Kvinder til salg

Sexhandel med kvinder - trafficking - griber mere og mere om sig. Bagmændene scorer kassen på fattige kvinders drømme om en bedre tilværelse i Vesteuropa.

Handel med kvinder er en af de mest indbringende forretninger på verdensplan. Faktisk er trafficking, som er betegnelsen for international sexhandel med kvinder, ved at overhale narkotikahandel og ligger snart på en andenplads. Der omsættes årligt for et sted mellem 7 og 12 milliarder kroner på trafficking, som i dag er en vidt forgrenet og organiseret form for handel.

Da den svenske ambassade i København havde indbudt til en konference om trafficking for nylig, var foredragssalen fyldt til bristepunktet. Trafficking er et tiltagende problem, og der var da også et talrigt fremmøde fra både den danske presse, NGO´erne, embedsmænd fra diverse ministerier og ledende folk fra politiet.

De to oplægsholdere var et par stærke kvinder med et brændende engagement; Sveriges vicestatsminister Margareta Winberg og den svenske fotograf Ulla Lemberg, som har lavet en række dokumentarfilm om bl.a. international sexhandel med kvinder og børn fra de fattigste lande.

Margareta Winberg startede med at understrege, at der ikke er forskel på kvinder. Hustruen derhjemme har ikke højere eller lavere værdi som menneske end den prostituerede på bordellet. Begge typer kvinder har samme ret til at blive behandlet ordentligt og bør have den samme form for beskyttelse mod vold og udnyttelse.

Dernæst fortalte Margareta Winberg om, hvad man i Sverige har gjort fra myndighedernes side for at komme trafficking til livs, og efterhånden er man ved at opnå ganske gode resultater. Hun påpegede, at man i Danmark ikke gør nok for at dæmme op for kvindehandelen, og derfor er vores land et attraktivt sted for trafficking og bagmændenes virksomhed.

Flest fattige er kvinder
I disse år sker der en stigende feminisering af fattigdommen i verden. De fleste fattige er kvinder, og det tvinger ofte kvinder og børn ud i prostitution.

I østeuropæiske lande såsom Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Moldavien er fattigdommen stor, og herfra hentes mange kvinder til de skandinaviske og danske bordeller.

Trafficking bunder generelt i strukturelle forhold i kvindernes hjemlande. Kvinderne tilhører ofte marginaliserede samfundsgrupper og kæmper med problemer

Side 13 

som pengemangel, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Mange bor i områder, hvor hele landsbyer er uden arbejde og trøstesløsheden enorm.

I nogle tilfælde presses kvinderne til prostitution af deres familie for at tjene penge. Og bagmændene lokker kvinderne med løfter om job som servitricer og barnepiger og muligheder for at tjene god penge i det forjættede Vesteuropa. Nogle gange er der placeret lokale ”lokkere” i landsbyen - det kan være en af lærerne på skolen eller en ansat ved politiet.

Kvinderne følges til grænsen, hvor de sælges til menneskehandlere, nogle gange for kun 500 dollars. Derefter sælges de videre gennem flere led af menneskehandlere, før de kommer til bestemmelsesstedet. Mishandlinger og trusler om vold er en del af denne rejse. Kvinderne er generelt nemme at lokke, og ofte ved de ikke, at de er udset til at ende i prostitution, men tror, de har mulighed for at få et rigtigt job. Der foregår også reelle kidnapninger af kvinder, hvor de bedøves og fragtes til udlandet.

Frataget deres pas
Menneskehandlerne fratager kvinderne deres pas under rejsen, og de trues til tavshed. De placeres i bordeller, hvor de er låst inde og kun kommer ud, hvis de skal servicere en kunde andetsteds i byen. De lever som indespærrede sexslaver, frataget alle deres basale rettigheder. De skal stort set stå til rådighed døgnet rundt, og vold, voldtægt og ydmygelser er dagligdagen for dem.

Nogle af de kvinder, det er lykkedes at finde og befri fra disse bordelfængsler, havde alverdens kønssygdomme, og flere var svært hjerneskadede på grund af alle de slag, de havde fået i hovedet.

Forståelse for ofrene
Ulla Lemborgs film ”Var är min Mamma och Pappa?” handler om ofrene for trafficking med fokus på Moldavien, hvor befolkningen udvandrer i stor stil. I slutningen af 80´erne var der 4,5 millioner indbyggere, men siden da er ca. 1,5 millioner rejst. Der findes derfor titusinder af forældreløse børn, som lever på børnehjem eller på gaden. Forældrene har forladt dem og er rejst til udlandet for at arbejde, eller mødrene er blevet ofre for trafficking, og ingen ved, hvor de er.

