Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2004 nr. 29, s. 46

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Åbner for nyt verdensbillede

Marius Romme, Sandra Escher

Giv stemmerne mening

Metoder i arbejdet med stemmehørere
Oversat fra engelsk af Susanne Idun Mørch, Karlo Mørch
Århus: Systime 2003.
209 sider, 280 kr.

SY-2004-29-46aHvis du har en klippefast tro på, at psykiatriens diagnosesystem og gængse psykoseforståelse er rigtig, vil denne bog vende op og ned på dit verdensbillede. 

Den hollandske psykiater Marius Romme havde i 1987 en patient, som var så forpint af sine indre stemmer, at hun næsten ikke turde gå ud. Romme kunne ikke hjælpe hende med samtaleterapi, og medicinsk behandling hjalp ikke på hendes stemmer. Romme og patienten fik sammen den ide, at det måske kunne hjælpe hende at tale med andre stemmehørere, der var bedre i stand til at mestre deres stemmer. I hollandsk tv efterlyste de derfor andre stemmehørere. Til deres store overraskelse viste det sig, at mange af de stemmehørere, der kontaktede dem, var helt almindelige, velfungerende mennesker, der aldrig havde været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Det var kendetegnende for dem alle, at de havde et positivt forhold til deres indre stemmer, og at de ikke var bange for dem. 

Flere efterfølgende undersøgelser har bekræftet, at to tredjedele af alle stemmehørere fungerer godt og er uden kontakt til behandlingssystemet. Undersøgelserne har fjernet grundlaget for at sidestille stemmehøring med skizofreni, da det ikke er stemmerne, der er problemet, men hvordan stemmerne påvirker ens liv. Opdagelsen åbnede ballet for en helt ny måde at forholde sig til stemmehøring på, og det er grundlaget for Marius Romme og Sandra Eschers opsigtsvækkende arbejde med stemmehøring. 

Bogens titel ”Giv stemmerne mening” hentyder til, at Romme og Eschers arbejde og forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem stemmehørernes livshistorie og de stemmer, de hører. Det fjerner stemmehøring fra den sygdomsforståelse, som psykiatrien normalt placerer dem i. Fokus i arbejdet er i stedet på stemmehørernes livsproblemer. Forfatterne har udviklet et interviewskema, som kan benyttes i arbejdet med stemmehørere. Det gennemgås grundigt, men skal hentes fra forlagets hjemmeside. 

Der er ingen effekt af medicinsk behandling på 40 pct. af alle stemmehørere, og det gælder også for dem, der lider af skizofreni. Ikke mindst af den grund må psykiatriske sygeplejersker finde andre måder at hjælpe stemmehørere på. Denne bog kan være et væsentligt bidrag hertil. 

Jeg har lånt bogen ud til en stemmehører, jeg kender. Dagen efter fortalte hun mig, at hun havde læst hele natten, og at hun måtte eje bogen. Det var det mest opløftende, hun længe havde læst. 

Læs også artiklen ”Vejen ud af psykisk sygdom”.

Af Jørn Eriksen, forstander på Botilbuddet Slotsvænget, Københavns Amt. 

Roman fra en flygtningelejr

Lise Andersen

Slanger i græsset

København: Holkenfeldt 3
174 sider, 188 kr.

SY-2004-29-46bDen danske pige Joli arbejder som frivillig i en flygtningelejr, hvor hun hjælper sygeplejerskerne. Jolis far bor i Danmark, og igennem bogen skriver de breve sammen, så læserne må følge to spor. Det er en smule forvirrende for helheden. 

Beskrivelsen af livet i flygtningelejren og ankomst af nye flygtninge er vedkommende og fyldestgørende.

Fra lejren sendes lastbiler ud for at hente de flygtninge, der ikke kan gå selv. Folk ligger tæt på ladet. Der er tavshed trods lemlæstelse. De døde lægges i plasticposer og placeres et afsides sted i lejren. Lige før mørkets frembrud kommer en gul bus og henter ligene. Joli ved ikke, hvor de bliver kørt hen. I lejren opstår et varmt venskab mellem Joli og en lille forældreløs dreng, Ismail, der knytter sig til hende. Sygeplejersken siger: ”Lad vær´ at involvere dig i de unger, der er ting, man må udholde sådan et sted som her.” En dag tager hun derfra igen, og så er han alene. 

I Danmark har Joli haft en lillebror, Peter, som døde under mærkelige omstændigheder, og straks efter forlod moderen hjemmet. Joli gennemlever spændingen omkring broderens død, når hun lytter til musik. 

Bogen er let læst - tag den med på en weekendtur.  

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Roskilde Amts Sygehusvæsen.  

Tilfældige teorier og tvivlsomme anbefalinger

Jonna Jepsen

For tidligt fødte børn

Usynlige senfølger
København: Hans Reitzels Forlag 2004. 
224 sider, 228 kr.

SY-2004-29-46cUsynlige senfølger som hyperaktivitet, hypersensitivitet m.m. ses ofte hos præmature børn. Jonna Jepsen, som selv er mor til et par præmature børn, forklarer disse tilstande og argumenterer på faglig vis med henvisninger og referencer.  

Initiativet er godt, og der er i høj grad gode ideer og inspiration at hente. Desværre finder jeg teksten præget af postulerende information, referencer og tilfældige teorier.  

Jonna Jepsen refererer til teorier, og gentagne gange, som om det er faktuel viden. Da børn under 2-3 år oplever, lagrer og erindrer anderledes end senere i livet, er det uforståeligt, at specifikke teorier om spædbørn er forbigået. Desuden er det ofte svært at finde ud af, om det er det nyfødte eller større børn, der skrives om. Begrebsforvirring viser sig ved, at f.eks. symbiose sidestilles direkte med tillidsforhold, og det bliver brugt som en negativ tilstand, det præmature barn ofte ”fikseres” i. De formulerede sammenhænge virker forvirrende og forkerte.  

Jonna Jepsen anbefaler ubekymret kosttilskud og alternative behandlinger som f.eks. en ”fermenteret (mælkesyregæret) urteblanding,” som kan smøres på brystvorten inden amning; Echinaforce, uden at nævne, at midlet ikke bør anvendes til børn under 12 år eller allergikere; figensaft frem for ordineret laktulose/laksoberal. Kraniosakralterapi og spædbarnsterapi fremhæves frem for andet. 

Der er ca. 60 referencer af varierende kvalitet, hvoraf den mest benyttede er en fire sider i anden sammenhæng udmærket artikel af Gideon Zlotnik, desuden en liste over yderligere litteratur, websites og artikler samt en med fagudtryk.  

Alt i alt en på overfladen velargumenteret fremstilling, der giver et vist overblik til forældre, men på et fagligt grundlag kan jeg ikke anbefale den uden forbehold. 

Af Anna Bohn Smitshuysen, sundhedsplejerske, cand.pæd.psych. i Fredericia Kommune.