Sang og samvær bryder ensomhed

Succes. De synger og spiller banko med patienterne. Frivillige går utraditionelle veje på Roskilde Amts Sygehus, der har fået succes med sin frivilligeordning. Ordningen har fået tilført projektmidler til en fast koordinator og belaster derfor ikke afdelingerne med ekstra arbejde.
Udbredt brug af frivillige

SY2004-33-12-01De frivillige er for alvor på vej ind i det danske sundhedsvæsen. Flere sygehuse og plejehjem har allerede etableret ordninger, og flere vil følge efter. Frivillighedscentralen i Storkøbenhavn, Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp og De samvirkende Menighedsplejer er nogle af de velkendte aktører på banen. Hver organisation har sit eget koncept. I alt findes der mellem 300 og 350 landsdækkende frivillige organisationer - fra patientforeninger til selvhjælpsgrupper - og nu altså også en række frivilligeordninger på landets sygehuse.

Hillerød Sygehus, Odense Universitetshospital, Ålborg Sygehus, Amtssygehusene i Herlev og Glostrup er nogle af de institutioner, der er indgået i et samarbejde om brug af frivillige.

I juli i år blåstemplede daværende socialminister Henriette Kjær brugen af de frivillige med oprettelsen af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, der skal støtte udviklingen af det frivillige engagement. 

Side 13

Billede

Side 14

”Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig ” Hver mandag eftermiddag strømmer der glade toner ud fra et af personalerummene på Roskilde Amts Sygehus. Sangglade, frivillige har samlet patienter fra sygehusets geriatriske og neurologiske afdeling til en hyggestund med et repertoire, som alle kan synge med på, og som ikke mindst gør sit til, at apopleksipatienterne får tungen på gled. 

”Vel er det besværligt at stille op til fællessangen. Der skal skaffes plads til kørestole og rollatorer, men det er alle anstrengelserne værd, når vi ser den store sangglæde hos patienter og pårørende,” siger Bodil Ullerup, en af sygehusets 40 frivillige. Selv spiller hun banko med patienterne hver anden torsdag, og det er også blevet lidt af et tilløbsstykke.

Roskilde Amts Sygehus har siden årsskiftet kørt et projekt efter engelsk model med frivillige til småjob, som ellers ikke ville blive udført, hvis det ikke netop var for de frivillige. En midtvejsevaluering fra juni slår fast, at alle parter - personale, patienter og pårørende - er mere end glade for ordningen.

Men sådan var forhåndsindstillingen ikke hos personalet på de to afdelinger, der sammen med det nu tilknyttede daghospital pludselig fik besked om, at amtsrådets sundhedsudvalg havde besluttet at gennemføre ”Projekt frivillige på Roskilde Amtssygehus.”

”Skal de nu overtage noget af vores arbejde?” var der nogle, der tænkte, og en tidligere kollega udbrød med rædsel i stemmen, da hun hørte om det: ”Tænk, at det skulle komme så vidt i sundhedsvæsenet, at I skal til at klare jer med frivillige.”

Fra skepsis til glæde

Projektleder Margareta Dahl kender som erfaren frivillig medarbejder og koordinator alle argumenterne mod de frivillige fra personalesiden:

”Ikke alene kan nogen få den tanke, at politikerne her prøver at luske noget ind ad bagdøren, men mange forestiller sig også, at de bliver yderligere belastede i en travl hverdag ved at have frivillige gående på afdelingerne. Heldigvis er disse spekulationer manet i jorden. Personalets forståelige skepsis er i stedet blevet til stor glæde over ordningen. Ja, man er nærmest vendt 360 grader og kommer nu med de flotteste anbefalinger,” siger hun.

De frivilliges rolle på Roskilde Amts Sygehus minder mere om de pårørendes end de ansattes. Deres funktion skal derfor ses som et supplement til de professionelle, og det betyder, at der ikke sker nogen overskridelse af grænserne til personalets arbejdsområder, forklarer hun.

Selv mener hun, at de frivillige medarbejdere i sundhedsvæsenet udfører et stykke meningsfuldt socialpolitisk arbejde. Hun peger også på, at samfundsudviklingen har skabt et behov for de frivillige:

”Sygehuse bliver nedlagt. Der bliver længere og længere mellem behandlingssted og bolig, ligesom de unge familier har nok at gøre med at klare både hjem og arbejde. Det resulterer i færre sygehusbesøg. Mange patienter føler sig derfor ensomme og har brug for menneskeligt samvær. Og med de kommende storregioner tror jeg, behovet vil stige.”

Den gyldne regel

Margareta Dahl var selv den første frivillige i de to afdelinger, da hun skulle starte sit projekt. På den måde lærte hun noget

Side 15 

om afdelingskulturen og de pågældende patientgrupper. Men forud gik møder med personalegrupperne, hvor hun fortalte, hvad det indebar for afdelingerne at få frivillige:

”Mit vigtigste budskab var naturligvis at slå fast, at ingen af de frivillige nu skulle til at agere plejepersonale, samt at ordningen blev 100 pct. administreret af mig og derfor ikke krævede ekstra arbejde. Til gengæld blev der nu mulighed for at få folk til alle de små, men vigtige ting, som de ansatte havde svært ved at nå i det daglige: Soignere blomster, gå ærinder, hente patienttelefon osv.”  

