Mange børn har afføringsinkontinens

Foto: Nicolai Howalt

Da børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus åbnede for fire måneder siden, forventede man at modtage et stort antal børn, der tisser i sengen om natten eller dryptisser i bukserne om dagen.

Men siden har det vist sig, at et overraskende stort antal børn har problemer med at holde på afføringen. Ud af klinikkens i alt 310 konsultationer har hele 14,5 pct. afføringsinkontinens. Samtidig behandler klinikken et ukendt antal børn, der både har problemer med urin og afføring i bukserne, og som ikke er talt med i statistikken.

"Vi var meget overraskede over, at afføringsproblemer udgør så stort et problem. Det er meget tabubelagt, fordi forældrene er meget angste for, at det er noget psykisk ved barnet," forklarer klinisk sygeplejespecialist og daglig leder af Børneinkontinensklinikken, Ulla Kabbelgaard.

Men inkontinens er meget sjældent et psykisk problem. I de 14 år, Ulla Kabbelgaard har arbejdet med inkontinens, har det kun i tre til fire tilfælde vist sig at være psykiske problemer, der var årsagen.

Derimod er problemet ofte en dårlig tarmfunktion, dårlige toiletvaner eller dårlige kostvaner. Når det gælder vandladningsproblemer, er årsagen som regel, at barnet enten ikke producerer et bestemt hormon og derfor producerer for meget urin om natten, eller at blæren ganske enkelt har en dårlig kapacitet i forhold til barnets alder.

Store konsekvenser

Afføringsinkontinens er en stor psykisk belastning for børnene. Og mange gange nævner forældre og barn blot afføringsproblemerne som en lille biting, hvor hovedformålet med at henvende sig på klinikken måske er natlige vandladningsproblemer. Men afføringsproblemerne kan have store konsekvenser for barnet.

"Børnene har det meget hårdt. De får et meget lavt selvværd og bliver resignerede, fordi det hele virker uoverskueligt. Deres livskvalitet bliver frygtelig dårlig, og det er lige i en alder, hvor de udvikler sig socialt," siger Ulla Kabbelgaard.

Men også forældrene er påvirkede og usikre. "Forældrene er bange for at snakke med lærerne, fordi de er flove og usikre. En forælder sagde, at det ikke ville være så svært at spørge om hjælp, hvis der var mere åbenhed om emnet, og hvis man vidste, hvor man skulle henvende sig," fortæller Ulla Kabbelgaard. Hun er bekymret for, at mange flere børn end de 14,5 pct. lider af afføringsinkontinens.

"Jeg tror, der er mange flere med afføringsproblemer, end vi ser. Vi ser kun en lille bitte spids af problemet. Men det er sundhedsvæsenets egen skyld, fordi vi ikke har meldt ud, at vi kan tage os af disse problemer."

Og børnenes problemer er forholdsvis nemme at løse. Det handler om at lære børnene at lytte til kropssignalerne. Det kan også være, at kosten skal ændres, eller at de skal have afføringsmidler for at få gang i systemet. Ca. tre uger efter forældre og børn første gang har taget kontakt til klinikken, har langt de fleste børn i gennemsnit fået det væsentligt bedre.