Boganmeldelser

En kurdisk families flugt fra Irak

Lise Andersen

Født under stjernerne

At Mattin havde de klareste øjne skyldtes måske, at hans øjne blev dryppet med stjernestøv ...
København: Holkenfeldt 3
202 sider, 198 kr. 

På forsiden af bogen står: "At Mattin havde de klareste øjne skyldtes måske, at hans øjne blev dryppet med stjernestøv " Hvorfor den sætning var så betydningsfuld, måtte jeg vente tre børnefødsler på at få at vide. En følsom beskrivelse af, hvordan Mattin fødes i bjergene under åben himmel. Bogen, en blanding af fiktion og virkelighed, handler om en kurdisk familie, flygtninge fra det nordlige Irak, nu bosiddende i Danmark. Hovedpersonen Khalida har fortalt sin historie til Lise Andersen, der har mødt hende som sundhedsplejerske.

"Når man aldrig selv har befundet sig i en situation, hvor det har været nødvendigt at flygte for at overleve, eller hvor ens familiemedlemmer er blevet tortureret eller på anden vis truet på livet, har oplevet maven knurre af sult, forfrysninger i tæerne, set sit hus pulveriseret af bomber etc., kan det være meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles." Sådan indledes bogen, og det er dens omdrejningspunkt.

Det er ikke svært at danne sig billeder af en gruppe flygtninges levevilkår. Bl.a. i en beskrivelse af, hvordan Khalida hjælpes til at flygte op i bjergene med sit spædbarn gemt i bunden af en bil, og for ikke at blive afsløret må hun give barnet en klud i munden med risiko for at kvæle det. Nogle nervepirrende timer. I bjergene opholder partisanerne sig. I landsbyerne dukker Saddam Husseins soldater op. Huse bliver afbrændt, kvinder voldtages, og folk tvangsforflyttes. Sne, kulde og sygdom tager livet af flere af flygtningene. Nogle når over grænsen til Tyrkiet, andre ikke. Det lykkes for den kurdiske familie at flygte til Danmark i et spændende setup med grænsevagter, sygdom og angst.

Bogen giver et levende billede af nogle af de bevæggrunde, som påvirker flygtninges adfærd i mødet med det danske sundhedsvæsen. Det må sygeplejersker godt kende noget mere til.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Roskilde Amts Sygehusvæsen. 

Livet i det gamle hus og omliggende gader

Nete Balslev Wingender

Kvæsthuset - det gamle hospital ved havnen

København: Dansk Sygeplejeråd 2005

83 sider, 110 kr.

Med den lille bog "Kvæsthuset - det gamle hospital ved havnen" trækker Dansk Sygeplejeråd en lige linje fra de tidlige sundhedsforhold i Danmark til den helt aktuelle situation.

Dansk Sygeplejeråd har haft hovedkontor i tre markante bygninger siden 1930, Sygeplejerskernes Hus i Fensmarkgade, huset i Vimmelskaftet og nu Kvæsthuset, hvor en ny æra indledes. Nete Balslev Wingender giver en indføring i, hvorfor, hvornår og hvordan huset oprindeligt blev til, blev indrettet og fungerede. Karakteristisk for Nete Balslev Wingender får vi meget mere, nemlig en skitse over de forhold, der førte til husets tilblivelse. 

Levevilkårene for flådens folk og københavnerne i 1600-tallet tegner sig med al sin armod, manglende hygiejne og enorme ulighed mellem byens indbyggere. Husets historie, som strækker sig over mere end 300 år, fortælles i en løbende dialog med fortællingen om vilkårene i det omkringliggende samfund og lægekunsten eller manglen på samme. 

Det er også et stykke af historien om Københavns udvikling og om vilkårene for de mennesker, der levede der, og om kongemagtens dominans i en meget lang periode. Gennem historier, dagbogsnotater fra involverede og gæster er det alligevel lykkedes Nete Balslev Wingender at tegne et levende billede af, hvordan livet har udfoldet sig i det gamle hus og i de omliggende gader og pladser.

Ingen tvivl om, at Kvæsthuset allerede fra begyndelsen var en flot bygning, og at det blev oplevet som et fremskridt af patienter og personale, men med vor tids viden giver bogen et klart billede af, at det ikke var nogen dans på roser at være patient eller personale i institutionen. Gennem hele beskrivelsen får man gang på gang en fornemmelse af, at man næsten kan lugte den forfærdelige stank, som er det helt dominerende træk såvel inden som uden for bygningen.

Trods en mangfoldighed af faktuelle oplysninger forfalder Wingender ikke til kedsommelig opremsning, ligesom hun ikke afgrænser sig til det materielle. Livet i Kvæsthusgade og på Kvæsthusbroen, kunsten på Sankt Annæ Plads og de mange forskellige anvendelsesformer, huset har gennemlevet, er alt sammen med. Muntre indslag mellem de mange faktuelle oplysninger og illustrationerne gør det let at følge husets udvikling. Nete Balslev Wingender skriver: "Hvis husets mure kunne tale, ville de kunne fortælle om en omskiftelig historie fra lidelser og nød til ekspansion og storhed." Nu kan huse som bekendt ikke tale, men Wingender har fortalt fortrinligt med noter, illustrationsoversigt og litteraturhenvisninger, som gør bogen læseværdig for en langt bredere kreds end sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd skal have tak for, at de fra starten af ejerskabet har anerkendt den forpligtelse, der følger med huset, ved at udgive bogen. 

 Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske og tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd