Sygeplejersker med varedeklaration

For et par år siden forlod sygeplejerskerne i Københavns Kommune hjemmeplejen i stor stil i forbindelse med omstruktureringer og indførelse af bestiller-udfører-modellen (BUM). Mange af de erfarne hjemmesygeplejersker valgte i stedet at arbejde i private vikarbureauer.

"Arbejdet var blevet uattraktivt, og der blev ikke stillet krav til sygeplejerskerne ud over, hvad der blev stillet til social- og sundhedsassistenterne. Der var ikke udfordringer nok," siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Københavns Kommune, Marianne Rasch.

Hun forklarer, at sygeplejerskerne følte, at ansvaret var taget fra dem, og at visitator havde overtaget mange af deres opgaver: "De havde brug for en markering af, hvilken rolle sygeplejersker fremover skulle have i Københavns Kommune."

Mona Brochorst, 53 år. Profil: Visitationssygeplejerske i Valby og tillidsrepræsentant.  Foto: Heine Pedersen	Marianne Rasch, 45 år. Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske i indre by og på Vesterbro. Fællestillidsrepræsentant.	Marianne Erichsen, 43 år. Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske på indre Nørrebro og tillidsrepræsentant.	Malene Damkjer, 33 år. Profil: Udkørende hjemmesygeplejerske, klinisk vejleder på Christianshavn og tillidsrepræsentant.

BUM med den centrale visitation kunne sygeplejerskerne ikke ændre på. I stedet besluttede de at se på, om de inden for deres ramme kunne gøre arbejdet mere attraktivt. I kommunens sundhedsforvaltning var man opmærksom på, at store årgange af sygeplejersker nærmede sig pensionsalderen, og at man måtte finde ud af, hvad kommunen skulle bruge de færre sygeplejersker til fremover, samt hvordan man kunne fastholde dygtige medarbejdere. En arbejdsgruppe bestående af udførende sygeplejersker, ledere og konsulenter i sundhedsforvaltningen gik i gang med at udvikle en "sygeplejerskeprofil." Kort fortalt er det en slags varedeklaration, der fortæller, hvad man kan få, når man ansætter en sygeplejerske. Den er delt op i fire profiler: ledelse, pædagogik, udvikling og sygepleje. (se faktaboks).

Marianne Rasch forklarer, at sygeplejerskerne kan bruge profilen i forbindelse med MUS (medarbejderudviklingssamtaler, red.) til at afdække, hvad de evt. mangler af kompetencer for at varetage bestemte opgaver. Hvis lederen forventer, at sygeplejersken skal undervise hjælpergruppen, kan det være, at det pædagogiske skal styrkes. Eller det kan være inden for det kliniske, at man har brug for at øve sig mere eller tillære sig ny viden.

"Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også vil bruge vores øgede kompetencer som argument for at opnå højere løn, næste gang vi skal forhandle," siger Marianne Rasch, som først og fremmest

Side 17
 

opfatter profilen som medarbejdernes redskab.

Sundhedsfaglig konsulent i sundhedsforvaltningens bestillerstab, Lene Kragh Pedersen, ser profilen som noget, der skal komme borgerne til gode, og som et redskab, ledelsen kan bruge til at stille krav til sygeplejerskerne.

"Med profilen i hånden kan vi sige, hvad vi har brug for, når der skal planlægges udvikling af kompetencer, og når vi skal søge nye medarbejdere. I fremtidens hjemmepleje vil der komme meget mere fokus på sygeplejerskers rolle inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og det vil være oplagt at bruge sygeplejerskeprofilen til at konkretisere indsatsen på dette område," siger hun.

Blød BUM

Selv om man ikke kan ændre på BUMs opdeling af bestiller- og udførerrollerne, har sygeplejerskerne i Københavns Kommune alligevel forsøgt at bløde lidt op på den stringente model, så sygeplejerskerne får noget af ansvaret tilbage og kan tage deres egne faglige beslutninger.

"I stedet for at alle ydelser er pindet ud, har vi foreslået, at nogle ydelser kan samles i pakker, så en sygeplejerske eksempelvis har ansvaret for sårpleje. Inden for kategorien sårpleje har man tillid til, at den enkelte sygeplejerske selv kan regulere op og ned på ydelserne, alt efter hvad der er nødvendigt," siger Marianne Rasch.

Opblødningen af BUM kræver dog, at it-systemerne bliver lavet om.

Penge til projektet

Sygeplejerskeprofilen er ikke blot en flot hensigtserklæring. Kommunen har også planer om at bruge penge på at gennemføre projektet. "Sundhedsforvaltningen har meldt ud, at de ønsker kompetenceudvikling til sygeplejerskerne, og at det er prioriteret øverst på ønskelisten," siger Marianne Rasch.

Hun mener, at mange andre kommuner med fordel kunne arbejde med sygeplejerskeprofiler. "Jeg tror, det er en rigtig god idé, at man gør det. Når jeg hører sygeplejersker i andre kommuner fortælle, så er det tydeligt, at de står i de samme dilemmaer. Det handler om, hvordan man kan gøre det attraktivt at være udførende sygeplejerske, selv om man arbejder inden for rammerne af BUM," siger Marianne Rasch.

Dansk Sygeplejeråd er også ved at udarbejde en sygeplejerskeprofil, der ligger i tråd med Københavns Kommunes. Formålet er at vise, hvordan man kan gribe opgaven an med at udarbejde sygeplejerskeprofiler.

"Sygeplejersker skal fokusere på de opgaver, de er uddannet til, de komplekse og de specialiserede opgaver samt planlægning af patientforløb. Derudover skal de tage sig af de nye opgaver med forebyggelse og sundhedsfremme," siger konsulent i Dansk Sygeplejeråd Bodil Ludvigsen.