Disse gadebørn er meget sårbare og risikerer at blive letkøbte ofre for menneskehandlere og pædofile, og mange udnyttes groft. Nogle af de efterladte børn er så heldige, at de har ældre slægtninge, f.eks. bedsteforældre, som tager hånd om dem og venter på at deres far og mor skal komme tilbage. I filmen fortæller forældre, hvordan deres unge døtre er blevet dræbt under flugtforsøg fra bordelfængslerne. Men de fleste forældre aner ikke, hvor deres døtre er, og om de er i live eller ej. Filmen er blevet vist rundt om i Sverige og anvendes bl.a. i uddannelsen af politiet i forsøg på at skabe en større forståelse for ofrene.

Attraktivt marked
Vicestatsminister Margareta Winberg berettede om, hvordan man i Sverige har været meget konsekvent og gjort det ulovligt at købe sex. At kunderne er blevet kriminaliserede har haft en præventiv virkning. Det er derimod ikke kriminelt at være prostitueret. Den svenske holdning er, at kunderne altid har et valg, men det har de prostituerede ikke. Ifølge svensk opfattelse er der altid en grund til, at de er blevet drevet ud i prostitution.

I Danmark er det derimod ikke strafbart at købe sex, og det er nemmere at drive trafficking, da lovgivningen er mere lempelig og politiets indsats ikke så stor som f.eks. i Sverige. Når svensk politi har kontakt med udenlandske prostituerede, har de pligt til at spørge dem om, hvorvidt de er ofre for trafficking og oplyse dem om deres rettigheder. Man gør meget for at uddanne politiet til at kunne håndtere denne slags sager, fortalte Margareta Winberg. Sveriges meget effektive indsats har medført, at nogle af kvinderne har turdet vidne mod bagmændende. Ifølge Margareta Winberg er der kun ca. 300 kvinder involveret i trafficking om året i Sverige, hvor det skønnes, at der i Danmark er 3-4.000. Udenlandske prostituerede er i det hele taget meget populære blandt de danske kunder.

Kunderne kan tillade sig at behandle kvinderne dårligere end danske prostituerede, og vold og voldtægt er meget udbredt. Efterspørgslen efter hård SM er stigende, og dette behov kan man få opfyldt hos denne gruppe af kvinder. Et problem ved den danske holdning kan være, at prostitution er blevet mere accepteret, synlig og let tilgængelig. Vi stiller ikke så store spørgsmål og kunderne straffes ikke.

Oplys kvinderne
På konferencen blev det diskuteret, hvad man kan gøre for at komme problemet til livs og gøre Danmark mindre attraktivt for bagmændene. Man kan f.eks. gøre det strafbart at købe sex. Man kan gøre mere for at oplyse kunderne om kvindernes baggrund, og om hvilke uhyggelige levevilkår de har på bordelfængslerne. Og man kan tilføre politiet flere ressourcer på området og sætte hårdere ind over for bagmændene med højere straffe.

Allervigtigst er det at gøre mere for at hjælpe kvinderne. Man kan forsøge at afhjælpe fattigdommen i deres hjemlande. Man kan sætte ind med oplysning om traffickings omfang, om bagmændene og bordelfængslernes eksistens, og om hvor farlig prostitution kan være. Desuden informere om, at en rejse til Vesteuropa ikke nødvendigvis medfører et godt betalt job som servitrice. Hvis kvinderne i højere grad ved, at menneskehandlerne kommer med falske løfter, vil de bedre være i stand til at beskytte sig. Der var desuden forslag om at åbne en række gratis telefoner, som ofrene trygt kan ringe til, og som deres forældre også kan bruge til hjælp og vejledning.

Lilja 4-ever
  • Lilja 4-ever er en svensk spillefilm af Lukas Moodysson. Den handler om den 16-årige Lilja fra det tidligere Sovjetunionen. Filmen viser, hvordan hun bliver offer for trafficking og ender som prostitueret i Sverige.

  • Filmen blev vist på filmfestivalen Laterna Nordica i Frederikshavn den 6.-8. november 2003.

  • Filmen kan i øvrigt skaffes gennem filmselskabet Sandrew Metronome. o Læs mere om Laterna Nordica på: www.laternanordica.dk

Emneord: 
Kvinde