Et dårligt og risikabelt arbejdsmiljø

Forholdsregler. Sygeplejeeleverne fik instruktioner om beskyttelse mod det farlige arbejde. Men forholdsreglerne var ofte besværlige at arbejde under og blev ikke altid fulgt.

Radiumstavene skulle bæres ophængt for enden af en lang stang, fortæller de tidligere sygeplejeelever på radiumstationerne. Ellers husker de færreste undervisning om arbejdsmiljøbeskyttelse fra deres elevtid.

”Jeg blev smidt lige ud i det,” fortæller en nu pensioneret sygeplejerske, som ikke mindes at have hørt, at arbejdet på radiumstationen var særlig farligt. Der var ingen undervisning, højst et ”Pas lidt på,” fortæller en anden. Sygeplejeeleverne blev instrueret i de tekniske opgaver af sygeplejerskerne. De havde en formodning om, at arbejdet kunne være risikofyldt, men eleverne var autoritetstro og udførte arbejdet, som det blev forventet. 

”Man bekymrede sig kun om graviditet,” fortæller en af de tidligere elever. Det understreges af en anden, som måtte overtage en elevkammerats arbejde med at rengøre og pakke radiumstave, da elevkammeraten blev gravid. Gravide sygeplejeelever blev overflyttet til andre afdelinger, og det gjaldt også elever, som tilsyneladende ikke tålte arbejdet. En blev overflyttet pga. uregelmæssige menstruationer, en anden pga. kvalme og opkastninger. I Århus blev Marselisborg Hospital brugt til elever, der trængte til aflastning. 

Flere af de tidligere sygeplejeelever husker en overvældende træthed, mens de arbejdede på radiumstationerne. ”Jeg sov i alle fritimerne,” fortæller en. ”Jeg var ofte dødtræt i forbindelse med arbejdet og kunne sidde og sove i skyllerummet,” fortæller en anden.

Andre udsagn handlede om en underlig følelse i armene efter pakning af radium og hovedpine og en følelse af tunghed, når hun havde været med til at fjerne radium hos flere patienter samme dag.

Instrukser og virkelighed

Sygeplejeeleverne fik instruktioner og desuden fysisk beskyttelse ved det farligste arbejde, som var at præparere og pakke radiumemnerne. De skulle stå bag tykke halvmure af bly eller sidde på særlige stole med et skjold af bly foran, så underkroppen var beskyttet.  

På hudafdelingen var strålingen meget lille fra de små radiumplader, som blev lagt på vorter og modermærker. Tilrettelæggelse af arbejdet med radium byggede på logik og viden om stråling.

Side 36

Men et er instrukser, noget andet virkelighed. Kvinderne, der skulle ligge fladt på ryggen i behandlingsdøgnet, skulle have hjælp. Selvom personlig hygiejne kunne holdes på et minimum, når sengelejet kun varede et døgns tid, skulle der serveres drikkevarer og mad. Kvinderne skulle også have bækken, men havde svært ved at komme af med vandet, fordi livmoder og skede var udtamponeret og trykkede på urinrøret. Når eleverne hjalp patienterne, var de tæt på strålekilden.

Når radiumstavene var fjernet om morgenen, blev de lagt i en almindelig kapsel og båret ud fra stuen til afskylning, inden de blev lagt i blykop og båret væk. En sygeplejerske har fortalt, hvordan hun i befippelse var ved at skylle stavene ud i et almindeligt afløb i en forkert vask. Hun nåede at redde alle radiumstavene med de bare hænder (1). Andre har sagt, at de somme tider snød og brugte hænderne, når radiummet skulle pakkes i æsker, fordi det var besværligt at arbejde med de lange instrumenter.

Både dengang og nu er de noget ukarakteristiske symptomer blevet sat i forbindelse med den radioaktive stråling af de tidligere sygeplejeelever. Spørgsmålet er, om radiumbestrålingen var årsag til symptomerne. 

SY-2004-31-31-1d SY-2004-31-31-1e
​1) Før oplægning af radium i livmoderen blev hver af radiumstifterne monteret på en applikator, som lægen kunne føre op gennem skeden. 2) Efter brug pakkes de rengjorte radiumstave i en blyæske.

