Resuméer af international forskning

Stress efter myokardieinfarkt

Al-Hassan M, Sagr L. Stress and stressor of myocardial infactio patients in the early period after discharge. J Adv Nurs 2002;40:181-8.

Udskrivelse efter et førstegangs akut myokardieinfarkt (AMI) er ofte stressfyldt. Patienten skal både forholde sig til at have været alvorligt syg og til at magte ændringer, der kan være relateret til deres fysiske aktivitet og sociale liv.

Formålet med undersøgelsen var at bestemme stressniveauet, identificere årsager til stress og at undersøge betydningen af socioøkonomiske karakteristika til forudsigelse af stress umiddelbart efter udskrivelsen hos førstegangs AMI-patienter.

84 patienter fra 20-70 år fra fire forskellige sygehuse i Jordan deltog i undersøgelsen 2-16 uger efter udskrivelse. De havde ikke gennemgået invasiv behandling. De blev interviewet efter en interviewguide med lukkede svarkategorier. Til bestemmelse af stressniveau og socioøkonomiske variable blev anvendt internationalt udviklede instrumenter.

Resultaterne viste at 20 pct. af patienterne oplevede svær stress efter udskrivelsen. De oplevede at have mange omkring sig, der var bekymrede for, om de fik et nyt AMI, og de pårørendes bekymring optog dem meget. Alder, køn, indkomst, hyppighed af brystsmerter og anbefaling om rygeophør var de mest udtalte socioøkonomiske faktorer af betydning for stress.

Undersøgelsen er foretaget i et arabisk land, men er relevant for danske sygeplejersker, både fordi den atter understreger vigtigheden af at involvere de nærmeste pårørende i udskrivningsprocessen, og fordi patienter med denne kulturelle baggrund er hyppige patienter på danske hjerteafdelinger.

Af Preben Ulrich Pedersen,sygeplejerske ph.d.

Leg reducerer behov for sedation af børn ved strålebehandling

Scott L, Langton F, O'Donoghue J. Minimising the use of sedation/anaesthesia in young children recieving radiotherapy through an effective play preparation programme. European Journal of Oncology Nursing 2002;6:15-22.

Artiklen beskriver, hvordan et struktureret legeprogram udformet til børn under fem år kan minimere behovet for sedation under strålebehandling.

Det er en stor udfordring at have små børn til strålebehandling. Behandlin-gen skal sikre bestråling af kun det valgte område og forløbe acceptabelt for både barn og forældre. For at kunne ligge helt stille under behandlingen sederes mange mindre børn på trods af sedationens sidevirkninger.

For at vurdere effektiviteten af et struktureret legeprogram er der gennemført en journalaudit over en femårig periode. Der er indsamlet oplysninger om 63 børn fra 2-5 år, der har fået stråleterapi. Der anvendtes journaloplysninger om tumortype, placering, varighed af strålebehandlingen, behov for ufrivillig immobilisering, antal dage med behov for sedation, og om stråleterapi blev givet kurativt eller palliativt.

Journalgennemgangen viste, at ud af 1.030 behandlingsdage var det kun nødvendigt at give sedation 111 dage (10,8 pct.). Ingen generel anæstesi blev givet. Seks børn blev sederet ved samtlige behandlinger, og fem børn gennemførte behandling med og uden sedation, hvorimod 52 børn (82,5 pct.) ikke havde behov for sedation. Data fra dette studie indicerer, at indførelse af et legeprogram til mindre børn kan gavne børnene. I dette audit har kun været muligt at se på effektiviteten af legeprogrammet. Der er ikke oplysninger om så væsentligt et aspekt som barnets og forældrenes oplevelse af behandlingsforløbet.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.