Hjemmepleje i fire udgaver

Selv om der venter en kommunesammenlægning om halvandet år, er hjemmeplejen i Hobro Kommune i fuld gang med at indføre en ny struktur. Baggrunden er en sparerunde i hele sundhedsforvaltningen, men det er blevet en god anledning til at tænke tanker.

"Vi leger med en model, hvor en sygeplejerske bliver kontaktperson for et antal visiterede borgere, måske omkring 50," fortæller områdeleder Pia Bjærge fra Hobro sine kolleger fra Arden, Mariager og Hadsund.

 Foto: Kissen Møller Hansen

Det er sidst i april, og de otte ledere er samlet i Hobro for at fortælle hinanden, hvad de tilbyder borgerne, og hvordan de har organiseret sig i hver af kommunerne.

I Hobro er tanken, at kontaktsygeplejersken skal aflægge to besøg om året hos borgere, der modtager personlig pleje. Sammen med det øvrige personale, der kommer i hjemmet, skal hun lave en sygeplejestatus, følge op på de mål, der er sat for plejen osv.

Ordningen vil gøre det tydeligt for borgere og pårørende, hvem de kan henvende sig til. Men også for de hjælpere, der kommer i hjemmet. Omvendt vil det være mere oplagt, hvilken sygeplejerske der skal holde øje med, om der opstår problemer i den daglige pleje.

Det er et af formålene: At styrke samarbejdet mellem hjemmesygeplejersker og det øvrige plejepersonale. I dag har hjemmehjælpsgrupperne i Hobro faste hjemmesygeplejersker tilknyttet. "Men vi vil gerne give sygeplejerskerne en mere opsøgende rolle," siger Pia Bjærge.

Foto: Kissen Møller Hansen

Ordningen kan betyde, at sygeplejerskerne mister deres tilknytning til et geografisk område. Det vil være oplagt, at sygeplejersken med specialviden om diabetes bliver kontaktsygeplejerske for en borger med dette problem, selv om han bor i den anden ende af kommunen.

"I dag tænker vi meget borgerne i forhold til geografi, hvor vi gerne vil tænke mere i kvalitet. Den kan vi øge ved at bruge specialister," uddyber Pia Bjærge.

Sygeplejerskerne vil også få udbygget deres konsulentrolle. I Hobro er der i de senere år ansat mange assistenter, så den udvikling er allerede i gang.

I dag har sygeplejersker og hjælpere samme daglige leder. Det er heller ikke sikkert, de skal blive ved med det. "Vi tænker lidt i en Hadsund-model," siger Pia Bjærge.

Adskillelse gav et løft

I Hadsund blev hjemmesygeplejerskerne skilt ud fra den øvrige hjemmepleje for fire år siden, fortæller sygeplejefaglig leder Annika From, da det bliver hendes tur.

"Det blev mødt med stor skepsis, men i dag er sygeplejerskerne virkelig glade for det. Og det har givet en masse faglige diskussioner og et vældigt fagligt løft."

Til gengæld giver adskillelsen et andet problem. Annika From har dels det overordnede faglige ansvar for sygeplejen, dels den daglige ledelse af sygeplejerskegruppen, inkl. de tre sygeplejersker, der arbejder fast på plejecentrene.

Praktisk bistand og personlig pleje i eget hjem og på kommunens plejecentre hører derimod under områdeleder Kirsten Brams. Hun har budgetansvar og personaleledelse for syv grupper med hjælpere og assistenter.

Annika From kan altså blive holdt ansvarlig, hvis hjemmehjælperne ikke har plejet en borger efter sygeplejerskens anvisninger. Selv om hun ikke er deres leder.

Nå! Det er da noget specielt, synes de ledende sygeplejersker fra de andre tre kommuner, men Annika From tager det roligt.

"Det fungerer, fordi Kirsten og jeg arbejder tæt sammen, og vi begge er sygeplejersker. Men det er jo ikke sikkert, at der altid vil sidde en sygeplejerske i Kirstens stilling."

