Sygeplejersken
Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet
En ny opgavefordeling mellem stat, amt og kommune bør sikre bedre sammenhæng og mindre kassetænkning i sundhedssektoren. Der er også brug for større kommuner og amter, men det kommer i anden række, mener Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.
Sygeplejersken 2004 nr. 14, s. 6-8
Af:
Claus Leick, journalist
Der er alt for meget fokus på at tegne streger på det nye Danmarkskort. Det er uheldigt, fordi strukturdebatten først og fremmest bør dreje sig om, hvordan de forskellige opgaver kan løses bedre og mere sammenhængende.
Det mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, der sammen med hovedbestyrelsen netop har afgivet høringssvar til Strukturkommissionens betænkning.
”Det hjælper ikke at tegne streger, hvis vi ikke forinden klart har defineret, hvordan og af hvem fremtidens sundhedsopgaver skal løses. Derfor har vi i vores høringssvar lagt mest vægt på at beskrive den fremtidige opgave - og ansvarsfordeling,” forklarer Connie Kruckow.
Et godt og sammenhængende patientforløb er Dansk Sygeplejeråds helt overordnede mål.
”I dag er der alt for mange problemer med manglende sammenhæng i sundhedstilbuddene. Især i overgangen mellem den primære sektor og sygehussektoren oplever mange patienter kassetænkning og en uklar fordeling af ansvaret,” siger Connie Kruckow.
Derfor bør der fremover være fleksible snitflader mellem sundhedsvæsenets forskellige grene. Det kan bl.a. ske ved at etablere flere udgående funktioner fra sygehusene, så tilbuddene bliver flyttet tættere på borgerne og måske helt ind i deres hjem. Omvendt skal tilbuddene i den primære sektor også følge især de ældre borgere, når de bliver indlagt på et sygehus.
”Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan det kan organiseres. Men vi skal have flere til at benytte sig af de gode erfaringer,” forklarer Connie Kruckow.
Faglighed styrket
Også økonomisk skal der være et større incitament til at fremme et mere sammenhængende patientforløb, bl.a. når det gælder genoptræning.
”Forebyggelse og sundhedsfremme skal i højere grad belønnes økonomisk,” pointerer Connie Kruckow, der også peger på behovet for at indføre en ordning med egen sygeplejerske eller egen læge, der dækker hele sundhedsvæsenet.
”Vi mener, at amter og kommuner skal have pligt til at tilbyde patienterne en personlig forløbskoordinator hele vejen gennem sundhedsvæsenet. Det er især vigtigt for de ældre, som ofte starter en behandling i kommunerne, senere bliver indlagt på et sygehus for så igen at blive flyttet tilbage til den primære sektor.”
Dansk Sygeplejeråd peger ikke på en enkelt forkromet model til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres.
”Vi står over for et kæmpe samfundsprojekt, hvor de rigtige løsninger først kan etableres, efterhånden som de nye kommuner og amter begynder at arbejde. Og her bør åbenhed og dialog være udgangspunktet,” mener Connie Kruckow.
Mange sygeplejersker oplever allerede i dag, at der sker store forandringer i kommunerne og på sygehusene. En kommunalreform vil give endnu flere forandringer.
”For at minimere frustration og usikkerhed blandt sundhedspersonalet må politikere og ledere gør sig umage med at informere og være åbne om de forestående ændringer. Vi har allerede oplevet, hvordan sådanne ændringer kan føre til, at nogle sygeplejersker må skifte arbejdsplads og måske endda være uden arbejde i en periode. Det undgår vi nok heller ikke med de forestående ændringer, og derfor er en åben proces vigtig. Dansk Sygeplejeråd vil tilsvarende hjælpe og støtte dem, som midlertidig bliver berørt af ændringerne,” forklarer Connie Kruckow.
Hun er dog sikker på, at de fleste sygeplejersker vil komme til at opleve ændringerne som noget, der på sigt vil styrke det faglige miljø og give nye spændende udfordringer. Side 7
”Jeg er ikke i tvivl om, at en ny organisering af sundhedssektoren vil medføre mange, nye udfordringer for sygeplejerskerne.
Og vores faglighed vil blive styrket, fordi større enheder giver helt andre muligheder for skabe inspirerende, faglige miljøer.”
Det er en væsentlig grund til, at Dansk Sygeplejeråd anbefaler både større kommuner og amter.
Sundhedscentre
Dansk Sygeplejeråd opfordrer i sit høringssvar til, at amter og kommuner får en skærpet pligt til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
På nationalt plan bør der vedtages en sundhedsfremme- og forebyggelseslov, som suppleres med en national handlingsplan. En del af handlingsplanen bør være at øremærke penge til forskellige aktiviteter i kommuner og amter.
For Dansk Sygeplejeråd er lokale sundhedscentre en del af løsningen, hvor sundhedsfremme og forebyggelse tilbydes tæt på borgerne.
Det er især vigtigt i en tid, hvor der sker en centralisering af de øvrige sundhedstilbud.
”Jeg tror, sundhedscentrene med den forestående kommunalreform får en historisk chance. Der er allerede bred opbakning til de ideer, som Dansk Sygeplejeråd Side 8
er kommet med,” siger Connie Kruckow.
