Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Privat sundhedspleje

Telefonrådgivning. Mange usikre forældre henvender sig til Baby Falcks hotline om helt små børn. Det viser, at sundhedsplejersken skal rykke hurtigt ud, når familien er kommet hjem.

Sygeplejersken 2004 nr. 29, s. 25-26

Af:

Annette Poulsen, sundhedsplejerske, master i sundhedspædagogik

I januar 2003 blev jeg på baggrund af min erfaring fra akutrådgivningen i Københavns Kommune (1) ansat som sundhedsplejefaglig konsulent i Falck på en kommende telefonrådgivning i et nyt Falck-abonnement.

Baby Falcks hotline blev udviklet i begyndelsen af 2003 i samarbejde med en projektleder fra Falck og børnelæge Inga Hjuler. På baggrund af erfaringerne i Københavns Kommune vedtog man, at Baby Falcks hotline skulle være åben hver dag fra kl. 17-22, og at rådgivningen skulle være bemandet med en jordemoder en gang om ugen.

Inden lanceringen af det nye abonnement samledes alle telefonrådgivere, Falck, børnelægen og jeg til to introduktionsaftener, hvor kvalitetssikringsmanualer og registreringsskema blev gennemgået. Activ Care, som planlægger vagterne, var også repræsenteret.

Telefonrådgivningen åbnede i september 2003. Primo februar 2004 blev de første 400 registreringsskemaer gjort op.

25 pct. af henvendelserne drejede sig om børn under en måned, heraf var lige knap halvdelen under 14 dage gamle. En del af disse drejede sig om børn, der kun var få dage gamle. 52 pct. af henvendelserne drejede sig om børn, der var mellem en og fem måneder gamle. 14 pct. blev henvist til vagtlæge på grund af feber og påvirket almentilstand, mens 13 pct. blev henvist til egen læge dagen efter. Næsten alle, der henvendte sig, var førstegangsforældre, og kun to henvendelser gav mistanke om efterfødselsreaktion.

Usikre nye forældre

For de helt små under en måned gælder, at forældrene henvender sig på grund af usikkerhed i forbindelse med hjemkomsten. Henvendelser om navler, hud, trøske, gråd og søvn, amning, barnets mavetarmfunktion, gylpen og om vanskeligheder med at læse barnets signaler var mest almindelige. Mange ringede, inden de havde haft etableringsbesøg, og en del havde supplerende spørgsmål til egen sundhedsplejerskes rådgivning.

Henvendelserne om de ældre børn drejede sig primært om gråd, uro og amning, og der var mange spørgsmål om modermælkserstatninger, vælling og overgang til skemad. Derudover drejede henvendelserne sig om forstoppede børn, om diarré, feber og forkølelse, vaccinationsreaktioner ved tre-månedersvaccinen og hudproblemer.

Side 27 

Kun få familier med børn over et år henvendte sig.

De mange henvendelser om ganske små børn viser, at forældrene er usikre ved udskrivelsen fra barselsgangen, og at sundhedsplejersker skal rykke hurtigt ud, når familien er kommet hjem.

Barselsperioden på fødestedet er ofte kort, så den nye familie rystes let, når den står derhjemme med ansvaret for et grædende, uroligt barn med en navle, der bløder, eller lugter, når huden skaller, og brysterne er ømme og spændte. Familier søger gerne professionel hjælp i denne situation, snarere end hjælp i netværket.

Rådgivningen foregår hjemmefra via mobiltelefon og omstilling fra Falck. I samtalen inddrager vi egen sundhedsplejerskes rådgivning. Hotlinen ønsker ikke at være en konkurrent til den lokale sundhedsplejeordning, men et supplement. I ca. 25 pct. af tilfældene henviste rådgiverne til opfølgning ved egen sundhedsplejerske snarest muligt.

Der er megen grundlæggende sundhedspleje i at være telefonrådgiver på Baby Falcks hotline. Det er lærerigt og fagligt udviklende at høre, hvordan kollegaer i hele landet rådgiver forældrene. Rådgivningen er et godt tilbud til familierne, når flertallet af kommuner og amter ikke selv etablerer telefonrådgivninger, for behovet er der tydeligvis.

Litteratur

  • Poulsen A. Akutrådgivning for f orældre. Sygeplejersken 1999;37:44-6.

Annette Poulsen er ansat i Københavns Kommunes sundhedspleje, Bispebjerg Lokalcenter.

Hun er Master i sundhedspædagogik (MEd HPE).