Frivilligeordning i Roskilde

Projekt Frivillige på Roskilde Amts Sygehus falder ind under paraplyprojektet ”Frivillige på hospitaler,” der er forankret i Frivillighedscentralen i Storkøbenhavn, et udviklingscenter for frivilligt socialt arbejde. Projektet i Roskilde støttes af Socialministeriet, Sundheds- og Indenrigsministeriet, Sygekassernes Helsefond, Roskilde Amt, Danske Bank samt Codanfonden.

De frivillige refererer til koordinatoren for det frivillige arbejde på sygehuset. Den frivillige bekræfter via en skriftlig aftale at være indforstået med at have tavshedspligt. ID-gæstekort, navneskilt og badge fortæller omgivelserne, at her er der en frivillig. De frivillige og personalet har en fælles protokol (”Den sorte bog”), hvor de kan lægge besked til hinanden.

Der er ansat en koordinator på fuld tid for projektpenge, som varetager administrationen af ordningen.

De frivillige er ulønnede, men får refunderet transportudgifter. Der er fælles møder for de frivillige hver måned og i det hele taget løbende kontakt mellem de frivillige og koordinatoren. Formålet er løbende erfaringsopsamling, evaluering og supervision.

Ordningen kører året ud og er forlænget næste år med. Den 30. november i år holder de frivillige på Roskilde Amts Sygehus stiftende generalforsamling og danner foreningen ”Sygehusets Venner,” hvor det frivillige arbejde fremover forankres.

I samarbejde med personalet blev der udformet og nedskrevet en liste med godkendte frivillige job. Ud over de praktiske ting har de forskellige typer job overskrifter som ”Adspreder og formidler,” ”Igangsætter og arrangør” samt ”Ledsager.” Det indebærer alt fra samtale og nærvær til fælles oplæsning og udsmykning af opholdsstuerne.

Oversygeplejerske Jytte Jensen på neurologisk afdeling tillægger det stor betydning, at de ansatte på forhånd havde mulighed for selv at definere, hvad de frivillige skulle bruges til.

”Jeg er til enhver tid tilhænger af, at vi skal være åbne om det, der rører sig på afdelingen. Det gælder også det negative. Ellers får vi jo ikke problemerne snakket igennem,” forklarer hun.  

Dansk Sygeplejeråd om frivillig arbejdskraft.

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har i en udtalelse defineret nogle principper for de frivilliges rolle og funktion. Det er vigtigt at afklare formålet med de frivillige og afklare rollefordelingen mellem de frivillige og de professionelle, hedder det.

  • Herudover skal man
  • Tydeliggøre de frivilliges organisation
  • Informere det øvrige personale om dem
  • Fastlægge rekruttering, introduktion og opgaver
  • Afklare eventuelle omkostninger ved at have frivillige
  • Sørge for forsikring af de frivillige
  • Sikre tavshedspligt
  • Aftale på forhånd, hvordan eventuelle tvister løses.

Hovedbestyrelsen anbefaler, at de sygeplejefaglige ledere og tillidsrepræsentanterne udformer principperne for at anvende frivillige på arbejdspladserne. Det er et SU-/MED-anliggende at drøfte de frivillige hjælperes funktion, fastslås det.

Den strategi viste sig at være rigtig.

På den geriatriske afdeling var bekymringerne ikke tilsvarende store: ”Her er vi i forvejen vant til at have folk i jobtræning i afdelingen. Det er mennesker, som skal ind på arbejdsmarkedet igen og derfor er et stykke tid hos os, inden de skal videre,” forklarer afdelingssygeplejerske Kirsten Leinum Sørensen.

Begge afdelinger har en gylden regel for de frivillige: ”Ikke røre patienten.” Deri ligger, at de frivillige f.eks. godt må holde i hånd, men ikke foretage sig noget, der har karakter af pleje.

Erfaring fra England

Margareta Dahl annoncerer efter frivillige i dagspressen og tager ansøgerne ind til en samtale. Ikke alle bliver fundet egnede: ”De frivillige skal være psykisk robuste og selv magte at være opsøgende på afdelingen.

Det sidste lyder måske ikke så svært, men det er krævende at komme et nyt sted og skulle kontakte alvorligt syge mennesker, som oven i købet kan have kommunikationsvanskeligheder, være demente eller lide af en hospitalsdepression,” siger hun.

Karakteristisk nok er de frivillige på Roskilde Amtssygehus kvinder. Kun to mænd er med i flokken på de 40 frivillige. Det har Margareta Dahl sin egen forklaring på: ”Hvis mænd er interesseret i at lave frivilligt arbejde, går de typisk efter bestyrelsesposter i foreninger.”

Selv bruger hun erfaringer fra England i sit koordinatorjob. Her har hospitalerne i mange år benyttet sig af frivillige. Faktisk viser en opgørelse, at der er én frivillig for hver syvende hospitalsseng:

”Så hvorfor ikke læne sig op ad et velprøvet og velgennemtænkt system som det engelske? Her sikres det, at der ikke sker jobglidning, ligesom ordningerne kører i nogle fastlagte rammer med bl.a. ”venneforeninger” til hospitalerne, hvor det frivillige arbejde forankres. Det skal vi også have etableret her med en stiftende generalforsamling senere på året.”

At ordningen i Roskilde er blevet en succes, bekræfter begge sygeplejersker. Et godt bevis er, at kollegerne på sygehuset i Køge nu også vil have frivillige:”Det rygtes jo, at vi er glade for ordningen,” siger de. 

Emneord: 
Ældre