Rens luften

Side 16

Billede

Side 17

Næsten halvdelen af dem, som holder op med at ryge, gør det i relation til en helbredsundersøgelse eller en indlæggelse på sygehus. Derfor er mødet mellem sygeplejerske og patient et ideelt sted at tilbyde hjælp til rygestop. Til dette har WHO udarbejdet et sæt anbefalinger (1), som Dansk Sygeplejeråd har oversat til dansk (2).

I det følgende vil WHOs anbefalinger blive eksemplificeret og uddybet med viden, der kan være nyttig, når sygeplejersker vil hjælpe deres klienter/patienter med at holde op med at ryge.

Tre slags afhængighed

At ryge cigaretter er ikke en isoleret handling såsom at spise bananer. Det indebærer såvel emotionel som fysisk afhængighed. For at forstå denne kompleksitet er det vigtigt at kende de tre faktorer, der handler om afhængighed:

1. Fysisk afhængighed af nikotin

2. Ubevidst vane, der inkluderer handlinger og ritualer

3. Psykologisk/social/emotionel afhængighed.

Afhængighed af nikotin
Nikotin er et stof, der giver afhængighed. Man taler om fysisk afhængighed, hvis der viser sig markante fysiske forstyrrelser - abstinensreaktioner - når tilførslen af stoffet ophører.

Det tager mindre end otte sekunder for nikotinen at nå en rygers hjerne, når tobakken er inhaleret. Inden for 20 sekunder er nikotinen rundt i hele kroppen.

Rygere ryger for at opretholde et vist niveau af nikotin i blodet, og når dette daler til under et bestemt niveau, føler de øjeblikkelig trang til en ny cigaret. Rygeren vil derefter med mellemrum have trang til at ryge, f.eks. hvert 20.-45. minut, afhængigt af hvor den pågældendes niveau ligger.

Ubevidst vane med ritualer
Rygning bliver efterhånden en vane, altså en ubevidst adfærd i bestemte situationer. Den automatiske vane hænger sammen med mange forskellige aktiviteter som f.eks. at drikke kaffe eller alkohol, afslutte et måltid, køre bil, tale i telefon eller være sammen med bestemte venner i bestemte situationer. Rygning bliver en daglig rutine, der dårligt tænkes over. En pakke med 20 cigaretter kan ryges, uden at rygeren husker, hvornår han har røget dem.

Psykiske/sociale aspekter
Tobaksrygning opfylder både psykiske og sociale behov, og det at ryge giver ofte fordele og gevinster i bestemte situationer. Rygerne anfører, at det giver belønning - opnåelse af lyst, nydelse og befrielse af svære og ubehagelige følelser. Nikotin virker både beroligende og stimulerende. Stoffet kan derved dæmpe ubehagelige følelser som angst, nervøsitet og rastløshed og samtidig udløse positive oplevelser som velbehag og nydelse. Rygningen kan således både være opkvikkende og afslappende samt øge koncentrationsevnen. Tobakken påvirker evnen til at øge eller dæmpe sindsstemninger, følelser og stressreaktioner.

Mange rygere bruger cigaretter til at bevilge sig selv en pause eller en belønning i den daglige rutine.

For nogle er cigaretten en god ven, der altid er i nærheden, når rygeren rammes af kedsomhed, vrede, sorg, angst, nervøsitet. Den kan hjælpe til mestring af stress, og i visse situationer øges forbruget.

Rygeridentitet og livsstil

At være ryger bliver en integreret del af rygerens selvopfattelse og identitet, og man taler ligefrem om rygeridentitet. Dét at ryge signalerer bestemte ting, f.eks. en særlig livsstil eller et bestemt gruppetilhørsforhold - rygere har noget sammen og føler sig godt tilpas i hinandens selskab. Det at ryge sammen giver en slags fælles sprog, f.eks. på en arbejdsplads.

Rygning bliver betydningsfuldt i samværet med andre mennesker, og det giver bekymring ved tanken om rygestop: ''Hvordan skal en pause foregå uden at ryge?''

Mange rygere har et modsætningsfyldt forhold til deres tobaksforbrug, fordele og ulemper vejes op mod hinanden. Ofte afviser rygerne, at sygdom kan ramme dem. De giver udtryk for at have deres tobaksforbrug under kontrol og kalkulerer med en vis risiko ved at leve.

En hjælp for sygeplejersken i mødet med patienten kan være at tage de fem A'er til hjælp, der er omtalt i WHOs anbefalinger. Se boks her på siden.

Motiver til livsstilsændring

Hvis man vil hjælpe en ryger med at ændre livsstil, har det følgende vist sig relevant (3):

• Find ud af, hvad din klient allerede ved og tror. Hvad han synes om den måde, han lever på, og hvilken effekt han mener, det kan have på hans helbred.

Side 18

• Vær opmærksom på, at ikke alle patienter/klienter er parate til at ændre livsstil. Mange må have hjælp til at se, hvilken indflydelse deres livsstil har på helbredet, før de bliver i stand til at overveje et rygestop.

• Lad klienterne beslutte, hvornår og hvordan de vil holde op. Lad dem samtidig forpligte sig til en aftale.

• Opfordr folk til at skrive deres personlige mål ned. Dette er et vigtigt trin, da dét at nedfælde sine mål eller høre sig selv sige det højt ofte bliver mere forpligtende.

• Hjælp dem til at overveje en handlingsplan med specifikke gøremål, når de er klar.

• Hjælp dem med at holde fast på deres mål.

• Check personens opfattelse af helbredsfordele ved rygestop, således at urealistiske forventninger ikke ødelægger planen.

