Tres kilo kløgt eller firs kilo muskler

Billede

Side 17 

Sygeplejerske Ulla Bak er 163 centimeter høj og vejer omkring 60 kg. Som medarbejder i en lukket afdeling på Viborg Amts psykiatriske sygehus Søndersøparken har hun været på kursus i konflikthåndtering. Og derfor skulle hun i princippet kunne klare en truende patient lige så godt som en mandlig kollega på 185 centimeter og 80 kg.

Men det holder altså ikke i praksis, oplever Ulla Bak, der indtil den 1. november i år var ansat på 3. etage i den akutte modtage- og intensivafdeling. 

På kurset fik hun undervisning i, hvordan man skal snakke patienterne ned, når en situation er under optrapning, og hun har lært greb og afvigemanøvrer til brug, når volden er brudt ud. 

”Men man har ikke lært selvforsvar, fordi man har været tre dage på kursus. Og en psykotisk patient, der f.eks. oplever, at vi holder ham fast i et flammehav, kan mobilisere uanede kræfter,” siger hun. 

”Der er situationer, hvor 60 kg kløgt ikke kan opveje 80 kg muskler. For når problemerne opstår, er der ikke altid tid til at snakke folk ned.” 

Utrygge uden mænd

I den lukkede afdeling, hvor Ulla Bak var ansat i to år, har der været fast tradition for, at der altid var to mænd i vagt. Men i de senere år har det her som andre steder i psykiatrien været vanskeligt at skaffe mænd nok. 

Den gamle plejeruddannelse, der var specielt rettet mod psykiatrien, blev traditionelt søgt af mænd. Den er for længst afløst af social- og sundhedsassistentuddannelsen, som fortrinsvis søges af kvinder. Så i takt med, at de gamle plejere rundt omkring går på pension, har psykiatrien fået skærpet et problem.

Da ledelsen i Søndersøparken i sommer meddelte, at man ikke længere kunne garantere to mænd i vagt i den retspsykiatriske afdeling på 5. etage og den akutte modtage- og intensivafdeling på 3. etage, skabte det en kolossal utryghed i personalegruppen.

”Kollegerne reagerede voldsomt. Vi har haft stor og konstant overbelægning, og vi har haft en række voldsomme episoder og lange sygemeldinger. Men i diskussionerne er det altid mandsproblematikken, der kommer op,” siger social- og sundhedsassistent Per Aastradsen, der er tillidsrepræsentant for FOA.

”Og det var ikke kun kvinderne, der var utrygge. Mændene var også utrygge ved at skulle én mand i vagt: Hvis det hele går bananas, er det så mig, der skal skubbes frem i forreste række?” 

Ingen respekt for kvinder

Vold og trusler er ofte en reaktion på, at patienterne får nej til ønsker og krav. Om pn-medicin, om at blive fri for medicin, om udgang, om at have en mobiltelefon osv. Det gælder ikke mindst patienter med dobbeltdiagnose, dvs. psykisk syge misbrugere.

”Volden opstår også tit, når man sætter grænser,” forklarer Ulla Bak. ”Når patienterne f.eks. søger grænser ved at ryge på gangen eller opholde sig steder, hvor de ikke må være.”

Hun oplever, at det somme tider virker mere effektivt, når det er en mand, der siger: Nu holder vi! ”Men jeg har også oplevet det modsatte. Vi havde en patient, som kom med voldsomme trusler mod en af mine mandlige kolleger.

Jeg vidste, at patienten havde en psykisk syg kæreste, som han var meget god ved. Så jeg gik hen til ham, tog ham i hånden og med ind på stuen. Og så faldt han ned. 

Side 18 

Det eneste rigtige er at have en blanding af mænd og kvinder.” 

Et argument for at have mænd i alle vagter er, at nogle patientgrupper simpelthen ikke respekterer kvinder. F.eks. patienter fra rockermiljøer eller med en flygtninge- og indvandrerbaggrund. Det er en svær diskussion, synes Ulla Bak.

”Jeg har været ude for, at en mand med en anden etnisk baggrund med stor harme gav udtryk for, at jeg ikke skulle bestemme over ham. Hvor jeg gjorde ham klart, at jeg godt vidste, at det var en del af den verden, han kom fra. Men at det her var Danmark. 

På den anden side kan det være en del af patientens psykiske tilstand, at han udlever det religiøse. Så er det måske hensigtsmæssigt, at det er en mand, der prøver at overtale ham til at tage den medicin, som kan gøre, at han får det bedre. Eller går ind i en akut situation med en psykotisk patient.” 

