Sygeplejersken
Erhvervspraktikanter vil være sygeplejersker
Fremtidens kolleger. Hver femte nye sygeplejestuderende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole har været i praktik før studiestart, enten som erhvervspraktikanter eller i en særlig ordning om lønnet praktik for gymnasieelever.
Sygeplejersken 2004 nr. 29, s. 40-41
Af:
Vibeke Rahbek, udviklingskonsulent, oversygeplejerske
Maibrit Marker var i erhvervspraktik som sygeplejerske på Helsingør Sygehus, da hun gik i niende klasse. Efter gymnasiet søgte hun straks ind på sygeplejestudiet og kom ind på Hillerød Sygeplejeskole som kvote 1-ansøger. Foto: Poul Rasmussen
”Ta´ en uge på sygehuset og få en kraftig dosis virkelighed” er et kendt slogan og navnet på en kampagne på sygehusene i Frederiksborg Amt. Praktik på sygehusene bliver mere og mere populær blandt folkeskoleeleverne i niende og tiende klasse og blandt gymnasieeleverne.
Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen har siden år 2000 gjort en målrettet indsats for at øge interessen for sundhedsuddannelserne blandt folkeskoleelever og gymnasieelever.
Projekterne om erhvervspraktik og lønnet praktik er tidligere beskrevet i Sygeplejersken (1,2), og seks amter har henvendt sig for at kopiere modellerne.
Der er på fire år kommet 1.059 ansøgninger om erhvervspraktik og 457 ansøgninger om lønnet praktik. 774 (73 pct.) har søgt erhvervspraktik som sygeplejerske, og 285 har søgt andre faggrupper, f.eks. læge, radiograf, fysioterapeut eller bioanalytiker (tabel 1).
Danne identitet
At være ung i dag indebærer bl.a., at man skal i gang med at finde ud af, hvem man er, hvad man vil med sit liv, og hvilken uddannelse man vil tage. De unge er særdeles optaget af deres uddannelsesvalg, og de har store forventninger til deres fremtidige arbejdsliv. Afgørende for studievalg er, at det skal være meningsfyldt og udfordrende. De unge følger deres egne interesser og udtrykker det som, ”at det skal være sjovt,” og ”at det skal være interessant for mig.” Det personlige udbytte vejer tungest.
De unge søger samtidig et studium, der er identitetsdannende, hvor de kan lære sig selv at kende, og hvor de kan lære noget, der styrker dem selv. De søger et uddannelsesforløb, hvor der ud over det faglige skabes mulighed for personlig udvikling.
Uddannelsen til sygeplejerske byder på disse kvaliteter, men hvis man skal have de unge til at søge ind, forudsætter det, at de unge bliver informeret. Der er noget, der tyder på, at praktik smitter af på tilgangen til sygeplejestudiet. Foreløbige undersøgelser i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen viser, at gymnasieelever, som var i erhvervspraktik i folkeskolen, fastholder inter-essen for uddannelsen til sygeplejerske. Hver femte nye sygeplejestuderende (18 pct.) på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole har været i praktik før studiestart.
Tabellen viser antallet af ansøgere til erhvervspraktik som sygeplejerske og til andre faggrupper
Der er stor interesse for at komme i erhvervspraktik på et sygehus i Frederiksborg Amt. Knap hver femte har fået afslag, fordi der manglede praktikpladser.
Side 41
I 2000 annoncerede amtet tilbuddet om praktik som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Tilbuddet er siden udvidet til flere faggrupper. I 2000-2001 søgte 86 pct. af de unge, der responderede på amtets annonce, i erhvervspraktik som sygeplejerske. Det tal er faldende over årene. I skoleåret 2003-2004 søgte halvdelen af de unge (51 pct.) erhvervspraktik som sygeplejerske (tabel 1). Årsagen kan være, at de unge i kampagnen med start år 2002 har kunnet vælge mange forskellige faggrupper.
Pjece til personalet
Personalet har fået en pjece om, hvordan ugen på sygehuset forløber, hvordan man forbereder sig i afdelingen, og de har fået ideer til opgaver for de unge praktikanter.
Personalet skal huske, at erhvervspraktikanter:
- er unge, uerfarne og meget blufærdige mennesker fra niende eller tiende klasse
- godt ved, at de ikke kommer til at lave noget særligt, men at de forventer at få lov til at være med
- skal have et godt indblik i livet på afdelingen
- skal have positive, livsbekræftende og spændende opgaver
- helst skal gå fra afdelingen med gode historier om det gode patientforløb
- er en del af sygehusene stort set hele året rundt. De fleste kommer i september, oktober, november og december.
Erhvervspraktikanterne samles den sidste praktikdag om fredagen klokken 12 og får mulighed for både skriftligt og mundtligt at fortælle om deres praktikforløb. I løbet af de sidste fire skoleår har vi modtaget 523 evalueringsske maer. Det svarer til, at 62 pct. af erhvervspraktikanterne har afleveret et skema. 95 pct. af dem vurderer ugen som rigtig god eller god. Nogle unge skriver stil eller rapport om praktikken. De fortæller også historier fra ugen på sygehuset. Historierne dokumenterer, at det på få dage er lykkedes for sygeplejerskerne at vise, hvad sygepleje kan være. Mange slutter af med at skrive, at ugen har hjulpet dem til at beslutte, hvilken uddannelse de vil satse på i fremtiden.
Litteratur
- Rahbek V. Kampen om de unge - om erhvervspraktikanter på sygehuse. Sygeplejersken 2001;(37):26-31.
- Rahbek V. En kraftig dosis virkelighed. Sygeplejersken 2002;(17):26-9.
”Mohammad er i firserne og meget mærket af blodproppen. Han har svært ved at udtrykke sig. At han ikke taler særlig godt dansk, gør det ikke nemmere. Han er delvist lammet i det meste af kroppen og får mad gennem en sonde.
Jeg er inde på stuen med en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Der skal lægges en ny sonde.
Først smører de den første del af sonden med noget bedøvende salve. Derefter skal sonden i en hurtig glidende bevægelse ind gennem næseboret og helt ned i mavesækken.
Den første gang mislykkes det. Mohammad hoster meget og ser ud, som om han er ved at blive kvalt. Når sonden er nede i maven, lægger sygeplejersken et stetoskop på, og så skulle man gerne kunne høre det boble, når man sprøjter luft gennem sonden.
Det kan man ikke, så de hiver sonden op igen. Anden gang lykkes det heldigvis. Når jeg kigger på Mohammad, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvilken position han har haft i sin familie. Hver dag har der været indtil flere familiemedlemmer og siddet hos ham. Sandsynligvis er han en af de ældste i sin familie, og jeg forestiller mig, at han er en slags familieoverhoved. Eller var. For hvad nu? Hvor meget forstår han af det, der foregår omkring ham? Er han klar over, at han måske aldrig kommer til at tale igen eller gå selv? Hvordan mon det er at gå fra at være et almindeligt ældre menneske til at blive madet og bruge ble? Jeg er imponeret over den måde, sygeplejerskerne kan behandle patienterne værdigt på, samtidig med at de giver dem hagesmæk på. Man kan tydeligt mærke, at nogle af patienterne har sværere ved at forlige sig med tanken om at blive hjulpet end andre.