Ring til patienten

Illustration: Bob Katzenelson

Forbavsende mange har stadig smerter en uge efter operation for lyskebrok. Få er i arbejde igen trods de anbefalinger, de har fået ved udskrivelsen. Mange har reaktioner fra såret. Det viser telefoninterviews med 71 patienter, som sygeplejersker på korttidskirurgisk afsnit K3 på Bispebjerg Hospital gennemførte i perioden fra den 1. oktober 2000 til den 20. juni 2001.

Baggrunden for at gå i gang med telefoninterviewene var, at sygeplejersker ofte bliver konfronteret med spørgsmål fra patienterne om, hvordan det vil gå i dagene efter operationen. Sygeplejerskerne savnede konkret viden om forløbet, da patienterne går hjem allerede på operationsdagen eller dagen efter operation.

Telefoninterviewene foregik seks til otte dage efter udskrivelsen om aftenen for at kunne træffe så mange hjemme som muligt. Sygeplejersken brugte en elektronisk interviewguide, og svarene blev tastet ind i guiden under interviewet for at mindske antallet af fejlindtastninger. Syv forskellige sygeplejersker gennemførte interviewene.

Interviewguiden blev lavet på baggrund af en diskussion i personalegruppen, og 10 patienter lod sig teste, inden den blev taget i brug. Den bestod af to dele.

Første del bestod af spørgsmål om patientens helbredsstatus og generelle indlæggelsesdata. Oplysningerne hentede sygeplejerskerne fra journal og helbredsskema. Anden del bestod af spørgsmål om:

• patientens oplevelse af smerter efter udskrivelse
• reaktioner fra såret som rødme, varme, hævelse, siven, blødning, lille blåt mærke og stort blåt mærke
• patientens arbejde
• informationspjecen, som patienten får med hjem ved udskrivelsen.

I undersøgelsen deltog tre kvinder og 68 mænd. Den gennemsnitlige alder var 61 år. Da der kun var data på 71 af 174 patienter, og der manglede data på de patienter, der blev overflyttet til stationære afsnit, var stikprøven ikke repræsentativ. De patienter, der var overflyttet til stationære afsnit, blev til dels overflyttet pga. komplikationer. Det ville sandsynligvis have forværret resultatet, hvis de havde været med, hvorimod de, der ikke blev truffet hjemme, sandsynligvis ville have forbedret resultatet. Pga. det begrænsede antal patienter og den manglende repræsentativitet skal man tolke resultaterne varsomt. Alligevel er det relevant at handle på resultaterne ved at forbedre kvaliteten.

Mange smerter

På trods af afdelingens procedure for postoperativ smertebehandling var der overraskende mange, der havde smerter i det postoperative forløb. Ifølge afdelingens instruks skal patienterne have udleveret Naproxen a 500 mg, 10 stk. til selvadministration efter operationen. Hvis sygeplejersken skønner det nødvendigt, kan hun desuden give patienten tre tabletter Morfin a 10 mg med hjem. Sygeplejersken informerer patienten om at supplere med paracetamol ved behov.

Ved interviewet blev patienterne bedt om at svare på, om de havde smerter i hvile eller bevægelse, og i hvor mange dage efter operationen, de havde haft smerter. De blev bedt om at angive på en Numerisk Rang Skala = NRS fra 0 til 10, hvor ondt de havde.

27 patienter havde smerter i hvile, 14 havde smerter i hvile med en NRS over tre, og 32 havde haft smerter i hvile i mere end tre dage efter operationen. 41 havde smerter i bevægelse, 15 havde smerter i bevægelse med en NRS over fire, og 38 havde haft smerter ved bevægelse i mere end tre dage efter operationen.

59 havde taget de udleverede smertestillende piller. 30 patienter havde taget anden smertestillende medicin end den, de havde modtaget fra hospitalet. 23 tog fortsat anden smertestillende medicin derhjemme en uge efter udskrivelse. Det viste sig, at der var to en halv gange så stor sandsynlighed for, at de, der havde smerter i hvile på interviewtidspunktet, fortsat tog anden smertestillende medicin. Det mest interessante var imidlertid, at fire havde smerter og ikke tog anden smertestillende medicin, og otte ikke havde smerter, men tog smertestillende medicin.

