Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Slut med sæbevask af sår

Sårbehandling. Vask af akutte sår med sæbevand er direkte hæmmende for sårhelingen og øger risikoen for sårinfektion, lød det på temadag om sår og infektionshygiejne.

Sygeplejersken 2004 nr. 20, s. 46

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Akutte sår skal spules rene med postevand eller isotonisk saltvand. Vask af akutte sår med sæbevand er direkte hæmmende for sårhelingen og øger risikoen for sårinfektion. Dette budskab tog deltagerne med hjem fra temadagen om sår og infektionshygiejne, som Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker afholdt den 13. maj 2004. Temadagen handlede om rensning af sår, sårinfektioner, risikofaktorer og infektionshygiejne.

Afdelingslæge Jens Lind, Hillerød Sygehus, gjorde i sit indlæg om akut sårbehandling rede for flere undersøgelser, både simple pionerarbejder og videnskabelige, som alle har vist skadelig virkning af sæbe i sår. Sæbemolekyler hæmmer mikrocirkulationen med små blodpropper, cellemembranen sprænges på grund af de negativt ladede ioner i sæben, og ved overdreven sæbevask ændres pH, så Staphylococcus Aureus trives bedre.

Mikrocirkulationen hæmmes i en sådan grad, at ilttensionen falder til et faretruende lavt niveau, hvor der kan opstå vævsdød. Akutte sår, der som regel har relativt lavt bakterietal, skal i stedet spules rene med et vist vandtryk, en skånsom metode, der kan udføres med enkle hjælpemidler. Kroniske sår kan have monstrøst høje kimtal, f.eks. hvis der er stinkende nekroser. Også disse sår foretrækker Jens Lind at revidere og højtryksskylle, mens sårcentret på Bispebjerg Hospital ikke sjældent anvender sæbe til meget forurenede sår.

Professor, overlæge dr.med. Hans Jørn Kolmos fra Sårhelingscentret i Odense fortalte om mikrobielle faktorer og faktorer hos værten, der betinger, at et kontamineret sår udvikler sig til et inficeret sår. Ilt er den bedste sikring mod infektion, og et par liter ilt i minuttet efter kolorektal kirurgi kan f.eks. nedsætte infektionsfrekvensen. Risikoen for postoperative sårinfektioner stiger markant, hvis både aerobe og anaerobe bakterier er til stede og indgår i en bakteriel synergisme.

Kolmos anbefalede normalt tilbageholdenhed med antibiotika, men ved forekomst af hæmolytiske streptokokker gruppe A, C og G skal der altid gives antibiotika. Mens Staphylococcus Aureus sædvanligvis kun forårsager bylder, kaldes hæmolytiske streptokokker for den store dræber. De hæmolytiske streptokokkers virulens har man nyligt fundet ud af skyldes en genetisk fejl i bakterien.

Kirsten Müller, sygeplejefaglig konsulent, fortalte om, hvordan sårbehandling og forbindingsskiftning var blevet ændret fra aseptisk teknik til ren rutine. Hun gjorde i særlig grad opmærksom på, at sæbevask af huden omkring et sår er en forudsætning for god hygiejne, men at selve såret selvfølgelig skal dækkes til, så der ikke løber sæbe ned i det.

Hygiejneoverlæge Leif Percival Andersen, Rigshospitalet, talte om vandkvalitet, specielt med henblik på mikrobiologien i det vand, der benyttes til vask af sår. Bruserhoveder bliver eksempelvis meget hurtigt kontaminerede og skal dekontamineres dagligt, medmindre der bruges særlige filtre.

Hanne Tønnesen, ledende overlæge, ph.d., den Kliniske Enhed for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital, havde fat om de værtsafhængige faktorer. Vi ved, at tobak, alkohol og underernæring øger hyppigheden af sårinfektion efter operation, men endnu mangler vi viden om betydningen af fedme, motion og patientuddannelse. Det er måske mindre kendt, at mange organskader ved overdreven alkoholindtagelse - løseligt angivet som mere end fem genstande dagligt - er reversible. Eksempelvis normaliseres den øgede blødningstendens på mindre end en uge ved afholdenhed, det nedsatte immunforsvar på mellem en halv til to måneder, hjertefunktionen på 1-3 måneder og sårheling efter ca. to måneder.

En præoperativ indsats med et effektivt program for nedsættelse af alkoholindtagelse i et par måneder er altså virkningsfuld. Et sådant tilbud på Bispebjerg Hospital har i øvrigt vist sig at blive særdeles vel modtaget. Alle patienter med et højt alkoholforbrug (7-40 genstande dagligt) tog imod hjælp i undersøgelsesperioden.