Hjemmesygeplejen i Hadsund har en række specialister med eller uden formel uddannelse på områderne demens, sår, smerte og inkontinens. Uddannede kontinenssygeplejersker er der hele to af.

Der er knyttet et par hjemmesygeplejersker til hver hjælpergruppe. Men hvis der er en svaghed i strukturen, ligger den nok her, mener Annika From. Side 15 

"De mødes kun fast med gruppen en gang om ugen, og hjælperne får måske ikke altid den faglige sparring, de skal have."

Foto: Kissen Møller Hansen

Den gode gamle model

Arden og Mariager Kommuner er de mindste af de fire med godt halvdelen af de indbyggere, som Hobro, den største kommune, har. Mariager kommer endda kun ind i den nye kommune med 80 pct. af indbyggerne (og to af de tre hjemmeplejedistrikter), fordi resten går til Ny Randers Kommune.

Kommunen har kun lidt over 8.000 indbyggere, men er godt med, når det gælder specialiseret hjemmesygepleje. En sygeplejerske har gennemført en uddannelse i inkontinens, mens andre er i gang med uddannelser i sår, palliativ sygepleje og forebyggelse.

Andre af tidens trends har Mariager valgt at forholde sig mere afventende til. Der er forholdsvis mange sygeplejersker og meget få assistenter i forhold til f.eks. Hobro Kommune. Og der er ingen planer om at forlade den integrerede ordning og løsne sammenhængen mellem hjemmesygepleje og hjemmehjælp, tværtimod.

"Vi valgte det modsatte for nogle år siden. Vi havde brug for, at hjemmesygeplejerskerne var tættere på hjemmehjælperne," fortæller sygeplejefaglig leder Birgitte Sandahl.

Sygeplejerskerne møder sammen med hjælperne i deres distrikt om morgenen og har megen kontakt med dem i løbet af dagen.

"Hjælperne er gode til at henvende sig, men sygeplejerskerne tager også selv initiativet til at give vejledning og anvisninger, hvis de hører om et problem. De har ikke ledelsesansvar, men somme tider får de det sidste ord," siger Birgitte Sandahl.

Foto: Kissen Møller Hansen

Plejehjem blev oprustet

Tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejersker og hjælpere er også et kendetegn for Arden Kommunes hjemmepleje. Hjemmesygeplejerskerne møder ikke samme sted som de hjælpergrupper, de er knyttet til. Men de deltager i gruppernes middagsmøder fem dage i løbet af en 14-dages periode.

Mens Mariager har geografiske områder, har Arden valgt at oprette hele hjemmeplejen som ét område, mens plejehjemmene udgør et andet.

Områdeleder Anne Dorte Bredahl skiftede område for fire år siden. På det tidspunkt havde hun ansvaret for hjemmehjælp og hjemmesygepleje i borgernes eget hjem.

"Plejehjemmene mente man ikke, det var nødvendigt med en leder for. Men efter en periode med megen uro og store møder, som de pårørende havde indkaldt til, fik jeg jobbet."

Det hed sig, at det var midlertidigt, men det er foreløbig blevet til fire år. Og modellen har givet en oprustning af det faglige miljø på plejehjemmene, ikke mindst fordi der er faste sygeplejersker her.

"Jeg har en sygeplejerske som gruppeleder for hver afdeling, og det er rigtig godt. Vi har god etik, god dokumentation og et godt samarbejde med de pårørende," siger Anne Dorte Bredahl.

Hun oplever ikke, som nogle af de andre ledere, at sygeplejerskerne på plejehjemmene bliver fagligt isolerede. Eller at assistenterne på plejehjemmet er utilfredse, hvis sygeplejerskerne blander sig, og helst vil klare det hele selv. "Jeg vil sige, at sygeplejerskerne er med til at øge assistenternes kompetence. Så de sygeplejersker bliver på plejehjemmet, så længe jeg kan være med til at bestemme."

