Stafetten: Medarbejdere skal pudses som perler

I mit mangeårige virke som afdelingssygeplejerske har jeg haft mange chefer, der har fungeret som udmærkede ledere og administratorer.

I et par år var jeg afdelingssygeplejerske på en afdeling, hvor jeg havde en chef, der var en eminent leder og administrator, og derudover havde hun noget, der er svært at beskrive - en evne til at hjælpe et andet menneske til større indsigt og forståelse. 

Umiddelbart synes mentorbegrebet fjernt fra min sygeplejefaglige verden, men når jeg ser tilbage på de år, som var så lærerige, ved jeg, at jeg havde en mentor, som har betydet meget for min fortsatte udvikling som leder, både fagligt og personligt. Hvad er en mentor? 

I bogen ”Mentor - en hjertesag” skriver Birgit Signora Toft og Steen Hildebrandt, at ”mentorskab er et enormt potentiale, der eksisterer imellem mennesker... hvor respekt, tillid og samtale, at lytte og udtrykke sig er vigtige bestanddele.” 

Et møde mellem to mennesker. En mentor er en, man kan lære af, en, der er interesseret i at give sin viden og tanker videre til andre som inspiration til personlig og faglig vækst. I en samtale med en mentor kan man få en indsigt, der åbner til noget højere end det, man selv kan få adgang til. 

Mange mennesker kender det at have mødt et menneske, som igennem samvær og samtale har fået stor og afgørende betydning for én. Sådan var det med min mentor. Der opstod et uformelt mentorskab, noget, der ikke var aftalt, men bare opstod. 

Fra første møde var der en relation i et ligeværdigt forhold, et rum til refleksion, hvor tvivl og usikkerhed, ideer, tanker og overvejelser om dette og hint kunne vendes og drejes velvidende, at det blev behandlet med stor omhu. I dette rum var der højt til loftet, visioner og nytænkning. Der blev spurgt ind fra mange vinkler på en inspirerende måde, så jeg fandt en viden, som jeg ikke selv kunne hente frem. Mentor kan være med til at sætte et spejl op, så man kan komme til en dybere forståelse af sig selv og dermed åbne for forandring. 

Tilsyneladende kan man bedre få øje på sig selv, når man har en anden at spille sammen med. 

Jeg lærte, at medarbejdere skal pudses som perler, så de kommer til at skinne. Der er i alle mennesker et potentiale, en spire, som endnu ikke er kommet til udfoldelse, og det handler om at have evnen til at se det og dyrke det. 

I mit arbejde som leder har jeg ofte haft min mentor med i tankerne; det kan være til svære samtaler, hvor jeg har lært, at der altid er to vindere og ingen tabere. Min mentor havde en evne til at se gennem facaderne og spotte den enkeltes personlighed, gennemskue komplekse og forviklede forhold og igangsætte en forløsende proces. I virkeligheden er det uhyre svært at beskrive, hvad jeg har lært af min mentor, for mentorskab er en unik kunst, som man kun sjældent oplever, og for mig har mødet gjort en stor forskel.

Jytta Brun Sørensen arbejder på Hammel Neurocenter. Hun har givet stafetten videre til Susanne Poulsen, funktionschef på neurokirurgisk klinik på Rigshospitalet, med følgende spørgsmål: ”Hvad er en neurosygeplejerske, hvor arbejder hun, og hvad kan hun?”

Emneord: 
Ledelse
Medarbejder