Tid til at holde i hånd

Foto: Morten Nilsson

Patienten gisper efter vejret. Han har trukket sin trachaelkanyle ud af halsen og kan kun lige få luft. Han har fremskreden kræft i struben, og derfor er han indlagt på øre-, næse- halsafdelingen på Hillerød Sygehus. Sygeplejerske Tine Henriette Rich har nattevagt og er eneste sygeplejerske på afdelingen. Der er ingen læge på afdelingen på det her tidspunkt. Han skal ringes op hjemme, hvis han skal komme ind. Sammen med SOSU-assistent Margit Stark tager hun beslutning om at gå over på intensivafdelingen og få fat i lægen derfra.  

Trachaelkanylen er tilstoppet af en blanding af slim og blod og bør udskiftes. Problemerne tårner sig op. Det viser sig, at patientens trachael-kanyle er af en speciel type, som ikke findes på afdelingen, og Tine Henriette Rich vil gå ned i ambulatoriet for at hente en dér. Men nogen har taget nøglen til ambulatoriet med hjem. Hun bliver nødt til at løbe ned i vagtsekretariatet for at få fat i ekstranøglen. Det lykkes ikke at finde en ny trachaelkanyle, så lægen fra intensivafdelingen renser den gamle og sætter den på plads igen. Patienten er blevet meget urolig og udmattet af oplevelsen, og det er tydeligt at læse i hans øjne, at det ikke var en rar oplevelse.

Da der igen er kommet styr på situationen, ringer Tine Henriette Rich til bagvagten. Hun vil lige sikre sig, at det er i orden, at de giver patienten mere morfin, end den høje dosis han i forvejen får. Det er det. Klokken er et om natten, og patienten falder til ro.

Hjem fra ferie

Knap tre timer tidligere kørte Tine Henriette Rich med et godt tryk på speederen i sin Peugeot 205 fra sit hjem i Helsingør til Hillerød Sygehus. På trods af tætte tågebanker kunne hun se den næsten fulde måne, der lyste godt op på nattehimlen. Hun havde lige haft ti dages ferie og var spændt på at komme tilbage på afdelingen, hvor hun har arbejdet i to år. Hvilke patienter ville være der endnu? Hvem var blevet udskrevet, og var der nogen, der var døde, mens hun havde været væk?

Det er Tine Henriette Richs første nattevagt ud af tre i denne uge. Hun har i løbet af eftermiddagen sovet et par timer ekstra for at lade op til natten og har heldigvis ikke et anstrengt forhold til nattevagterne. Tværtimod kan hun godt lide at være på sygehuset om natten.

”Der en anden stemning og ro, som der ikke er i dag- og aftenvagterne. Her er tid til at holde i hånden. Jeg kan godt lide at holde i hånden,” siger hun.

På afdelingen har de en ønskebog, hvor de kan ønske, hvornår de helst vil have vagt.

”Vores ønsker bliver stort set opfyldt, og jeg ønsker mig som regel mange nattevagter. Men jeg har heller ikke børn eller mand, som venter på mig derhjemme. Hvis jeg havde det, var det nok anderledes,” siger Tine Henriette Rich.

Da hun lige var begyndt som uddannet sygeplejerske, kunne hun tage en dag- og nattevagt i rap, men det kan hun ikke holde til længere.

Efter at have fået en overlevering af sygeplejersken i aftenvagten går Tine Henriette Rich og Margit Stark en runde sammen for at se til patienterne. I nat er der ti patienter på afdelingen, hvor der ellers er plads til 17. Normalt ville de have læst sygeplejejournalerne igennem først, men da det er ti dage siden, de har været der sidst, beslutter de sig for at tage en runde hos patienterne. Hun kender flere af dem. De får lige et klem og et godnat, inden hun går ind på næste stue.

Klokken halv et begynder Tine Henriette Rich at læse højt fra sygeplejejournalerne. De når kun et par stykker, inden en fast vagt kalder på dem og fortæller, at trachaelkanylen er røget ud.

Ro over afdelingerne

En time senere sidder de igen ved sygeplejejournalerne. Der er ingen klokker, der ringer, og der er faldet ro over afdelingen.

Men Tine Henriette Rich fortæller, at der altid er noget, man kan foretage sig - selv på de meget stille nætter. I gennemgangen af sygeplejejournalerne ser de, at en patient, der har et stykke engelsk bøf siddende i spiserøret, stadig ikke har fået det bortopereret. Det har siddet der i to døgn, og han har hverken fået vådt eller tørt - udover drop med saltvand og sukkervand - siden han blev indlagt, fordi han skal faste inden en operation. De ringer til organkirurgisk afdeling, som er noget overrasket over, at de åbenbart fra lægelig side har glemt en patient, der er udskudt pga. travlhed på den centrale operationsgang.

Den læge, der kommer op og ser på patienten og journalen, er en relativt nyansat kirurg og har ikke erfaring med den slags indgreb og tør ikke operere patienten.

De har mistanke om, at patienten har Side 17

åreknuder i halsen, som formentlig betyder, at han vil forbløde, hvis der går hul på dem.

Tine Henriette Rich og Margit Stark har ondt af patienten, men kan godt se, at en operation på dette tidspunkt er for farlig.

Det er netop sådanne situationer, Tine Henriette Rich ikke kan lide ved nattevagten. Der er ikke taget ordentlig stilling til, hvad der skal ske med patienterne. Og journalen er ikke ordentligt ajourført, så man skal læse mellem linjerne og selv gætte, hvad der egentlig står.

Den situation var man ikke kommet ud i på en dagvagt. Her havde afdelingslægen kunnet tage en beslutning. Resten af natten forløber stille og roligt. Tine Henriette Rich siger, hun har krise og er træt. Det hjælper ikke på trætheden, at hun får allergi og begynder at snøfte og få hovedpine.

Fire kopper kaffe

Klokken er lidt i fem, og fire kopper kaffe senere sidder Margit Stark og Tine Henriette Rich og lægger sidste hånd på journalerne for de nye patienter, der skal indlægges på afdelingen næste dag. I alt 13 nye patienter, som skal opereres den følgende dag, skal have plads på afdelingen.

Kun én patient kan udskrives, så nogle skal ud på gangen og ligge. Stuegangsskemaet bliver udskrevet, og ved sekstiden begynder Tine Henriette Rich og Margit Stark at gå rundt til patienterne med medicin og drikkevarer.

Lidt i syv møder de første sygeplejersker på deres dagvagt. Tine Henriette Rich fortæller om nattens begivenheder, og selvom hun er træt, er der alligevel energi til at joke med dagholdet.

Det er igen blevet lyst, da Peugeoten vender næsen hjemad. Tine Henriette Rich skal hjem og sove, men inden hun lægger hovedet på puden, skal hun have en portion cornflakes med sukker.