Stress og hjernefunktion. Ny forskning tyder på, at depressioner kan sætte sig spor i hjernen. Dermed kan man måske forklare de forandringer af hukommelsen, som tidligere deprimerede patienter ofte klager over. Påvirkningen kan måske også forklare, hvorfor tidligere deprimerede mennesker bliver dårligere til at håndtere ny stress.
Kald og pligt. Sygeplejerskerne kunne blot håbe på ikke selv at være modtagelige for smitte, da de under polioepidemien i 1950erne gik ind til arbejdet med at pleje de mange meget syge patienter. Denne selvopofrende holdning blev der sat spørgsmålstegn ved under de senere aids- og SARS-epidemier.
Forsvar. Afhandlingen blev forsvaret den 17. juni 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Opponent var lektor Linda Andersen, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Vejleder: Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Stærke. Social- og sundhedsassistenterne er blevet en stærk faggruppe i psykiatrien. Samtidig er psykiatrien et af de få steder, hvor man anerkender assistenternes kompetencer, mener FOA.
Opgaveglidning. Geriatrisk-reumatologisk afdeling på amtssygehuset i Glostrup kan dokumentere, at det forbedrer plejen at udvikle social- og sundhedsassistenternes kompetence.
Bryd cirklen. Hvordan ændrer man en afdeling, der er præget af overbelægning, stress, stort personaleflow og problemer med at fastholde medarbejderne? Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Herlev Amtssygehus søgte bl.a. penge uden for sygehuset til et stress-projekt, der spiller på mange strenge.
Medarbejderindflydelse. Travlheden er ikke væk, men sygeplejerskerne er gladere for deres arbejdsplads end før. De føler sig medinddraget i det stressprojekt, som startede for snart to år siden. Sygeplejersken har talt med både gamle og nyansatte sygeplejersker på afdelingen.
