Sygeplejersken
Fortæl om sygepleje
Sygeplejersker må bryde deres tavshed og fortælle, hvordan de redder liv og sparer samfundet penge hver eneste dag, sagde Suzanne Gordon, en af hovedtalerne på Dansk Sygeplejeråds fagdag.
Sygeplejersken 2003 nr. 48, s. 14-15
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Den amerikanske journalist Suzanne Gordon troede, sundhedsvæsenet bestod af læger - indtil hun fødte sit første barn på sygehuset. Nu opfordrer hun sygeplejersker verden over til at blive synlige. Foto: Alex Tran
Da terrorbomben sprang på Bali i oktober sidste år, blev mange menneskers liv reddet af to australske intensivsygeplejersker, Barry Morley og Kate Simpson, som boede på et nærliggende feriehotel med deres 14-årige datter.
Men det varede længe, før offentligheden fik at vide, at de to sygeplejersker egenhændigt oprettede en triageenhed på stedet og i fem en halv time gav førstehjælp til 55 bombeofre med forbrændinger, kranielæsioner og afrevne lemmer, selv om de hverken havde medicin eller hjælpemidler af nogen slags.
Da der nåede anden hjælp frem, briefede de to sygeplejersker politiet og myndighederne om, hvad de havde gjort, og forsvandt stilfærdigt ud af mediernes søgelys.
”Mange sygeplejersker er tilsyneladende bange for, at det skal opfattes som pral og selvpromovering, hvis de fortæller om, hvad de gør,” sagde den amerikanske journalist og forfatter Suzanne Gordon, som fremlagde dette eksempel for deltagerne i Sygeplejefagdagen.
”Hvis I overhovedet taler med medierne, er det med vendinger som ”vi er patienternes advokater.”
Men I må fortælle os andre om jeres arbejde, hvis vi skal forstå den betydning, I har for sundhedsvæsenet. I må fortælle, at I sparer penge og redder liv ved at forhindre tryksår, urinvejsinfektioner, lungebetændelse og blodpropper.
I dag er der hård konkurrence om pengene i sundhedsvæsenet. Hvis sygeplejen skal have de nødvendige ressourcer, må politikere og andre forstå, at I ikke er der for at holde patienterne i hånden, men for at sikre, at patienten får den rigtige medicin og for at forhindre, at patienten kommer på plejehjem.”
Religiøs anonymitet
Suzanne Gordon har skrevet bøger om sygepleje og sundhedsvæsen og redigeret endnu flere, bl.a. sammen med Patricia Benner.
Verden rundt har hun gjort sig til fortaler for, at sygeplejersker bryder deres traditionelle tavshed. Hun har undret sig over denne tavshed, som hun sporer tilbage til professionens tidlige forhistorie. I mange århundreder blev sygepleje udøvet af religiøse ordener, hvor stolthed og forfængelighed blev betragtet som alvorlige synder. Den religiøse sygeplejerske forblev anonym.
”Da den verdslige sygepleje opstod i det 19. århundrede, blev mønsteret overtaget af Florence Nightingale og de andre pionerer,” siger Suzanne Gordon.
”De ønskede at gøre sygeplejen til en respektabel profession for kvinder, der var nødt til at tjene penge. Men det blev ikke modtaget med begejstring, når en ung kvinde fortalte sin mor og far, at
Side 15
hun ønskede at arbejde på et hospital, hvor hun skulle passe fremmede nøgne mænd.
Pionererne løste problemet ved at låne fra den religiøse sygepleje og gøre sygeplejen til et kald. På den måde løste de også problemet med lægerne, der på det tidspunkt var i gang med at videnskabeliggøre lægegerningen og skaffe sig af med kvaksalvere af forskellig slags.
”Godt gået,” sagde Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand Aase Langvad på Sygepleje-fagdagen til lærerne på landets sygeplejeskoler. ”Siden starten på den nye uddannelse har sygepleje-skolerne gjort en kæmpe indsats, og man er nået rigtig langt. Det har været hårdt for den enkelte, men sandelig også for de andre undervisere, der har måttet tage en ekstra tørn. Nu gælder det de kliniske vejledere ude på arbejdsstederne,” fortsatte Aase Langvad. Der er et godt stykke vej endnu, både på sygehusene og i primærsektoren, før alle har fået kandidat- eller masteruddannelser. ”Heldigvis er det ikke sygeplejerskernes vilje, det skorter på. Men vi hører gang på gang, at der ikke er de fornødne ressourcer til at uddanne kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Det må og skal der laves om på.” Aase Langvad vil tage spørgsmålet op, når Dansk Sygeplejeråd til december følger op på uddannelsesreformen på et statusmøde med Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen og Sundhedskartellet.
