Forebyggelse af spredning af resistent staphylococ

Man har i USA i august 2002 for første gang dyrket vancomycinresistente staphylococcus aureus fra en patient. Det betyder, at man nu i klinikken har den ultimativt resistente staphylococcus aureus, der ikke kan behandles med antibiotika. Dette bør bekymre dansk sundhedspersonale, for selvom forekomsten af meticillinresistente staphylococcus aureus (MRSA) i Danmark er lav, så spredes bakterien desværre en gang imellem blandt patienter på danske sygehuse.

MRSA er gule staphylococcer, der har udviklet resistens over for en lang række antibiotika. Vancomycin er ofte det eneste mulige behandlingstilbud, så en udvikling af resistens over for dette middel kan få fatale følger. MRSA findes i sygehusene og i primærsektoren. Danmark har en meget lav forekomst af MRSA (< 1 pct.) modsat andre lande uden for Skandinavien, som kan have en forekomst på op til 50 pct. Af menneskelige såvel som sundhedsøkonomiske grunde forsøger man at bibeholde denne lave forekomst. Det sker ved en fortsat stram antibiotikapolitik, screeningsprogrammer af patienter og personale samt ved efterlevelse af de generelle hygiejniske retningslinjer suppleret med isolation af patienter, som har fået MRSA.

Forurenet udstyr

Der er senest her i sommer set en spredning med MRSA via en patient, der blev indlagt på en dansk ortopædkirurgisk afdeling efter behandling på et tyrkisk hospital. Patienten isoleres og podes korrekt ved ankomsten til det danske sygehus. Patienten er på indlæggelsestidspunktet i antibiotikabehandling, hvilket ikke føres på bestillingssedlen til Klinisk Mikrobiologisk afdeling.

Podningerne viser, at patienten ikke er blevet bærer af MRSA, så isolationen ophæves. En uge senere får patienten foretaget revision af et sår, og en podning viser, at patienten nu er positiv for MRSA. Efter al sandsynlighed har patienten været det fra indlæggelsen, men det har været camoufleret af den antibiotiske behandling. Efterfølgende viser podninger fra to andre patienter i afdelingen, at de er inficeret med den samme type af MRSA. De tre patienter har ligget på samme afdeling, ikke på samme stue, men de to af patienterne har været oppegående. Postoperativt har alle tre ligget på intensiv- og opvågningsafdelingen og er blevet plejet/behandlet af det samme personale. Det er nærliggende at antage, at spredningen af MRSA fra patienten overflyttet fra Tyrkiet til de to andre patienter er sket via personalets hænder eller forurenet udstyr genbrugt i pleje og behandling.

Som en konsekvens af spredningen er 44 patienter, indlagt i samme tidsrum som de tre patienter, blevet podet for MRSA. Ligeledes er i alt 280 personalemedlemmer blevet undersøgt for bærertilstand. Det er tankevækkende, at ud af de 280 personalemedlemmer er 110 ansat i vikarbureauer.

Efterlevelse af de generelle hygiejniske retningslinjer, herunder især håndhygiejne suppleret med isolation, er væsentlige faktorer i en fastholdelse af den lave forekomst af MRSA.

God håndhygiejne vil sige, at man ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og ekskreter bruger handsker, at man før rene og efter urene arbejdsopgaver og efter brug af handsker udfører håndhygiejne i form af hånddesinfektion eller håndvask. Er der tale om en grov forurening, eller når en isolationsstue forlades, skal der anvendes håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. En undersøgelse fra Schweiz viser, at man ved intensivt fokus på håndhygiejne kan halvere forekomsten af MRSA.

Risikogrupper

Den centrale afdeling fra sygehushygiejne har udarbejdet retningslinjer for at forebygge spredning af MRSA. I disse defineres en række risikogrupper, der bør screenes for MRSA bærertilstand. Det drejer sig om patienter overflyttet direkte fra et hospital uden for Skandinavien, patienter indlagt fra hjemmet, som inden for den sidste måned har været indlagt på hospital uden for Skandinavien, patienter, der tidligere har været bærere af MRSA, og patienter, der har opholdt sig i flygtningelejre. Derudover anbefales det at pode personale, som inden for den sidste måned har været på studieophold eller arbejdet på udenlandske hospitaler, klinikker, plejehjem, flygtningelejre o.l., personale, som under udenlandsophold har været indlagt, samt udlændinge/indvandrere, som kommer med henblik på arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Trods den lave forekomst af MRSA i Danmark må problemet ikke negligeres. Med en stigning af patienter, der behandles i andre lande, med øget udrejselyst blandt hospitalspersonale i uddannelsessammenhæng og med en anderledes strukturering i sundhedssektoren med sammenlægning af funktioner og udstrakt brug af vikarer øges risikoen for at indføre og sprede MRSA.

Bodil Forman er ansat på Infektionsmedicinsk afdeling Q, Skejby Sygehus.
Jette Holt er ansat på Statens Serum Institut.
Hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen er ansat på H:S Amager Hospital.
Kirsten Pedersen er ansat på Infektionshygiejnisk afsnit Århus Kommunehospital