Side 16
 

Inger Andersen, Hadsund

Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører i et distrikt, der både omfatter land og by. En af kommunens to kontinensspecialister.

Udfører sårpleje, giver medicin, psykisk støtte, vejledning til borgerne om deres sygdom, kost, motion osv. Arbejder et par gange om ugen i kommunens sygeplejeklinik, hvor mere mobile borgere kommer. Udreder problemer med urin- og afføringskontinens, underviser borgere og personale. Alle fem-seks sygeplejersker i dagvagt møder samme sted, dør om dør med kommunens sygeplejefaglige leder, som er daglig leder for hjemmesygeplejerskerne. Fast ugentligt møde med hjemmehjælperne i distriktet.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"Vi får mange tilbagemeldinger om, at vi er gode til terminalpatienterne. Vi har også specialviden om sår, diabetes og demens, og vi har arbejdet med kontinens siden 1993. Også afføringsproblemer, som utrolig mange lider af. Min kollega og jeg står for alle blebevillinger i kommunen, og det sparer mange penge."

Hvad håber du, I kan gøre bedre i den nye kommune?
"Jeg vil meget gerne arbejde mere med forebyggelse. Jeg har et bækkenbundshold sammen med en terapeut, hvor jeg underviser i gode vandladningsvaner. Men jeg ville gerne ind allerede på skolerne for at give børn og unge gode vaner. Da der skulle bygges en ny skole, gjorde min kollega og jeg opmærksom på, hvor vigtigt det er med gode toiletforhold.

Jeg vil også gerne arbejde mere med sundhedsfremme i sygeplejeklinikken. F.eks. i forbindelse med KOL, hvor vi ikke rigtig har noget tilbud."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Vi er meget spændt på strukturen. Vi har prøvet mange ting gennem de sidste ti år og synes, vi er landet rigtig godt. Det har givet meget faglig udvikling, at sygeplejerskerne er skilt ud som en gruppe for sig under den sygeplejefaglige leder. Det vil vi nødig af med."

Jane Sørensen, Hobro

Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører fast om natten hver anden uge i hele kommunen. Afløser om dagen i friugerne. Har palliativ specialistfunktion.

Udfører mange basale plejeopgaver sammen med hjælperne i nattevagten, tager mod nødkald og fordeler opgaverne. Hun er den eneste sygeplejerske om natten, men har en halv time til faglig sparring i vagtskiftet, både med aften- og dagvagten. Områdelederen sidder lige ved siden af.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"Vi er gode til at se helheden. Men vi har også en række specialistfunktioner, og vi har netop kørt et stort hygiejneprojekt, hvor vi nåede ud i alle dele af organisationen."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Vi har snakket meget om, at vi sygeplejersker har for lidt at gøre med vores aflastningspladser. Vi kunne godt tænke os, de blev til egentlige akutstuer. Vi har alle været på iv-kurser og lært at lægge venflon og drop, og vi vil gerne være med, så vi kan forebygge, at borgerne bliver indlagt."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Lige nu er vi ved at få ny struktur i Hobro Kommune, to kolleger er sagt op, og to vikariater bliver ikke forlænget. Så det fylder mest. Vi oplever lidt, at vi skal være prøveklude for den nye kommune.

Vi fik ny struktur for tre år siden, hvor sygeplejerskegruppen blev samlet. Nu bliver strukturen lavet om igen, og om halvandet år skal vi måske til det i den ny kommune. Vi glæder os til, at der sker noget nyt, men det kræver kræfter hver gang.

Jeg kan også frygte for arbejdsmiljøet, hvis vi skal have blandede vagter, som man har talt om her. Man kan altid lære nye kolleger og ledere at kende. Men fire vagter i en 14-dages plan, det er noget, der kan vælte familielivet, hvis man plejer at arbejde om dagen." Side 17 

Dorrit Lundquist, Arden

Foto: Kissen Møller Hansen

Hjemmesygeplejerske, kører hovedsagelig i Arden by hos borgere i eget hjem. Tillidsrepræsentant.