Strukturkommissionen har i sin betænkning nævnt sundhedscentrene som et nyt, fremtidigt tilbud, der bør indgå i overvejelserne om en ny organisering af sundhedssektoren. Og senest har Kommunernes Landsforening (KL) bakket op om Sundhedskartellets debatoplæg om lokale sundhedscentre. ”Jeg tror ikke, der bliver lovgivet om sundhedscentrene, således at kommunerne eller regionerne får pligt til at etablere dem. Men jeg er sikker på, at mange helt af sig selv vil arbejde i den retning,” forklarer Connie Kruckow. I sit høringssvar opfordrer Dansk Sygeplejeråd til, at amter og kommuner økonomisk motiveres til at etablere sundhedscentre. Det vil være med til at øge den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Med en kommunalreform følger sandsynligvis en ny struktur internt i Dansk Sygeplejeråd. Især hvis der kommer færre amter, bliver det nødvendigt at se på den nuværende struktur med 15 amtskredse.
Det er dog alt for tidligt at sige noget om, hvordan Dansk Sygeplejeråd fremover bør organisere sig. Dels er det endnu uklart, hvordan det nye Danmarkskort bliver. Dels skal der først være tid til intern drøftelse i Dansk Sygeplejeråd.”Der bliver brug for at ændre den måde, Dansk Sygeplejeråd er organiseret på. Og det vil der være - kommunalreform eller ej,” forklarer Connie Kruckow og henviser til en rapport om Dansk Sygeplejeråds organisering, som hovedbestyrelsen har fået udarbejdet.
Rapporten vil blive en del af det materiale, som udsendes til de delegerede i forbindelse med kongressen til maj.
”Vi skal på kongressen have en grundig og demokratisk debat om, hvad der skal ske med vores organisation. På den baggrund regner jeg med, at vi nedsætter en politisk styregruppe, som får til opgave at arbejde videre med et konkret forslag,” siger Connie Kruckow.
Når forslaget er klart, vil der blive afholdt en ekstraordinær kongres.
Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og en styrkelse af det sundhedsfremmende arbejde. Det er hovedbudskaberne i Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Strukturkommissionens betænkning. Fremtidens sundhedsvæsen skal desuden være både fagligt, demokratisk og økonomisk bæredygtigt. Målet er et sundhedsvæsen med fri og lige adgang, solidaritet, helhed, kontinuitet og sammenhæng samt høj kvalitet og effektivitet. Høringssvaret indeholder desuden en række meget konkrete forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres:
- Større frihedsgrader til sygehusledelserne. De enkelte sygehuse skal have øget frihed til at udvikle arbejdspladserne og sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og drift. Politikerne skal blande sig mindre i detailspørgsmål, så sygehusene mere selvstændigt kan arbejde med at sikre kvalitet, effektivitet, kortere ventetider i en tid med færre ressourcer og mangel på sundhedspersonale.
- Hjemmeplejen fortsat en del af sundhedsvæsenet. Mange borgere er helt afhængige af den pleje og behandling, som hjemmesygeplejerskerne yder. Samtidig foregår der et stadigt tættere samarbejde mellem hjemmesygeplejerskerne og kollegerne på sygehusene omkring den enkelte patient. Der er derfor ingen tvivl om, at hjemmesygeplejen er en integreret del af sundhedssektoren, hvilket den også bør være fremover. Ideen om at lægge hjemmeplejen under Socialministeriets ressort er derfor en dårlig ide.
- Sundhedsstyrelsen skal styrkes. Øget krav om kvalitet og ensartethed i sundhedsydelserne kræver, at Sundhedsstyrelsens rolle bliver styrket fremover. Det vil også være med til at sikre en fælles IT-strategi for sundhedssektoren - herunder fælles retningslinier for de elektroniske patientjournaler.
- Entydigt ansvar for rehabilitering og genoptræning. Et sammenhængende patientforløb kræver, at der ikke findes gråzoner, hvor der er uklarhed om myndighedernes ansvar. Sådan er det ofte i dag i forhold til rehabilitering og genoptræning. Derfor skal myndigheds- og finansieringsansvaret på dette område samles.
- Ambulanceberedskabet skal knyttes til sygehusene. Det præhospitale beredskab - herunder ambulanceberedskabet - bør fremover tilknyttes sygehusene, fordi det er her, de fleste patienter skal hen, når de blive hentet af en ambulance.
- Socialpsykiatrien skal ikke samles i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra Strukturkommissionens forslag om at samle socialpsykiatrien i kommunerne. Opgaven er meget specialiseret, og kommunerne vil derfor have svært ved at løfte den.
- Sygeplejerskeuddannelsen skal flyttes til staten. Sygeplejerskeuddannelsen bør placeres i samme regi som de øvrige videregående uddannelser - altså staten. Det er nødvendigt for at forbedre kvalitet i uddannelsen og for at sikre sammenhæng mellem grunduddannelsen og de forskellige overbygningsuddannelser for sygeplejersker.
- Tre forvaltningsniveauer. Der er fremover både behov for stat, amt og kommune. Det regionale niveau med ansvar for sygehusene er helt nødvendigt, fordi kommunerne ikke er i stand til at løfte denne opgave. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det er folkevalgte politikere, der får ansvaret for amterne. Der bør derfor være demokratiske og direkte valg til de fremtidige amter (regioner), der bør have ret til at udskrive skat.
- Større kommuner og amter. Større amter er en forudsætning at sikre den optimale pleje og behandling af borgerne, ikke mindst på grund af den medicinske og teknologiske udvikling. Også kommunerne bør være større - især fordi det er nødvendigt for at sikre et udviklende, fagligt miljø i hjemmesygeplejen.