Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uhumske skoletoiletter gør børn inkontinente

Våde bukser. Dårlige toiletforhold i folkeskolerne får nogle børn til at holde sig så længe, at det til sidst ender med urin og afføring i bukserne.

Sygeplejersken 2005 nr. 11, s. 8-11

Af:

Marianne Troelsen, journalist

SY-2005-11-08-01Foto: Nicolai Howalt

Side 8-9
Billede

Side 10

Der lugter af tis. Der er tis på gulvet og på brættet. Dørene kan ikke låses. Der er ingen papir og sæbe. Sådan ser toiletforholdene ud for mange børn i de danske folkeskoler. Og noget tyder på, at børnene oven i købet bliver syge og dårlige af de uhumske toiletforhold. De bryder sig nemlig ikke om at bruge toiletterne på skolerne og holder sig så længe, at de til sidst tisser eller laver i bukserne. For nogle børn er de dårlige toiletforhold direkte årsag til, at de får inkontinensproblemer. For andre forstærker og forværrer toiletforholdene et problem, de i forvejen slås med.

Alt det har Ulla Kabbelgaard, der er klinisk sygeplejespecialist og daglig leder af Børneinkontinensklinikken på Sygehus Næstved, observeret i de fire måneder, klinikken har haft åbent.

"Det er et stort problem, at toiletterne på skolerne ikke er gode nok. Børnene fortæller mig, at de synes, toiletterne er ulækre, og at de prøver at holde sig så længe, de kan. På et tidspunkt holder trangen op, men når trangen kommer igen, ligger afføringen måske helt ude ved lukkemusklen, og så skal der ikke meget til, før uheldet er ude," siger Ulla Kabbelgaard.

SY-2005-11-10-01Problemet gør sig især gældende for børn mellem 7 og 9 år. Men allerede i børnehaven, hvor toiletterne ofte er opstillet side om side uden skillevægge, kan problemerne med inkontinens opstå. Ifølge Ulla Kabbelgaard er der mange børnehavebørn, der foretrækker mere privatliv på toiletterne. Derfor holder de sig så længe, de kan, og så sker uheldet. Nøjagtig ligesom folkeskoleeleverne.

Ulla Kabbelgaards observationer understøttes af en undersøgelse fra Børnerådet, der viser, at hver fjerde af folkeskoleeleverne ikke benytter skolens toiletter. 

 "Der er tis over det hele." "De er meget gamle." "De er klamme," fremgår det af undersøgelsen, når børnene selv skal sætte ord på toiletforholdene. Og ifølge tilsvarende undersøgelser fra Dansk Center for Undervisningsmiljø er toiletforholdene noget af det, der optager skoleeleverne mest. 

Fakta

Arbejdstilsynets regler for faste arbejdssteder

Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter. Der skal være mindst et toilet for hver 15 personer. Hvis der findes et urinal for hver 20 mænd, kan antallet af toiletter for mænd sættes til mindst et for hver 20.

Kilde: Arbejdstilsynet

Diagnoser på Børneinkontinensklinikken

  • Natlig vandladning 62 pct.
  • Daginkontinens 17,4 pct.
  • Afføringsinkontinens 14,5 pct.
  • Tilbagevendende blærebetændelsestilfælde 4,5 pct.

Desuden behandler klinikken på Næstved Sygehus en blanding af dag- og natproblemer. Siden klinikken åbnede for ca. fire måneder siden, har der været 310 konsultationer.

Alders- og kønsfordeling på Børneinkontinensklinikken

Fra 5-15 år. Hyppigste aldersgruppe mellem 6-9 år. Klinikken har registreret en lille overvægt af drenge, som har problemer med inkontinens, uanset type.

Største problem for barn og familie

  1. Afføringsinkontinens
  2. Daginkontinens
  3. Blandingsinkontinens
  4. Tilbagevendende blærebetændelser
  5. Natlig vandladning

"I vores undersøgelser er topscoren på negativlisten ofte de elendige toiletforhold.

Side 11
 

F.eks. citerer vi en pige for at sige: "Toiletterne er fine, der er lås på døren og sæbe - og kun lidt tis på brættet," fortæller centerleder Ole Juhl, der ligesom Ulla Kabbelgaard hører eleverne sige, at de ikke vil bruge toiletterne, og at de holder sig så længe, de kan.

Pinligt at tale om

Ole Juhl er dybt overrasket over, at de ulækre toiletter kan gøre børnene inkontinente, men det undrer ham ikke, fordi børnene netop så ofte påpeger dårlige toiletforhold som et problem.

"Nogle af de mest elementære forudsætninger skal være i orden for at kunne modtage undervisning. En af dem er, at børnene skal kunne komme på toilettet. Ellers kan man jo ikke koncentrere sig om noget som helst," siger Ole Juhl og fortsætter:
"Det er en så banal og indlysende ting, der burde være i orden, at det er helt pinligt, at vi overhovedet behøver snakke om det. Det burde være en selvfølge."

Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, er bekymret over resultaterne fra inkontinensklinikken.

"Vi ved fra undersøgelser, at eleverne er meget utilfredse med, at der er uhumsk, beskidt og ulækkert på toiletterne på skolerne. Og det vækker ekstra bekymring, at der er nogle, der bliver syge af det. Det burde få de ansvarlige til at tage det endnu mere alvorligt," siger han.

De ansvarlige er i sidste ende de enkelte kommuner. Men det letteste ville, ifølge Thomas Damkjær Petersen, være at lade arbejdsmiljøreglerne gælde for eleverne på skolerne. Her er der nemlig regler for antal toiletter pr. medarbejder (se boks).

"Men det er en lang kamp, og indtil da burde man sørge for, at standarden på toiletterne bliver tidssvarende. Et ganske enkelt kriterium kunne være, at det skal være toiletter, som voksne også har lyst til at bruge," siger Thomas Damkjær Petersen.

Og noget tyder på, at det ville løse problemet for mange af de utætte elever. Ifølge Ulla Kabbelgaard fra inkontinensklinikken er udvejen nemlig ofte, at eleverne får lov til at låne toiletterne på lærerværelset. "Vi spørger barnet, hvilket toilet de godt kunne tænke sig at bruge. Og meget ofte løser det inkontinensproblemerne," siger Ulla Kabbelgaard.

Hun har opfordret sundhedsplejerskerne i amtet til at tale med skolerne om toiletforholdene. Thomas Damkjær Petersen fra forældreorganisationen vil desuden forsøge at lægge pres på kommunalbestyrelserne for at få de uacceptable toiletforhold bragt i orden.