 til 1958 og senere infirmerisygeplejerske på Sønderborg Kaserne. Frk. Mikkelsen var temperamentsfuld, kunne være som et vulkanudbrud, og hendes tålmodighed kunne ligge på et meget lille sted, så elever og sygeplejersker kunne til tider være bange for hende. Hun havde dog altid et glimt i øjet, når hun skældte ud, og efter en ordentlig overhaling fulgte ofte et klap på skulderen, og så var det glemt.

Stuegangen med overlæge Eggert Petersen var et af dagens højdepunkter, styret af frk. Mikkelsen. Selv efter at den strikse stuegangsform var afskaffet andre steder, fortsatte den hos frk. Mikkelsen. Alle patienter skulle ligge fladt og ret i sengene, og bøger, blade, strikketøj og andre ejendele skulle være gemt væk i skufferne. Sengehjulene skulle være drejet ind under sengen, så overlægen ikke snublede.

Eggert Petersen talte ikke til patienterne, han spurgte frk. Mikkelsen, hvordan de havde det, og hun havde svaret parat, da hun vidste alt om patienterne og kun fortalte lige det, hun mente, var væsentligt for overlægen at vide. Hvis en ung kandidat var i tvivl om, hvad han skulle ordinere, var frk. Mikkelsen det ikke. Hun vidste, hvad overlægen forventede, og hjalp loyalt kandidaten, men hvis han ikke fulgte hendes anvisning, ignorerede hun ordinationen med overlægens fulde velsignelse. 

Alle patienter holdt af frk. Mikkelsen. Hun var munter, alvorlig, saglig og fuld af sjov samtidig med, at hun holdt en vis distance. Til de dårligste patienter kom hun med lækkerier og kunne endda i en sen aftentime ryge en cerut med dem. 

Frk. Mikkelsens arbejde som afløser for afdelingssygeplejersken på infirmeriet på Sønderborg Kaserne, hvor hendes gamle venners søn Eiler Hempel-Jørgensen var overlæge, passede hende vældig godt. På stuegang med overlæge Eiler kostede hun rundt med sygepasserne nøjagtigt, som hun havde gjort med sygeplejeeleverne på Kongevejshospitalet.

Hun nød at kommandere patienterne op om morgenen, udlevere et termometer til hver, rette ind til højre og kommandere: ”Bukserne ned! Tag temperaturen!” og efter to minutter: ”Hold termometeret frem.” Frk. Mikkelsen var afholdt af de værnepligtige, hvilket kom hende til gode senere, når hun mødte dem igen som toldbetjente ved grænseovergangen. Hun havde nemlig stor fornøjelse af at smugle og gemte cigaretter i hatten og flasker på maven.

Mens frk. Mikkelsen arbejdede på Kongevejshospitalet, boede hun oven på afdeling B. Der var ikke køkken til boligen, så hun brugte afdelingens, når hun havde middagsgæster. Hun var en god kok, som lavede eksotiske og spændende retter, f.eks. bøf med ananas og flammende orientalske krydderier. Hun elskede fester, havde en stor omgangskreds af betydningsfulde mennesker og var lidt af en snob.

Efter middagsselskaberne fulgte hun altid sine gæster ned ad den store hovedtrappe i en duftende bølge af mad, kaffe og cigar. Når frk. Mikkelsen selv kom fra selskab, kikkede hun ind på afdeling B for lige at få hjælp til lynlåsen i sin smarte bordeauxfarvede brokadekjole.

En dejlig beretning om hverdagen, som den huskes af elever, sygeplejersker, patienter, familie og venner. Man er ikke i tvivl om forfatterens kærlighed til og beundring for frk. Mikkelsen.

Karen Margrethe Maglekær, sygeplejelærer