Nye sundhedstilbud kommer med bussen

De røde busser kommer rundt overalt på Bornholm, og netop nærheden til de små lokale samfund er et væsentligt element i sundhedscenter-planerne. Derfor tankerne om sundhedscentre som en mobil løsning.
Foto: Henning Sigvardsen

De skal være lettilgængelige, tæt på borgerne og gerne mobile, f.eks. i form af en bus eller et skib. De skal bygge på sundhedsfremme og forebyggelse og være kendetegnet ved et højt fagligt niveau og tværfaglighed med tilbud til borgere i alle aldre. Og så skal de være et tilbud. Ikke en omklamring af borgerne.

Det er nogle af overskrifterne i det idékatalog om sundhedscentre, som godt og vel et halvt hundrede repræsentanter for forskellige af sundhedsvæsenets faggrupper samt politikere og borgere i fællesskab har udarbejdet på Bornholm. Kataloget er tænkt som et værktøj for de lokale politikere i Bornholms Regionsråd, når de i nær fremtid skal beslutte, hvor og hvordan sundhedscentrene skal blive til virkelighed. Beslutningen om at oprette sundhedscentre på klippeøen er nemlig allerede truffet.

Bornholm tog hul på kommunalreformen allerede den 1. januar 2003, da amt og fem kommuner blev til én regionskommune. Nu vil det østligste Danmark også være i forreste geled, når det gælder nye tilbud i grænselandet mellem sygehussektoren og den primære sundhedstjeneste.

Dansk Sygeplejeråds og FOAs lokale amtskredse var sammen med regionskommunen initiativtager til den cafédebat i starten af september, som resulterede i idékataloget til de lokale politikere.

Fast køreplan

Mulighederne er mange, påpeger idékatalogets ophavsmænd og -damer, deriblandt mange sygeplejersker. Sundhedscentre kan f.eks. starte med en caféfunktion, hvor der er mulighed for socialt samvær, træning, etablering af sundhedsbutik, tilknytning af professionelt og frivilligt netværk og foreninger og iværksættelse af målrettede aktiviteter.   

Sundhedscentre kan etableres i eksisterende bygninger. De kan være fagpersonernes base, hvor man henter gensidig inspiration og faglig sparring, og hvorfra der er udgående/opsøgende funktioner. Måske om bord i en bus eller et skib. Og måske er der et mobilt bibliotek i bussens bagende til erstatning for lukkede lokale biblioteker. Sundhedscenterbussen kan have fast køreplan, så borgerne altid ved, hvornår den holder ved den lokale havn eller det lokale torv.

Der vil blive tilknyttet mange fagpersoner til Sundhedscentrene på Bornholm, hvis det står til forslagsstillerne. Både de velkendte sundhedsfaglige uddannelser og alternative behandlere.

Præst, frisør og familierådgivere er også med på den lange liste med forslag til, hvem borgerne kan møde i sundhedscentret. Der skal være tilbud om anonymitet, og konceptet for sundhedscentrene skal eventuelt være forskelligt, så der kan differentieres

Side 17 

ud fra borgernes ønsker og behov. Sundhedscentrene skal kort sagt både kunne tage sig af livsstil og ondt i livet.

Tre politiske bud

Sygeplejerske og medlem af Bornholms regionsråd, Elisabeth Asmussen (Borgerlisten), var indbudt som første oplægsholder forud for cafédebatten om Bornholms sundhedscentre. Hun betonede betydningen af, at sundhedscentre henvender sig til borgere i alle aldre:

”Jeg ser store muligheder i, at man opretter sundhedscentre, som løser opgaver fra vugge til grav. Sundhedscentre, der både henvender sig til børn, unge og ældre.

Næsten ligegyldigt, hvor store eller små centre man opretter, skal der være liv. Der skal ske noget, så folk har noget at komme der for. Og så er det sundhedsfremme og forebyggelse, der skal stå med store røde bogstaver over alle aktiviteterne. Sundhedscentrene skal være netværksskabende. De skal rumme tværfagligt fællesskab og den synergieffekt, der kommer af, at faglige personer er sammen og kan udnytte hinandens faglighed.”  

Formanden for sundhedsudvalget i Bornholms regionskommune, Bente Helms (Borgerlisten), fulgte efter. Hun ønskede bl.a. en afklaring af, i hvilket regi sundhedscentrene skal drives:

”Jeg tror, det er vigtigt at se på den hårfine balance, der består i, om det nu - igen, fristes man til at sige - er det offentlige, der skal tage ansvar eller medansvar for, hvordan den enkelte borgers liv udvikler sig. Er det igen det offentlige, der skal tage fat i mine børn og sige, at nu skal de til idræt et vist antal gange det næste halve år, de skal svømme, de skal gå en tur med mor og far om søndagen, de skal på vægten hver uge, for ellers går det helt galt? Er det det offentlige, som skal ud og gribe ind? Eller skal vi købe os ind på de mange private tiltag, som vil komme, hvis vi ellers har råd til det? Så får vi klaret vores livsstil - eller gør vi?

Eller er et sundhedscenter et sted, hvor man mødes, udveksler erfaringer og måske nyder godt af gode gamle gedigne råd, fif, fiduser, vink om, hvordan man kan forme sit liv, uden at det bliver alt for formynderisk, for det kan det meget nemt blive, hvis det er i offentligt regi.”

Bente Helms tilføjede, at sundhedsproblemer som f.eks. tykke børn bliver et samfundsproblem, hvis man ikke forholder sig til det. Og hun betonede, at sundhedscentrene skal stå for både nærhed og tværfaglighed, og at de også har betydning som steder, hvor man kan finde socialt samvær. Eksisterende bygninger er ingen hindring, og der kan sagtens skabes godt nyt i kendte rammer, bemærkede udvalgsformanden med adresse til de stramme offentlige budgetter.

Formanden for ældre- og handicapudvalget på Bornholm, Jakob Kjøller (løsgænger), understregede, at sundhedscentrene ikke skal være minisygehuse, men lokale centre, og han forestillede sig, at det kan være en caféfunktion, der først kommer i gang, og at der kan kobles andre tilbud på efterhånden.

”Sundhedscentre ser jeg som en løftestang til at gøre tingene på en anderledes og bedre måde,” sagde Jacob Kjøller. Hans bud var et sundhedscenter i hver af Bornholms fire ældrevirksomheder.

Spørgsmålet om, hvem der skal betale, blev ikke glemt helt og aldeles ved det bornholmske idémøde om sundhedscentre. Der er generel enighed om, at det i stort omfang vil være muligt at bruge og omlægge eksisterende ressourcer, men det blev også gjort klart, at der vil være behov for økonomisk ”starthjælp” ved etableringen af sundhedscentre. Nu er det op til regionsrådet at tage de næste skridt.