Ikke alle rygere stopper ved første forsøg. Faktisk er det temmelig normalt at forsøge flere gange. Undersøgelser (4) viser, at jo flere gange en person har forsøgt, jo større er chancen for, at det vil lykkes i fremtiden.

Nogle af de mest almindelige udtalelser fra rygere, som det ikke er lykkedes at blive røgfri, er:

• jeg havde ikke planlagt mit rygestop godt nok

• jeg havde ikke planlagt et alternativ i stedet for at ryge

• jeg troede, at jeg kunne tage bare én

• jeg havde svært ved at styre vægten

• jeg betragtede ikke mig selv som ryger.

Symptomer ved rygestop

Sygeplejersken må forberede patienten på de symptomer, han kan forvente ved rygestoppet. Nogle vil få alle symptomer, andre vil få færre. Det afhænger af, hvor meget rygeren har røget.

• Stærk trang til at ryge. Trangen vil vare i 3-4 minutter, før den aftager. Dette bliver mindre hyppigt og mindre intensivt i løbet af tre uger. Abstinenserne topper i løbet af 2-3 dage og forsvinder gradvist i løbet af de kommende uger.

• Stigende appetit. Nikotin stimulerer stofskiftet på en sådan måde, at ikke-rygere normalt vejer et par kilo mere, end hvis de havde været rygere. Vægtøgningen skyldes en kombineret effekt af ændret metabolisme, større appetit, øget smagsopfattelse og nye vaner, f.eks. at spise snacks i stedet for at ryge. Forbrændingen er 5-10 pct. mindre, end når man ryger. Man kan forsøge at komme problemet i forkøbet ved at spise fedtfattig kost og dyrke mere motion. Tidspunktet for vægtøgning udsættes ved brug af nikotinsubstitut.

• Grådlabilitet, uro, irritabilitet og nedsat koncentrationsevne. Disse kan skyldes ophævelsen af en veletableret vane samt tilpasning til den nye situation. At holde op med at ryge er et tab, og nogle gennemgår ligefrem en sorglignende proces. Det kan tage måneder at tilpasse sig den nye livsstil.

• Søvnforstyrrelser. Det kan være vanskeligt at sove og vanskeligt at være vågen. Det er ikke ualmindeligt at have en uge med afbrudt søvn efterfulgt af en uge, hvor det er svært at holde sig vågen.

• Forværrelse af hoste. Millioner af fimrehår i luftvejene, hvis formål er at holde ren passage, starter med at rense vejen for urenheder. Dette kan medføre hoste i en overgang.

• Svimmelhed. Menes at kunne forklares ved, at indholdet af kuldioxid falder, og ilttilførslen til hjernen stiger.

• Prikkende fornemmelse. Muligvis tegn på, at blodet cirkulerer lettere rundt.

• Øm tunge og mundsår. Muligvis et resultat af kemisk og bakteriel ændring i munden.

• Obstipation. Tobak fremmer tarmperistaltikken.

Brug af nikotinsubstitut vil reducere symptomerne (5).

Rygeophørets faldgruber

Prochaska og DiClementes model ''Stages of Changes'' (4) er blevet meget populær til adfærdsændring. Et vigtigt element

Side 19

er, at mennesker, der har succes med at ændre adfærd, sjældent ændrer den spontant, men bevæger sig mellem en række stadier, hvor det sidste stadium er den vedvarende forandring.

Som det ses af figur 1, peger pilene i begge retninger, hvilket betyder, at man ikke altid bevæger sig fra første til sidste stadium lineært, men frem og tilbage i et tidsrum, indtil den endelige forandring er nået.

Det er helt almindeligt at gennemløbe denne proces 3-4 gange, før målet er nået, og nogle er oppe på 6-7 gange. Der kan gå måneder eller år, alt efter hvilke omstændigheder der er tale om.

Personer, der har forsøgt at ændre adfærd, oplever det ofte som et stort nederlag, når det ikke lykkes. Derfor er det vigtigt at få nederlaget vendt til noget positivt og få vedkommende til at bruge erfaringen konstruktivt. ''Hvad kan jeg gøre for at forebygge, at det ikke går galt igen?''

Nikotinsubstitution

11 pct. af de rygere (6), der er holdt op med at ryge, og 38 pct. af dem, der har planer om at holde op, har brugt eller ønsker at bruge nikotinsubstitution. Undersøgelser viser, at chancen for, at målet lykkes, derved fordobles. Nikotinsubstitutionen kan hjælpe patienterne med at holde op med at ryge, men den er ingen magisk kur. Den erstatter ikke cigaretter, men den hjælper med at reducere symptomer som irritabilitet, depression eller trang til at ryge.

Nikotinsubstitution giver kroppen nikotin på en langsommere og mindre tilfredsstillende måde, men mere sikkert og mindre afhængighedsskabende end cigaretter. Den indeholder kun nikotin og ikke tjære, der kan være kræftfremkaldende. Ingen undersøgelser tyder på, at nikotin kan være årsag til cancer. -

Birgitte Pontoppidan er sygeplejelærer på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.

Litteratur

1. WHO, Evidence Based Recommendations on the Treatment of Tobacco Dependence. Geneva, World health Organization, 1992.

2. WHO, Evidence Based Recommendations on Treatment of Tobacco, oversat af DSR, 2002.

3. Rollnick et al. (1999) Health Behavior Changed - A Guide for Practitioners. Churchill Livingstone IBN 0-443-05850-4.

4. Prochaska J, DiClemente C (1983) Stages and processes of self change in smoking: towards an integrative model of change. J. Consulting Clinical Psychology, 51:390-5.

5. Lægemiddelkataloget, (Red. Kristensen MB, mfl.) (2002) Dansk Lægemiddelinformation A/S, København.

6. Tobaksskaderådets monitorering af danskernes rygevaner, PLS-consult, 1999.