Resuméer af international forskning

Argumenter for og imod sandhedsformidling i klinisk praksis: en litteraturgennemgang

Tuckett AG. Truth-Telling in Clinical Practice and the Arguments for and against: a review of the literature. Nurs Ethics 2004;11(5):500-13. 

Formålet med oversigtsartiklen er at give læseren indsigt i diskussionen for og imod at fremlægge sandheden for patienten i klinisk praksis. 

Baggrunden for artiklen er et kvalitativt studie, der skulle undersøge betydningen af at fortælle sandheden om diagnose og prognose i forbindelse med pleje af ældre i egne boliger. Artikelgennemgangen er baseret på elektronisk søgning på engelsksprogede artikler i perioden 1966-2003. Hermed blev en række begrundelser for og imod at fortælle sandheden synlige.  

Begrundelser for at vælge at fortælle sandheden er: at opbygge tillid ved ærlig information og kommunikation, vise respekt ved at tale herom, undgå mistænksomhed og forebygge angst ved åbenhed om diagnose og prognose. Begrundelser for fravalg er: Patienten kan udtrykke et forbehold mod information, og det må respekteres. Hos demente personer kan forståelse af situationen ikke opnås. Når prognosen alligevel ikke kendes fuldt ud, bliver det bare en persons eller gruppe personers spådom, med den usikkerhed det indeholder.  

På baggrund af litteraturgennemgangen fremhæves det, at næsten alle patienter ønsker åbenhed og ærlighed om deres sygdomsforløb og prognose, og at åbenhed og ærlighed i forhold til et menneskes sundheds- og sygdomsforhold er kulturelt bestemt. Det anbefales derfor, at den enkelte kliniker bygger sit arbejde på en terapeutisk kommunikationsform og åbent spørger den enkelte patient og evt. dennes familie om, hvilken form for dialog de foretrækker ved deres sundheds- eller sygdomsforløb. 

Af Lisbeth Uhrenfeldt, sygeplejerske, cand.cur., BA i idéhistorie, ph.d.- stipendiat. 

Side 35    

Den kliniske sygeplejerskes praksis

Hardingham LB. Integrity and moral residue: nurses as participants in a moral community. Nurs Philos 2004;(5):127-34. 

Bioetik er baseret på kritisk refleksion over: 1. Hvad vi skal gøre. 2. Hvorfor vi skal gøre det. 3. Hvordan vi skal gøre det. En klinisk etiker medvirker som ressourceperson i de tre trin. Artiklen om den kliniske sygeplejerskes praksis er skrevet af en sygeplejerske, der arbejder som ”clinical ethicist.” 

Begreberne moralsk distress, moralske rester og moralsk hæderlighed undersøges nærmere i artiklen.  

Moralsk distress optræder, når der er forskel mellem sygeplejerskens holdning og handling. Moralske rester optræder efter distress og med oplevelsen af for alvor at have kompromitteret egne holdninger. Det er en dyb følelse, den er vedvarende og ofte meget smertefuld. Ved moralsk integritet eller hæderlighed oplever sygeplejersken en helhed mellem egne holdninger og handlinger. Der er tre aspekter heri: 1. kritisk tænkning, 2. sammenhæng i egne værdier, 3. engagement i at handle ud fra ædle principper. 

I et større studie med 110 interviews viser det sig, at problemet er organiseringen i sundhedsvæsnet frem for den enkelte sygeplejerske. En sygeplejerske, der står i en etisk problemstilling, vil stå i den samme problemstilling i en række andre job i sundhedsvæsnet pga. måden, arbejdet er organiseret på. Sygeplejersker står ansigt til ansigt med praktiske problemer og ikke private moralske dilemmaer: De udtaler eksempelvis: ”Jeg ved, hvad der skulle gøres, men jeg kan ikke nå det.” 

Sygeplejersker befinder sig ofte i situationer, hvor de må gå på kompromis med deres moralske overbevisning for at kunne fortsætte deres arbejde i sundhedsvæsnet. Men for at fortsætte og udholde deres virke som sygeplejerske er en form for moralsk hæderlighed nødvendig. 

Af Lisbeth Uhrenfeldt, sygeplejerske, cand.cur., BA i idéhistorie, ph.d.- stipendiat.

Sammenhæng mellem søvn og velvære

Redeker NS, Ruggiero JS, Hedges C. Sleep is related to physical function and emotional well-being after cardiac surgery. Nurs Res 2004;53(3):154-62. 

Formålet med undersøgelsen var at se på sammenhængen mellem søvnmønster, fysisk funktion og psykisk velvære fire og otte uger efter et hjertekirurgisk indgreb. 

I den amerikanske undersøgelse indgik 72 patienter, der havde gennemgået bypass- eller hjerteklapoperation. Der deltog 58 mænd (81 pct.), og gennemsnitsalderen var 64 (30-84) år. Søvnmønstret blev undersøgt ved hjælp af en række standardiserede spørgeskemaer og et apparat, patienten havde på håndleddet. Apparatet registrerede, hvor længe patienten lå i sengen. Sundhedsrelateret livskvalitet blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema. Data blev analyseret statistisk. 

Undersøgelsen viste, at patienter efter et hjertekirurgisk indgreb led af søvnproblemer, idet 65 pct. havde problemer efter fire uger, og 47 pct. angav at have problemer med søvn efter otte uger. Disse søvnproblemer kunne forklare en del af den påvirkning, patienterne oplevede i forhold til deres fysiske funktionsniveau og psykiske velvære. En del andre undersøgelser peger på, at patienter efter indlæggelse har massive problemer med at få dækket deres behov for søvn. Der ligger således en stor udfordring for sygeplejersker i at afprøve metoder, der kan afhjælpe patienternes problemer.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.