Resuméer af international forskning

Undervisningsprogram til forældre til børn med astma  

Warschburger P, von Schwerin A-D, Buchholz HT, Petermann F. An educational program for parents of asthmatic preschool children: short- and medium-term effects. Patient Educ Couns 2003;51:83-91. 

ålet med den tyske undersøgelse var at udvikle og afprøve et undervisningsprogram for forældre til børn med astma. Undervisningsprogrammet byggede på kognitiv indlæring og var handlingsorienteret. Det blev testet mod et vanligt undervisningsprogram, der udelukkende byggede på at give information.

Der blev inkluderet 248 forældrepar, hvoraf 188 gennemførte programmet. Børnene skulle være under otte år, og forældrene måtte ikke tidligere have deltaget i et undervisningsforløb om astma. Børnenes gennemsnitsalder var fire år. Forældrene blev fordelt til en gruppe, der modtog sædvanlig information, eller til en gruppe, der gennemgik det nye undervisningsforløb.

Efter seks måneder blev effekten af undervisningen vurderet ved hjælp af spørgeskemaer inden for områderne livskvalitet, konkret viden om astma og forældrenes vurdering af egen evne til at handle i forhold til deres barns astma. Undersøgelsen viste, at umiddelbart efter udskrivelsen var forældrenes viden, livskvalitet og evne til at handle signifikant øget i begge grupper.

I de følgende seks måneder skete der yderligere en øgning inden for områderne livskvalitet og evne til at handle i forbindelse med astma. Effekten efter 12 måneder vil blive publiceret senere.

Der er kun få undersøgelser om tilrettelæggelse af forældreundervisning, et yderst vigtigt område at tage fat på. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Virkningen af tilskudsdrikke på ældres krop og fysiske funktion 

Wouters-Wesseling W, van Hooijdonk C, Wagenaar L, Bindeld J, de Groot L, van Staveren W. The effect of a liquid nutrition supplement on body composition and physical functioning in elderly people. Clin nutr 2003;22:371-7. 

Formålet med den hollandske undersøgelse var at undersøge effekten af tilskudsdrikke på ændringer i kropssammensætning og ældres fysiske funktionsevne. 

Oprindelig indgik 101 patienter, hvoraf 68 personer med en gennemsnitsalder på 82 (+/-7) år gennemførte undersøgelsen. Deltagerne boede på plejehjem eller i beskyttet bolig og deres body mass index (BMI) var mindre end 25. Forsøgspersonerne blev randomiseret til at indtage enten tilskudsdrikke eller placebo dagligt som supplement til deres kost i seks måneder. Vægtforhold, biokemiske variable, fysisk funktion og daglige færdigheder (ADL-funktion) blev fulgt. 

Efter seks måneder havde interventionsgruppen øget vægten med 1,6 kg. Der blev ikke fundet andre ændringer i forhold til kropssammensætningen. I forhold til fysiske parametre var der ingen forskel. Ved ADL-funktion var der kun forskel i kategorien søvn, hvor interventionspatienterne angav en forbedring. Tilskudsdrikken påvirkede ikke den mængde, der blev spist ved måltiderne. 

Øget indtagelse af tilskudsdrik resulterede i vægtøgning hos denne gruppe, men ønskes en bedring i det fysiske funktionsniveau, skal det nok kombineres med aktiv træning. Tilstrækkelig ernæring kan derimod hindre, at proteinholdigt væv omsættes til opretholdelse af alene basale funktioner. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Et forældreperspektiv på at leve med et kronisk sygt barn  

Sällfors C, Hallberg L R-M. A parental perspective on living with a chronically ill child: a qualitative study. Fam Syst Health 2003;21(2):193-204. 

I artiklen beskrives, hvordan tilværelsen er for forældre til børn med kronisk reumatoid artritis. 22 forældre blev interviewet med det formål at få større viden om forældrenes oplevelser. Referenceramme var Lazarus og Folkmans stress- og mestringsteori, som bl.a. peger på, at mestringsstrategier må ses i forhold til deres kontekst, og at mestring foregår som meningsfulde processer.

Grounded theory blev anvendt og en model baseret på de empirisk genererede data præsenteres. Kernekategorien er forældreopmærksomhed i relation til følelsesmæssige udfordringer og konstant tilpasning. Forældrene måtte konstant være opmærksomme på at beskytte og hjælpe deres børn. De beskrev, at de altid levede med deres børns sygdom i baghovedet, de var bekymrede og meget engagerede.

Sygdommens karakter gjorde, at de altid følte sig på glatis, og de kunne blive socialt isolerede. Barnets sygdom var usynlig og uforudsigelig. Dette ikke at vide, hvorfor barnet havde et hævet knæ og stærke smerter, blev beskrevet som en udfordring, der skabte angst, frustration og følelse af magtesløshed. Forældrene oplevede, at de ingen kontrol havde over sygdommen og børnenes liv. Det gjaldt om at leve her og nu, at søge al den information, man kunne, og håbe på, at tingene ændrede sig til det bedre. 

