Falck: Vi holder, hvad vi lover

Varde, den 1. september 2004: Etårs jubilæumsdag - og også skæringsdato for implementeringen af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) for personalet på Falck Rehab Varde. Ifølge direktør Flemming Rosleff vil det afbøde meget af den generelle kritik, som centerets sygeplejersker nu offentligt giver udtryk for i forbindelse med de glade udmeldinger i pressen i anledning af jubilæet.

”Sygeplejerskerne er den største faggruppe på centeret. Vi ser meget frem til disse medarbejdersamtaler, som jeg mener vil imødekomme sygeplejerskernes ønsker om netop faglig udvikling. For den prioriterer vi højt - både som grundelement i medarbejdersamtalerne og i vores udviklingsplan.”

Sygeplejerskerne havde ellers lavet en plan for kompetenceudvikling, da Falck overtog virksomheden. Den er aldrig blevet skrevet under. Hvorfor?

”Fordi den netop har indgået i arbejdet med MUS. Det har vi meldt ud for længst. Men vi har ikke lagt skjul på, at vi ville være ordentligt klædt på til MUS - både hos ledelse og medarbejdere. Og det er vi altså først blevet her den 1. september. I det hele taget må jeg melde hus forbi, når nogen siger, vi ikke holder, hvad vi lover,” siger han.

Hvorfor foretrækker I at køre med mange vikarer og korttidsansatte sygeplejersker? Mange skiftende medarbejdere giver meget arbejde for de faste og levner ikke meget rum netop til faglig udvikling, siger medarbejderne.

”Det har vi gjort rede for på samarbejdsudvalgsmøderne, men jeg gør det gerne igen. Vi bruger vikarer for at udfylde opståede huller. Hver gang der har været en ledig stilling, har ledelsen vurderet ansættelsesbehovet og specifikationen af stillingen. Det er der en helt fast nedfældet procedure for. Jeg har været ansat i sygehussektoren i mere end 30 år, og derfor ved jeg, at man ikke kan undgå at bruge vikarer. I øvrigt er brug af vikarer ikke kun en ulempe. Det giver mulighed for, at begge parter kan se hinanden an. Det samme med korttidsansættelser.”

Teamarbejde

Flemming Rosleff fremhæver, at rehabiliteringscenteret har været og fortsat vil være inde i en omstillingsproces:

Side 13 

”Den indebærer, at faggrænser og båse er væk. I stedet arbejder vi nu i team, hvor vi satser på et fælles informations- og registreringsgrundlag. Det kræver selvsagt ændringer både i arbejdsmåde og holdninger, og det er en proces, der kan tage helt op til tre år.

Det ved jeg fra min tid som konsulent rundt om i Europa. Undervejs sker det, at nogle bliver frustrerede, og så opstår der gnidningsvarme. Det er såre menneskeligt.

Sygeplejerskerne har nok skullet vænne sig til, at centeret er én samlet rehabiliteringsenhed. Inden Falck tog over fra Ribe Amt, havde man de ortopædkirurgiske patienter i den ene ende af huset og de apopleksiramte i den anden ende af huset.

Når man så forklarer, at der nu er tale om én samlet enhed med fokus på teamsamarbejde i patientforløbene, ja så skal de ansatte omstille sig, og det kan give turbulens.

Vi er nået langt

Du har en lang karriere bag dig som topleder i det danske sundhedsvæsen, har det været anderledes at starte i det vestjyske, hvor virksomhedskulturen er en anden end på de store sygehuse?

”Nej, overhovedet ikke. Jeg synes, jeg har mødt en meget positiv ånd og er meget glad over, hvor langt vi er nået på et år. Men når man laver om på nogle arbejdsmetoder, så kan man ikke undgå, at der opstår frustrationer.”

Som privat foretagende har Falck måske en anden tilgang til tingene end den, man finder inden for det offentlige?

”Nej. Jeg har jo været i det offentlige så længe og kan se, at der bestemt er den samme kvalitet og det samme potentiale i det offentlige som i det private. I det private er der større frihedsgrader. Det er den eneste forskel. De fleste ansatte her kommer jo fra det offentlige, og nogle synes måske, at tingene ændrer sig vel hurtigt i forhold til det, man plejer.”

Det hørte omverdenen bare ikke noget om, da I inviterede pressen indenfor i anledning af jeres jubilæum?

”Jeg er ikke med hverken på billeder eller kommer med udtalelser. Jeg har ikke villet stå frem og fortælle om, hvordan jeg opfatter forløbet. Det har repræsentanter for samarbejdsudvalget gjort.”

Hvor sygeplejerskerne ikke sidder med?

”Det er rigtigt. Men sygeplejerskerne har selv valgt at træde ud. Men vi ser meget frem til, at de måtte ønske at genindtræde i udvalget.”