Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2004 nr. 20, s. 47

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

En nødvendig, men smertelig viden

Jesper Heldgaard

I Sundhedens Tjeneste

Dilemmaer i globaliseringen

København: Mellemfolkeligt Samvirke 2003
160 sider, 148 kr.

SY-2004-20-47bHvis man har en af de dage, hvor selvmedlidenheden trykker, kan man måske perspektivere den ved at bruge lidt tid på ”I Sundhedens Tjeneste.” Bogen behandler den groteske skævhed i udbuddet af sundhedsydelser. Mens man et sted på jorden bruger millioner for at redde et enkelt liv, dør børn som fluer andre steder, bl.a. fordi der ikke er den mest basale sundhedstjeneste til rådighed.

Det er indlysende, at ikke bare fraværet af ordentlige sundhedssystemer truer børnenes overlevelse. Fattigdom med tilhørende underernæring og mangel på hygiejniske foranstaltninger og elementær viden er den egentlige årsag, men en del kunne trods disse omstændigheder reddes, hvis der var hjælp at hente fra sundhedsprofessionelle i deres lokalområde. Men som det fremgår af adskillige eksempler, så er der ikke mange muligheder, når det årlige sundhedsbudget pr. næse er under 100 kr. I Danmark bruger vi 16.000 kr. pr. person hvert år.

For tiden bruger den rige verden årligt omkring 50 mia. US $ på udviklingsbistand, mens bare landbrugsstøtten til vestlige bønder sluger 350 mia. US $, og de første måneder af Irakkonflikten gjorde det af med 80 mia. US $. Der er altså penge nok i omløb, men de ca. 31 mia. $, det ville kræve at kunne hæve de fattigste sundhedsbudget til et lige akkurat acceptabelt niveau på omkring knap 200 kroner om året, har svært ved at materialisere sig.

En af Jesper Heldgaards vigtigste pointer i sin bog om den globale sundhed (eller skulle vi sige usundhed?) er, at man får mere sundhed for de midler, som det offentlige bruger i sundhedens tjeneste, end for det, der bruges i den private sektor. Det hænger sammen med, at det offentlige har mulighed for at foretage overordnede prioriteringer, som giver forebyggelse en fremtrædende plads, det har lavere administrationsomkostninger og større omkostningsbevidsthed, mindre udgifter til reklame og kan derudover sigte mod hele befolkningen. I romantiseringen af den private sektor overses, at der, hvor sundhedstilbuddene er mere kundeorienterede, bliver der også produceret flere overflødige ydelser.

Bogen er pædagogisk indrettet, er også egnet som opslagsbog og vil egne sig glimrende som gymnasielæsning, men den burde også have en plads på sygeplejeskolernes biblioteker. Det er altid godt med et bredere perspektiv, når man indlader sig med sundhed og de dertil knyttede diskussioner om prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Bogen kan generelt tjene til at minde os om nogle drabelige, uløste problemer, som en i øvrigt rig verden dårligt kan være bekendt. Den kan sætte argumenter bag det måske noget naive, men alligevel påtrængende spørgsmål om, hvorfor verden ikke har prioriteret at udrydde gemen sult og unødvendig sygelighed blandt verdens børn. Et spørgsmål, der trods sin naive karakter burde stilles noget oftere. Om ikke for andet så for at eksponere det endnu dummere svar. 

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.  

De fem geriatriske giganter

Kirsten Amstrup, Ingrid Poulsen

Geriatri - en tværfaglig udfordring

København: Munksgaard Danmark 2004
230 sider, 268 kr.

SY-2004-20-47a”Geriatri - en tværfaglig udfordring” er en lærebog, hvis ambition er at anvise behandlere og plejepersonale handlemuligheder over for gamle mennesker, der rammes af sygdom, ikke ud fra diagnostiske kategorier, men ud fra fem funktionsproblemer, de såkaldte fem geriatriske giganter. Disse er instabilitet, immobilitet, intellektuelle og mentale problemer, inkontinens og iatrogene tilstande. Det er således ikke en lærebog i geriatriske sygdomme, men en beskrivelse af forskellige faglige tilgange til det gamle, syge menneskes totale situation. De 16 selvstændige kapitler er skrevet af læger, sygeplejersker, fysioterapeut og psykolog.

Bogens indledes med en udmærket beskrivelse af det lægelige speciales historiske udvikling og nutidige organisering. For en lærebog, der også retter sig mod sygeplejersker, ville det have klædt helhedsindtrykket, hvis det pleje- og omsorgsmæssige fagområde havde fået tilsvarende omtale. En af bogens styrker er historierne om tre mennesker, der rammes af forskellige og meget komplekse problemstillinger. Forfatterne knytter deres faglige indlæg sammen med disse historier og får herved på glimrende konkret og veldokumenteret vis anskueliggjort, hvordan professionelle behandlere og plejepersonale kan se bagom de diagnostiske sygdomskategorier og ved en flerfaglig samordnet indsats afhjælpe lidelser og problemstillinger hos det enkelte menneske.

De tre historier analyseres igennem hele bogen, så de tre mennesker, deres liv og omgivelse fremstår autentiske og de faglige handlemuligheder relevante omend en anelse idealistiske i betragtning af realiteterne i en ældreomsorg styret af effektivitet og knappe ressourcer. Især kapitlerne om instabilitet, immobilitet og inkontinens giver glimrende anbefalinger for, hvordan det sundhedsfaglige kollektiv bør udarbejde konkrete strategier for en koordineret indsats. Redaktørernes ambition om at fremdrage og analysere de komplicerede sammenhænge opnås på fornem vis på trods af de enkelte kapitlers forskellighed.

Sygeplejersker, der i deres praksis møder gamle mennesker med sammensatte problemstillinger, anbefales varmt at læse bogen og at diskutere de handlemuligheder, som foreslås. 

Af Mette Borresen, projektsygeplejerske, Psykiatrien i Nordjyllands Amt.