Etikken til revision

Når Dansk Sygeplejeråds kongres løber af stabelen i maj, skal De Sygeplejeetiske Retningslinjer revideres. Siden de blev vedtaget for 12 år siden, har både samfund og sygepleje ændret sig.

Ordlyden i De Sygeplejeetiske Retningslinjer har ændret sig. I stedet for ”Forholdet mellem sygeplejerske og patient bygger på tillid,” lyder det nu: ”Sygeplejersken skal respektere patientens valg (...).”

Selve opsætningen af retningslinjerne er også anderledes. De nuværende otte punkter erstattes af tre specifikke emneområder, der med nummererede underpunkter skitserer indholdet i korte og klare sætninger. Emnerne er ”Sygeplejersken og patienten og de pårørende,” ”Sygeplejersken og professionen” og ”Sygeplejersken og samfundet.”

Loyal over for loven

I foråret sidste år besluttede Det Sygeplejeetiske Råd at revidere retningslinjerne på baggrund af den samfundsmæssige og sygeplejefaglige udvikling.En udvikling, der bl.a. ses i Lov om patienters retsstilling fra 1998 og i den internationale sygeplejerskeorganisations (ICN) etiske kodeks for sygeplejersker fra 2000.

”Der er ikke noget galt med retningslinjerne, som de er, men vi har ønsket at gøre dem mere tidssvarende og præcise,” fortæller Hanne F. Mortensen, formand for Det Sygeplejeetiske Råd.

Hun mener, at fremkomsten af Lov om patienters retsstilling har styrket de sygeplejeetiske værdier. Derfor må Det Sygeplejeetiske Råd være loyal over for loven i revisionen af retningslinjerne.

Det kan man bl.a. se i punkt 1.3 i forslag til ajourføring af De Sygeplejeetiske retningslinjer.

”Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten.” Et punkt, der kan læses, som om der lægges mere ansvar over på patienten end før. Men det er Hanne F. Mortensen ikke enig i.

”Valgmuligheden handler om valg af viden og information. Det handler om at respektere patientens autonomi, men kun i det omfang patienten selv ønsker at anvende sin selvbestemmelse,” siger hun.

Der er blevet luget ud i formuleringerne, men også kommet nye til. Fra ICNs Etiske Kodeks er et nyt punkt om miljøbeskyttelse taget med i en omskrevet version. ICNs formulering lyder:

”Sygeplejersken har ligeledes del i ansvaret for at understøtte og beskytte miljøet mod overudnyttelse, forurening, nedbrydelse og ødelæggelse.” Den danske udgave lyder:

”Sygeplejersken skal i sit arbejde tage et ansvar for at beskytte miljøet mod forurening og undgå unødvendigt ressourceforbrug.”

Side 10 
 

Patientforeningens forslag

Patientforeningen Danmarks kommenterende tilføjelser til revisionsforslaget:

  • Sygeplejersken skal arbejde aktivt på at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sygeplejen, herunder indberette egne og andres fejl til det nye fejlopsamlingssystem, informere patienten om eventuelle fejl samt deltage engageret i kvalitetssikringsarbejdet, også selv om det i en indføringsfase kan være forbundet med besvær og måske ulyst at lære af fejl og ændre potentielt farlige procedurer.
  • I tilfælde af fejl skal sygeplejersken på opfordring fra f.eks. Patientskadenævnet oplyse sagen objektivt og fuldstændigt.
  • Sygeplejersken skal undlade at tage imod gaver fra medicinalindustri og hjælpemiddelfirmaer.
  • Sygeplejersken skal være fordomsfri over for patienten, der måske ønsker at kombinere konventionel behandling med alternativ behandling.
  • Sygeplejersken må i eventuelle arbejdskampe aldrig tage patienten som gidsel, men kun aktionere, hvis det er fuldt forsvarligt for den enkelte patient.
  • Sygeplejersken skal have ret til at udtale sig i offentligheden om forhold i sundhedsvæsenet uden at blive udsat for repressalier.
  • Sygeplejersken skal aldrig tøve med at tilkalde hjælp, hvis en patient er i nød, heller ikke selv om dette kan afføde kritik fra f.eks. (travle) læger.
  • Sygeplejersken skal tage patientens udsagn alvorligt og altid lade tvivlen komme vedkommende til gode.

Ifølge Hanne F. Mortensen har Det Sygeplejeetiske Råd valgt at føje miljøpunktet til de danske retningslinjer, fordi rådet mener, at ICNs kodeks er mere progressivt end tidligere.

Men der er andre retningslinjer fra ICN, som rådet har valgt ikke at gengive i de danske. Det drejer sig bl.a. om: ”Sygeplejersken tager vare på egen sundhed, så evnen til at yde sygepleje ikke forringes.” Det ville få et præg af løftet pegefinger, mente rådet.

”Vi ønsker at skabe debat om de etiske værdier i sygeplejen, ikke endeløse diskussioner om, hvorvidt sygeplejersker f.eks. må ryge eller ej,” siger Hanne F. Mortensen.

Ønsker tilføjelser

Formand for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, mener, at det er vanskeligt at være uenig i revisionsforslagets formuleringer.

”De virker rigtige og sympatiske, og det er helt rigtigt set, at det etiske aspekt på alle områder i en mere og mere kompleks verden ikke må glemmes,” siger han med henvisning til den samfunds- og sygeplejemæssige udvikling, som bl.a. danner baggrund for revisionen af retningslinjerne.