 SY-2004-31-31-1f3) Radiumstavene skulle håndteres med lange instrumenter, når sygeplejeeleverne anbragte dem i applikatorerne. Arkivfoto: Medicinsk Museion, Københavns Universitet

Afviser formodning om strålesyge

Afdelingsleder cand.scient. Klaus Ennow fra Statens Institut for Strålehygiejne afviser kategorisk, at der kan have været tale om akut strålesyge, dertil var strålingen fra den anvendte radium alt for svag. De ubehagelige symptomer kan have haft mange andre årsager, både fysiske og psykiske, og fænomener som uregelmæssig menstruation og træthed behøver ikke at have noget med arbejdsmiljøet at gøre.

Til gengæld var det fysiske arbejdsmiljø på radiumstationerne ofte dårligt. Indelukket luft, dårlig lugt og halvmørke rum kan forklare symptomer som træthed og kvalme. Dårlige arbejdsstillinger, fordi radiummet skulle håndteres med lange instrumenter i strakte arme, har også kunnet mærkes. De alvorligt syge kvinder og den anstrengte kommunikation må have lagt et stort pres på de unge sygeplejeelever.

Der kan også være gode forklaringer på, hvorfor nogle af eleverne blev sendt på aflastning på f.eks. Marselisborg Hospital. En af disse elever har fortalt, at kosten på Århus Kommunehospital var elendig. Økonomaen havde fået diplom for at være sparsommelig. Andre og mere sociale hensyn kan have ligget til grund for aflastningen. Sygeplejeeleverne ikke blot boede og spiste på sygehusene, der blev også taget ansvar for og draget omsorg for dem på en helt anden måde, end dagens sygeplejestuderende kender til.

Endelig kan myter og rygter have medvirket til, at forskellige ubehagelige symptomer blev sat i forbindelse med bestråling. 

Personbårne dosimetre

Radium udsender uafbrudt gamma-stråler, som er meget gennemtrængende. Fra omkring 1950 indførtes personbårne dosimetre, som kan lagre information på en film om, hvor meget ioniserende stråling personen har været udsat for. Dosimetre til sygeplejeelever blev først indført i 1969.

Alle hidtidige oplysninger om dosismåling blev samlet i 1985 af Statens Institut for Strålehygiejne, som fortsat har ansvar for måling og registrering. Hvert år laves en statistik over, hvor mange personer der er blevet bestrålet inden for bestemte intervaller. Omkring 1970 iagttog man med nogen bekymring, at et stort antal personer årligt blev bestrålet med mellem 5 og 15 millisievert (mSv), hvoraf sygeplejeeleverne udgjorde en væsentlig del.

En såre enkel indsats i sygeplejeelevernes arbejdsmiljø bidrog til at forbedre statistikken målbart i løbet af et par år. Ændringen bestod i, at der rutinemæssigt blev lagt kateter à demeure på kvinder, som skulle behandles med radium for gynækologisk cancer. Hidtil havde eleverne opholdt sig længe og tæt ved kvinderne, som hele tiden skulle, men ikke kunne lade vandet. Den nye rutine var ikke blevet gennemført helt uden sværdslag, men efterhånden måtte også stivsindede sygeplejersker, der ikke var meget for at ændre på kendte rutiner, give sig.

En anden forbedring bestod i, at radium blev erstattet af cæsium. Cæsiums stråler gennemtrænger ikke patienten, mens stråling ved rengøring og pakning er den samme.

Næste markante fald i antal personer, der havde fået høje stråledoser, indtraf sideløbende med, at man indførte screening for livmoderhalskræft og kirurgisk behandling. I dag er radiumbehandling erstattet med ioniserende stråling fra en lineær accelerator, der er anbragt i en vis afstand fra patienten. Under selve behandlingen opholder alt personale sig i blysikrede rum, således at arbejdet i stråleterapiafdelinger i dag betragtes som ufarligt.


Litteratur

  1. Ascanius Jakobsen B. Før arbejdsmiljøet blev opfundet. Sygeplejersken 1994;(3):13.

Emneord: 
Kræft
Arbejdsmiljø
Sygeplejens historie