Stil krav om de natlige vilkår

Det er almindelig kendt, at det ikke er sundt at gå på arbejde om natten. Mennesker er fysiologisk indrettet sådan, at vi er bedst til at agere fysisk om dagen. Men da der også om natten skal være nogen til at passe de syge, kan man ikke bare afskaffe sygeplejerskers natarbejde, siger 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

”Det gælder om, at så få som overhovedet muligt arbejder om natten. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan man organiserer natarbejdet. Man skal f.eks. ikke lægge servicefunktioner om natten eller ansætte natsygeplejersker, fordi der er tøj, der skal på plads i skabene. Det skal ske om dagen,” siger hun.

Ofte bliver der gisnet om sammenhængen mellem livsstilssygdomme og natarbejde. Men Grete Christensen fortæller, at disse livsstilssygdomme måske snarere skyldes, at man ikke kan få sit liv til at hænge sammen i det hele taget, bl.a. fordi man arbejder om natten.

”Man bliver jo drænet af at arbejde om natten, især hvis man ikke bryder sig om det, eller ikke kan sove om dagen. Derfor skal man tilrettelægge sit arbejde, så det har sammenhæng med ens øvrige liv.” 

Ifølge Grete Christensen kan mange af generne ved natarbejde blive reduceret betragteligt, hvis man på arbejdspladsen bliver bedre til at organisere vagterne.

”Desuden er det efterhånden temmelig veldokumenteret, at det er langt det bedste kun at have to skift frem for tre skift. Det ved jeg, at flere arbejdspladser efterhånden har indført. Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelser viser, at det +giver større tilfredshed blandt sygeplejerskerne.”

Men Grete Christensen erkender, at det kan være svært at få det tilrettelagt - specielt på de afdelinger, hvor der er personalemangel, og sygeplejerskerne bliver presset til at tage flere vagter, end de egentlig ønsker sig, og som er sundhedsmæssigt forsvarligt.

”Sygeplejerskerne skal blive bedre til at stille krav til arbejdsgiveren. Et samarbejde skal gå begge veje. Hvis man som sygeplejerske yder en ekstra service, skal man også have kompensation, der giver tilfredshed på nogle andre punkter. Det kunne være en bedre løn om natten. Men bedre løn er kun et plaster på såret. Man skal ikke betale sig fra et dårligt arbejdsmiljø, og højere løn fjerner ikke de ulemper, der er forbundet ved at arbejde om natten.” 

Få et sundhedstjek

Ifølge et EU-direktiv har alle, der arbejder mere en 200 timer årligt om natten, ret til et sundhedstjek. Og Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at alle, der begynder på natarbejde, får foretaget et sundhedstjek. Derefter en gang årligt, så man kan se, hvordan natarbejde påvirker ens sundhedstilstand. Ifølge EU-direktivet har man ret til at få anvist et dagjob, hvis man kan påvise, at man får det fysisk dårligt af at arbejde om natten.

Meget tyder dog på, at det er de færreste sygeplejersker, der får foretaget sådan et sundhedstjek

”Vi har drøftet med arbejdsgiverne at gøre disse sundhedstjek obligatoriske. Men vi har ikke overvejet at bruge sundhedstjekket som et overenskomstkrav, fordi det ikke vil løse problemerne med natarbejde,” siger Grete Christensen