Patientforeningen kunne dog ønske sig nogle tilføjelser eller præciseringer i revisionsforslaget (se boks herover). F.eks. at sygeplejersken ikke må tage imod gaver fra medicinalindustrien og at hun skal informere patienten om eventuelle fejl.

Desuden skal hun være fordomsfri, hvis en patient f.eks. ønsker alternativ behandling.

Disse kommentarer baserer sig på ”bitter erfaring,” som Karsten Skawbo-Jensen kalder det. I Patientforeningen Danmark er medlemmerne invalide ellerskadede patienter, og interessen for sundhedspersonalets etiske indstilling er stor.

Etisk diskussion

Ifølge Karsten Skawbo-Jensen er hans kommentarer udtryk for, at patientforeningen ser mere praktisk på sundhedsetik og derfor formulerer sig anderledes. De Sygeplejeetiske Retningslinjer er overordnede og harmonerer ikke altid med virkeligheden, mener han.

”Patienten er den, der selv mærker sin tilstand, og han er derfor en fantastisk kilde til den rigtige diagnose. Det er ikke sikkert, at patienten har ret, men man skal lade tvivlen komme ham til gode. Man kan sige, at sundhedspersoner ikke er bedre end alle andre mennesker. Men de bør være bare lidt bedre,” siger Karsten Skawbo-Jensen.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer har ændret sig til det mere regelrette, men de er ikke tænkt som et regelsæt, mener Hanne F. Mortensen.

De er nærmere spørgsmål, sygeplejersker kan stille hinanden, når de står med dagligdagens etiske dilemmaer. Hanne F. Mortensen opfatter det som meget vigtigt, at sygeplejersker diskuterer etik i dagligdagen.

”Der skal gives nogle vilkår for, at sygeplejersker kan diskutere. Med retningslinjerne håber vi, at der bliver skabt rum og mulighed for etisk debat. Vi kan ikke lave retningslinjer, som er svargivende, eller fortælle, hvad den gode sygepleje er.

Men vi kan give nogle bredt formulerede retningslinjer og håbe på, at sygeplejerskerne kan løse det dilemma, de er i,” siger hun. 

Det Sygeplejeetiske Råds medlemmer

 

Formand

Hanne F. Mortensen, sygeplejelærer ved Herlev Sygeplejeskole, Københavns amtskreds, valgt 1996 - genvalgt 2000.

Medlemmer

Birthe Hesdorf, Kontorchef/ledende sygeplejerske i Esbjerg Kommune, Ribe amtskreds, valgt 1998, genvalgt 2002.

Hanne Mielche, Koordinerende praktikvejleder, onkologisk afdeling, Hillerød Sygehus, Frederiksborg amtskreds, valgt 2000.

Projektsygeplejerske Edith Mark, Psykiatrisk Sygehus i Viborg, Viborg amtskreds, valgt 2000.

Patientvejleder Dorrit Verding, Vestsjællands Amt, Vestsjællands amtskreds, valgt 2000.

Leder af Forskningsenheden for klinisk sygepleje, Charlotte Delmar, Nordjyllands amtskreds, valgt 2002.

Operationssygeplejerske Lis Kjær, Hovedstadens amtskreds, valgt 2002.

Afdelingssygeplejerske Jette Bruun Lehmann, Storstrøms amtskreds, valgt 2002.

Rektor Kirsa K. Ahlebæk, Bornholms amtskreds, valgt 2002.

Sygeplejerske Birthe Wernberg-Møller, Ringkøbing amtskreds, valgt 2002.
 

Side 11

Forslag til ajourføring af De Sygeplejeetiske Retningslinjer

 
Forslag til ajourføring af De Sygeplejeetiske Retningslinjer er udarbejdet af Det Sygeplejeetiske Råd i 2003. Retningslinjerne er ikke prioriteret men af praktiske grunde nummereret.

1 Sygeplejersken og patienten og de pårørende

1.1 Sygeplejersken skal medvirke til at beskytte og bevare liv, til det er afsluttet.
Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død.
Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling1) afsluttes eller ikke påbegyndes.
Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død.
1.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe egne valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation.
1.3 Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten.
1.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet.
1.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning.
1.6 Sygeplejersken skal ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets regler og praksis og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje arbejde for at varetage patientens tarv.
1.7 Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten.
1.8 Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens ønsker og behov altid prioriteres.
 

2 Sygeplejersken og professionen

2.1 Sygeplejersken skal medvirke til, at De Sygeplejeetiske Retningslinier inddrages i sygeplejen.
2.2 Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger.
2.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.
2.4 Sygeplejersken skal varetage patientens sikkerhed i udøvelsen af sygeplejen.
2.5 Sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kolleger i vanskelige situationer.
2.6 Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt skal hensynet til patienten prioriteres.
2.7 Sygeplejersken skal til stadighed medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed.

3 Sygeplejersken og samfundet

3.1 Sygeplejersken skal holde sig orienteret om den social- og sundhedspolitiske udvikling og deltage i debatten herom.
3.2 Sygeplejersken skal arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, og som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje.
3.3 Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen.
3.4 Sygeplejersken skal forholde sig kritisk til udviklingen inden for den bioteknologi og sundhedsteknologi, som har konsekvenser for sygeplejen.
3.5 Sygeplejersken skal i sit arbejde tage et ansvar for at beskytte miljøet mod forurening og undgå unødvendigt ressourceforbrug.
3.6 Sygeplejersken skal ved offentlig fremtræden være bevidst om, hvorvidt dette sker som ansat, som fagperson eller som privatperson.
3.7 Sygeplejersken skal værne om fagets omdømme.
1) Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling § 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v.

Emneord: 
Etik