Antallet af patienter med smerter i denne undersøgelse er i overensstemmelse med en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Hvidovre Hospital. Her fandt man, at 14 ud af 79 elektive herniepatienter havde moderate eller svære smerter på den sjette postoperative dag. (1).

Få i arbejde

Fra afdelingens side anbefaler man at gå i arbejde en til to dage efter operationen, hvis patienterne har let fysisk arbejde, og en til to uger efter, hvis de har hårdt fysisk arbejde.

23 af 34 patienter, der var i arbejde, var ikke begyndt en uge efter operationen. 11 var

Side 21

begyndt at arbejde. To patienter var begyndt at arbejde inden for to dage efter operationen, som er anbefalingen i afdelingens informationspjece. De tre patienter, som havde hårdt fysisk arbejde, var ikke begyndt at arbejde. Endelig viste det sig, at de seks patienter, der var mellem 20-30 år, ikke var begyndt at arbejde. For de andre aldersgrupper var det stort set halvdelen, der var begyndt, og halvdelen, der ikke var begyndt.

Patienterne oplyste, at de ikke var begyndt på arbejde, fordi de var trætte, fordi det gjorde ondt, fordi de ikke følte sig i stand til at gå på arbejde, og/eller fordi de ikke kunne sidde og ikke kunne løfte. Ingen af de patienter, der oplyste, at de var bekymrede for at begynde på arbejde, var begyndt på arbejde. De fleste patienter var blevet oplyst om, hvornår de kunne begynde at arbejde igen, af sygeplejerskerne og ved at læse pjecen udleveret ved udskrivelsen. Meget få havde talt med en læge om dette.

Reaktioner fra såret

38 oplevede, at såret var hævet, og 15 oplevede at have et stort blåt mærke. De forskellige reaktioner varierede fra fire til 38 tilfælde (se tabel 1). Ud over de i tabellen oplevede reaktioner angav en patient føleforstyrrelser omkring såret, og én patient angav, at suturerne generede. 

Det viste sig, at der var en sammenhæng mellem BMI og defekt i sår. Der var fem gange så stor risiko for at få defekt i såret, når man havde et BMI over 25, end hvis BMI var under 25. Der var ingen sammenhæng mellem rygning og reaktioner fra sår.

På baggrund af undersøgelsens resultater har vi besluttet at

• Undersøge, om det er muligt at reducere frekvensen af patienter med smerter gennem et kontrolleret studie. Vi vil undersøge, om en speciel vejledning og information kan betyde, at patienterne får mindre ondt efter operationen. Vi har søgt og fået økonomisk støtte fra Forskningspuljen for personale med mellemlang videregående sundhedsuddannelse i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Projektet hedder ''Pædagogisk indsats med henblik på at reducere postoperative smerter hos patienter med lyskebrok'' Revidere vores retningslinje med henblik på at intensivere smertebehandlingen
• Forbedre informationspjecerne. Pjecerne skal være mere specifikke og i overensstemmelse med resultaterne fra telefoninterviewet, hvad angår omtale af reaktioner fra såret, forekomst af postoperative smerter og realistisk information om, hvornår patienterne kan begynde at arbejde
• Indføre telefoninterview tre til fem dage efter operationen med henblik på at tale med patienten om de problemer, vedkommende måtte have. En australsk undersøgelse viser, at selv om patienterne er velinformerede ved udskrivelsen, støder de alligevel ind i problemer, de ikke kan løse, når de kommer hjem (2).
• Gennemføre telefoninterview hos andre diagnosegrupper. Det er besluttet at gennemføre interview hos patienter opereret for hæmorider. -

Jens Glindvad og Merete Hove Jørgensen er ansat på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital.

Litteratur

1. Callesen T, Bech K, Hesselfeldt P, Andersen J, Nielsen R, Roikjær O, Kehlet H. Recidiv af ingvinalhernie: ambulant operation i lokal anæstesi. Ugeskrift for læger 1996; (49): 7057-60.
2. Henderson A, Zernike W. A study of impact of discharge information for surgical patients. J Adv Nurs 2001; (35): 435-41.