Udfører sårpleje, stomipleje, komplicerede medicindoseringer, observationsopgaver, går ind i terminale og psykiatriske forløb. Samt meget andet. Sammen med den anden sygeplejerske i distriktet er hun knyttet til to hjemmehjælpsgrupper, hvor hun giver faglig vejledning og deltager i to eller tre faste møder om ugen. Alle tre-fire sygeplejersker i dagvagt møder samme sted, dør om dør med den daglige leder (områdelederen).

Hvad synes du, I er rigtig gode til i hjemmesygeplejen i din kommune?
"De komplekse opgaver, f.eks. de terminale forløb, som er et stort prioriteringsområde hos os. At være tovholdere og få hjemmene til at fungere."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Jeg kunne forestille mig, at vi bliver bedre til at bruge hinandens viden. At vi hver for sig får specialistopgaver, f.eks. inden for sår eller diabetes, så alle ikke skal følge med i alt. Jeg ser frem til, at vi bliver flere. Så vi bedre kan støtte hinanden fagligt, men også i perioder med travlhed."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Der har været artikler i aviserne om, at Arden har en betydelig bedre service end de andre kommuner. Er det reelt? Eller er det et spørgsmål om, at tingene bliver konteret forskelligt? Kommer der forringelser?

Og hvordan bliver det med ledelsen? Har vi den stadig tæt på? I dag sidder lederen af hele ældreområdet hos os med en åben dør. Jeg kan altid banke på og sige: Har du lige tid til mig

Og er der nogen, der skal flyttes? Den slags spørgsmål, som angår den enkeltes arbejdssituation."

Vibeke Sørensen, Mariager

Foto: Kissen Møller Hansen

Sygeplejerske, udfører alle forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 75 år i hele kommunen. Er ved at tage en diplomuddannelse i sundhedsfremme.

Hun møder ikke sammen med hjemmesygeplejerskerne, men deler kontor med en jurist på rådhuset. Refererer til kommunens sygeplejefaglige leder. De fleste af hendes kontakter til andre dele af ældreplejen er til terapeuterne, der står for kommunens gymnastik- og dagcentre.

Hvad synes du, I er rigtig gode til i ældreplejen i din kommune?
"Til at gå ind i et hjem og få overblik, uanset om det er hos en højtuddannet akademiker eller én, der har været husmand med to marker og har skullet leve af det. Få en dialog og se, hvor ressourcerne er henne, hvad der kan få folk til at holde sig i gang.

Hvis én har et jordbærbed, og det er et omdrejningspunkt, så er det det, vi støtter hende i. Hvis hun f.eks. får et skinnebenssår og slet ikke synes, hun kan passe det længere - jamen, måske kan hun stadig lidt, hvis hun nu får en stok."

Hvad håber I på at kunne gøre bedre i den nye kommune?
"Vi håber på en ny struktur, hvor vi ikke kører så meget alene. Jeg har før kørt som hjemmesygeplejerske, og man når sjældent andet end lige at sige goddag til kollegerne.

Man er delt ud på hver sit område, for at hjælpere og assistenter kan have nogen at henvende sig til, og kommer til at mangle faglige sparringspartnere i det daglige. Det håber jeg, der bliver mere rum til."

Hvad har I snakket mest om på arbejdspladsen i forbindelse med kommunesammenlægningen?
"Nu er vi en kommune, hvor noget skal skilles ud. Nogle får problemer med deres timetal, og for nogle er det et spørgsmål, om de helst vil til Mariagerfjord eller til Randers Kommune.

Hvad skal man vælge efter, når man ikke ved, hvordan strukturen bliver? Jeg bor selv i Mariager, så det vil være naturligt at søge den vej. Men det er ingen garanti for, at jeg får det job, jeg helst vil have."