Lægerne fik kontrollen, og sygeplejerskerne fik respektabilitet. Lægerne fik videnskaben, sygeplejerskerne fik dyd og uegennytte.”
Hjernen må styre hjertet
Suzanne Gordon ser følgerne af sygeplejerskernes selvvalgte usynlighed alle vegne. I skuespilleren Christopher (Supermand) Reeves bøger står der side efter side om lægerne, der ikke bare reddede hans liv, efter at han brækkede nakken, men også kurerede hans tryksår og lungebetændelse.
Der står intet om sygeplejerskerne på intensivafdelingen, der sikrede hans overlevelse fra minut til minut. Det eneste afsnit, der handler om en sygeplejerske, fortæller, hvordan hun kørte ham op på hospitalets tag, så han kunne se solnedgangen.
Men endnu værre er det efter Suzanne Gordons mening, at en lang række sygeplejerskeorganisationer verden over vælger ord som ånd, intuition, omsorg og kærlighed til deres slogans og mottoer. Den internationale sygeplejerskeorganisation ICN har valgt et hjerte som symbol på sygeplejen. Men ICN skulle hellere have valgt en hjerne, mener Suzanne Gordon.
”Hvis du er en god sygeplejerske, så styrer din hjerne dit hjerte,” siger hun. ”Jeg er selv en meget omsorgsfuld person, men hvis jeg skulle passe patienter, ville jeg slå dem ihjel, fordi jeg mangler viden.”
Misforstået tavshed
Når sygeplejersker bliver spurgt om, hvad sygepleje er, føler de sig ofte forpligtet til at fortælle om alle områder af sygeplejen, har Suzanne Gordon bemærket.
”Det lammer dem, og det er ikke nødvendigt. Tal i stedet om, hvad I selv gør. Og husk, at det, der er rutine for jer, er forbavsende for os andre.
Vi ved ikke, at patienten kan få tryksår, hvis sengen ikke er rigtigt redt.
Interessen for den nye masteruddannelse i klinisk sygepleje er stor. Der var over 40 ansøgere til 25 uddannelsespladser, da uddannelsen startede den 1. september på Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, oplyste Aase Langvad på Sygeplejefagdagen i Odense. Til næste år udvides antallet af studiepladser til 50.
Eller at patienterne kan få lungebetændelse, hvis de ikke hoster, fordi de mangler smertestillende medicin.” Mange sygeplejersker holder sig tilbage fra at beskrive deres arbejde konkret, fordi de mener, at de har tavshedspligt. ”Men det betyder kun, at I ikke må fortælle, at I passer en 47-årig diabetespatient, der hedder sådan og sådan og er den værste patient, afdelingen har haft. I må godt fortælle, at I passer en 47-årig kvinde med diabetes og beskrive, hvad I gør for den patient. Hvis I er bekymrede for, at patienten kan genkendes, kan I ændre små detaljer, f.eks. fortælle, at patienten er 45 år i stedet for 43 eller ændre patientens køn.”
Jeg gør en forskel
På Dansk Sygeplejeråds fagdag opfordrede Suzanne Gordon tilhørerne til at tænke over, hvordan de præsenterer sig. ”Siger du: ”Jeg er bare sygeplejerske?” Eller siger du: ”Jeg er sygeplejerske, jeg redder patienters liv hver eneste dag?”
Siger du: ”Jeg er sygeplejerske i en geriatrisk afdeling?” Eller siger du: ”Jeg gør forskellen på, om patienten kan komme tilbage til sit eget hjem eller må på plejehjem?” Siger du: ”Jeg er palliativ sygeplejerske?” Eller siger du: ”Jeg gør forskellen på, om en patient må dø i angst og smerte, eller om patienten får en værdig død?”
Og så skal sygeplejersker huske, at der ikke er noget, der hedder ”bare” og ”ikke noget særligt,”” understregede hun.
”Lad være med at sige, at du bare hjælper patienterne med at spise. For hvis apopleksipatienter ikke får hjælp til at spise rigtigt, kan de få aspirationspneumonier og dø.”