Artiklen giver god indsigt i, hvad der er meningsfuldt for denne forældregruppe, og hvad støtte og information betyder for dem. 

Af Elisabeth O.C. Hall, lektor, ph.d. 

Side 29

Præoperativt scoringssystem til identifikation af særligt udsatte patienter  

Pirret AM. A preoperative scoring system to identify patients requiring postoperative high dependency care. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(5):267-75. 

Introduktion: Incidensen af postoperative komplikationer reduceres ved tidlig identifikation af særligt udsatte patienter og øget postoperativ monitorering. 

Formål: Et præoperativt vurderingsredskab for sygeplejersker blev udviklet for at identificere patienter med særlig risiko for postoperative komplikationer med henblik på at reducere antallet af akutte indlæggelser i intensivafdelingen. 

Metode: Alle kirurgiske patienter, indlagt til planlagte operationer (n=7832) i en periode på 23 måneder, blev vurderet og scoret ved indlæggelsen med det præoperative vurderingsredskab. 

Resultater: I løbet af undersøgelsesperioden blev akutte indlæggelser i intensivafdelingen reduceret fra 40,37 pct. til 19,11 pct. 

Konklusion: Det præoperative vurderingsredskab er en enkel og effektiv måde for sygeplejersker at identificere patienter med risiko for komplikationer og at reducere akutte indlæggelser i intensivafdelingen. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Udvikling, implementering og evaluering af en aftrapningsprotokol for respiratorpatienter  

Grap MJ, Strickland D, Tormey L, Keane K, Lubin S, Emerson J, Winfield S, Dalby P, Townes R, Sessler CN. Collaborative practice: Development, implementation, and evaluation of a weaning protocol for patients receiving mechanical ventilation. Am J Crit Care 2003;12(5):454-60. 

Baggrund: Anvendelsen af protokoller til at reducere aftrapningstiden for respiratorpatienter er med til at nedbringe omkostninger og indlæggelsestid. Implementeringen af en aftrapningsprotokol kræver konsekvent tværfagligt samarbejde.

Formål: At gennemføre en systematisk tilgang til aftrapningsprocessen ved at udvikle, implementere og evaluere en aftrapningsprotokol for respiratorpatienter i en medicinsk intensivafdeling.

Metoder: Aftrapningsprotokollen var en modificeret udgave af en protokol udviklet af Ely et al. Ændringerne omfattede en mere håndfast gennemførelse af respiratorpauser med spontan respiration, anvendelse af Richmond Agitation-Sedation Scale til vurdering af sederingsniveau samt dokumentation af sekretproduktion.

Resultater: Implementeringen af protokollen reducerede respiratortiden signifikant i forhold til otte-timers vagter og respiratordage. Selvom opholdet i intensivafdelingen ikke blev signifikant afkortet, var der en tendens mod kortere indlæggelsestid.

Konklusion: Den mest effektive pleje kræver et godt tværfagligt samarbejde. Aftrapningsprotokollen, der blev afprøvet i denne undersøgelse, viste fordelen ved at anvende et tværfagligt team, der identificerer den bedste praksis og fører den ud i livet. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Ringe komplians begrænser effekten af tilskudsdrikke efter hoftenær fraktur  

Bruce D, Laurance I, McGuiness M, Ridley M, Goldswain P. Nutritional supplements after hip fracture: poor compliance limits effectiveness. Clin nutr 2003;22:497-500. 

Formålet med den australske undersøgelse var at undersøge, om tilskudsdrikke givet i 28 dage efter hoftenær fraktur kunne forebygge tab af vægt og forbedre det kliniske resultat efter operation for hoftenær fraktur hos ikke underernærede hjemmeboende kvinder.

109 kvinder med en gennemsnitsalder på 84 (+/-8) år indgik i undersøgelsen. Deres BMI var 20-30. Kvinderne blev randomiseret til enten at modtage tilskudsdrikke til deres daglige kost i 28 dage eller til ingen tilskudsdrik at få. Når patienterne blev udskrevet, fik de tilskudsdrikken med hjem. Vægtforhold, liggetid, udskrivelsessted og fysisk funktion blev registreret ved indlæggelsen og fulgt til seks måneder efter operationen.

Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i parametrene mellem de to grupper. Kun 46 pct. i interventionsgruppen indtog al den tilskudsdrik de var tiltænkt. Der er ingen tvivl om, at ernæring har betydning for det samlede resultat efter hoftenær fraktur, og at tilskudsdrikke kan øge indtagelsen af både energi og protein.

Den lave efterlevelse af at indtage tilskudsdrikken, som blev fundet i denne og andre undersøgelser, tyder på, at metoden ikke er velegnet som fast rutine.

Skal patienternes ernæringsbehov dækkes, er det nødvendigt med en mere individualiseret tilgang, og at sygeplejersker benytter sig af mere end én metode. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Emneord: 
Forskning