Synspunkt: Mangler i uddannelsen kan afhjælpes

Som nyuddannet professionsbachelor har jeg bemærket, at der ligger en vis forventning om, at jeg besidder nogle kompetencer, som kan være med til at fremme professionstankegangen på afdelingen. Min oplevelse er dog, at der fortsat er mangler i uddannelsen, før dette kan virkeliggøres.

Det er mit indtryk, at diskussionen omkring de nyuddannede for det meste går på, hvorvidt vi har for meget teoretisk undervisning på bekostning af praksis eller ej. Jeg mener ikke, at den teoretiske del skal nedprioriteres, men derimod at den måske burde omstruktureres indholdsmæssigt. Som det er nu, bliver vi primært akademiseret gennem læsning af metateorier inden for sygeplejen. Det vil sige, vi lærer at forstå sygeplejeteoriernes interne udvikling samt deres forhold til andre akademiske discipliner. Dette er bestemt relevant, men som det ligger i sagens natur, er disse teorier langt fra vores daglige praksis, hvilket afføder den klassiske problemstilling, nemlig at teori er svær at integrere i praksis.

Selvom vi kortvarigt har haft faget forskning, mener jeg, at der mangler undervisning i systematisk søgning samt kritisk læsning af empiriske undersøgelser inden for sygeplejefaglige områder. Dette ville sætte den videnskabsteoretiske forståelse (som de studerende har fået) ind i en konkret professionsfremmende ramme. Mit forslag er at benytte aktuel sygeplejeforskning (både af kvalitativ og kvantitativ art) som led i selve undervisningen inden for de forskellige sygeplejefaglige områder såsom ernæring, immobilisering, obstipation, mestring osv., hvor man med fordel aktivt kunne søge og læse forskningsartikler, samtidig med at man lærte den fundamentale teori fra lærebøgerne. På denne måde ville aktuel viden fra "den hvide verden" blive integreret i den teoretiske tilegnelse af de respektive områder.

Et af målene med den nye uddannelse er vel at få uddannet nogle sygeplejersker, som netop forstår at integrere teori og praksis. Selvfølgelig er det ikke en basissygeplejerskes ansvar at finde frem til relevant forskning med henblik på implementering af nye retningslinjer. Men hvis hele faget skal have et løft, mener jeg, at alle nyudklækkede sygeplejersker burde have et struktureret indblik i sygeplejeforskningens spørgsmål samt metoder, således at alle kan blive involveret i udviklingen af vores profession. Det er nemlig ikke ligefrem let at finde hoved og hale i et fag, som varetager personers reaktioner på sygdom og behandling, når disse reaktioner ligger i skæringspunktet mellem natur- og humanvidenskab og mellem det selvstændige og delegerede.

Jeg foreslår derfor, at vi i uddannelsen får et greb om at finde og vurdere empiriske sygeplejeundersøgelser, fordi jeg tror, at dette vil give sygeplejerskerne en videre erfaringsressource end den gamle mesterlæres mere begrænsede horisont.

Camilla Bernild arbejder på Kardiologisk medicinsk afsnit 2154 på Rigshospitalet.