Det handler om teknik

”Når vi rekrutterer nye medarbejdere, er det væsentligste, at de er faguddannede og velkvalificerede, ” siger Søndersøparkens chefsygeplejerske Dorrit Roholt. Men hun afviser ikke, at der kan være tilfælde, hvor man vælger manden, hvis to ansøgere er lige kvalificerede. Eller måske vælger nr. to, fordi han er en mand. 

”Rollemodeller er vigtige i psykiatrien og har altid været det. Vi skal altid vægte, også aldersmæssigt, hvem vi har, som kan være bror, søster, far, mor, onkel, tante, bedstefar, bedstemor.” 

Når det er vigtigt med mænd i psykiatrien, er det altså af terapeutiske grunde. Ikke af sikkerhedsmæssige. ”Når man har været på konflikthåndteringskursus, skulle der ikke være forskel i evnen til at forebygge en konflikt. Heller ikke i evnen til at gå ind fysisk, for det handler ikke om muskler, men om teknik,” siger Dorrit Roholt.

”Men så kan der være situationer, hvor personlighed og kultur træder igennem. Hvor mandlige kolleger ikke føler sig trygge ved, at kvinderne kan håndtere problemerne. Der er også patienter, som ikke respekterer kvinder. Så der er noget holdningsmæssigt, vi skal arbejde videre med.” 

Dyre færdigheder

Et tilsvarende syn på tingene findes hos ledelsen på andre psykiatriske sygehuse. Ledende oversygeplejerske Jesper Bak, Sct. Hans Hospitals udviklingsafdeling, betragter to mænd i vagt-princippet som en lidt gammeldags måde at tænke sikkerhed på. ”Det er fra dengang, man måtte bruge kræfter på at pacificere en voldsom patient. På nogle af vores kurser lærer personalet forskellige selvforsvarsgreb, f.eks. til at komme ud af et kvælertag eller afværge et angreb med våben.

Derudover lærer alle tre eller fire sæt greb, som man bruger til at kontrollere en patient med, f.eks. i forbindelse med tvangsfiksering, uden at forvolde smerte eller skade patienten.”

Der skal være både mænd og kvinder i psykiatrien, men af faglige grunde. ”For somme tider kan det netop fremkalde konflikten, at der kommer en mand og siger: Nu stopper du! Det er nemmere at slå på en mand end en kvinde. Selv om man er meget syg og grænseløs, er det, at man ikke slår på en kvinde, måske netop en af de ting, der er tilbage.”

Men, tilføjer Jesper Bak, selv om alle, der har lært de rigtige greb, kan kontrollere en hvilken som helst patient, så er det færdigheder, som det koster arbejdspladsen mange penge at holde ved lige hos personalet.

”Problemet er, at man glemmer grebene i løbet af fire måneder. Derfor har vi opbygget et system med vedligeholdelsesinstruktører.” 

Mange strenge nødvendige

To mænd i vagt-princippet håndhæves stadig på retspsykiatriske afdelinger rundt om i landet, f.eks. i Aalborg, Århus, Glostrup og i enkelte afsnit på Sct. Hans Hospital.

”Og når vi skriver i en annonce, at ”vi tilstræber en ligelig kønsfordeling,” så ved man godt som fagperson, hvad det handler om,” siger fællestillidsrepræsentant Henrik Ørskov, Psykiatrisk Hospital i Århus, som selv er sygeplejerske i en retspsykiatrisk afdeling.

Det er også hans erfaring, at en lille spinkel eller midaldrende kvinde somme tider er bedre end mænd til at dæmpe en mand med store muskler. Man må spille på de strenge, man har, mener Henrik Ørskov. Han vil heller ikke betænke sig på at gå ind i stedet for en kvindelig kollega, hvis en patient har en religion, hvor kvinder ikke er ligeværdige.

”Det er for tosset at skrue en konfliktsituation yderligere op ved at sende en kvinde af sted.”

De største problemer i personalesammensætningen er ikke kønsfordelingen, oplever han. ”Det er, hvis personalet mangler erfaring. Hvis der er stor udskiftning i en afdeling, er det ofte unge og uerfarne, der søger. Det giver problemer, hvis de ikke har nogen at læne sig op ad i skærpede situationer. Så bliver man usikker. Griber jeg for tidligt ind? Eller for sent? Det skruer op for utryghedsspiralen.”

Det kan være mere effektivt, når det er en mand, der siger Nu holder vi,” fortæller sygeplejerske Ulla Bak. I den lukkede afdeling, hvor hun var ansat i to år, har der været fast tradition for, at der altid var to mænd i vagt. Men nu er det vanskeligt at skaffe mænd nok.