Mange lungekræftpatienter genindlægges med åndenød

Foto: Morten Nilsson

På trods af frygt og krise sendes lungekræftpatienter hjem fra hospitalet. De har i forvejen svært ved at trække vejret. Diagnosen gør dem bange, og meget ofte gennemgår de en psykisk krise. Angsten, krisen og det at få diagnosen forstærker åndenøden.

Men når hospitalet sender dem hjem, kan situationen forværres endnu mere. Angsten over at blive ladt alene med kræftdiagnosen giver dem ofte svær åndedrætsbesvær. De føler, de er ved at blive kvalt og går i panik. Og jo større panik, jo sværere bliver det at trække vejret. Næste skridt er en genindlæggelse med diagnosen åndenød.

Frustrationen blandt de syge og deres pårørende er stor. Ofte bliver de vrede på systemet og sygeplejerskerne, som er deres nærmeste kontakt. Men frustrationen blandt sygeplejerskerne over at skulle sende patienterne hjem er også stor. For der er alt for få alternativer.

"Når de er i den akutte fase, er de jo stadig i chokfasen og ikke modtagelige for input. Desværre er det tit i den fase, vi udskriver dem. Det er et stort dilemma," siger Annette Mørck, sygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital.

Paradoksalt nok vil mange af patienterne faktisk gerne hjem i stedet for at blive på hospitalet. Problemet er bare, at patienter og pårørende ofte er overladt til sig selv og angsten, når de forlader sygehuset. 

Derfor efterspørger sygeplejerskerne på Lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital redskaber, der kan komme patienten til gode i forløbet, så han dermed undgår åndenøden og genindlæggelserne. 

Side 9 

"Der går så mange processer i gang, når de hører ordet kræft. Vi mangler redskaber til at komme hele vejen rundt om patienten, samle bedre op og styrke patienterne bedre i deres krise," siger Annette Mørck.

Patientvejleder Annelise Andreasen på Amager Hospital oplever også dilemmaet vedrørende patienter, der gerne vil hjem, men som alligevel ikke kan håndtere situationen i hjemmet. På et tidspunkt havde hun kontakt med en søn til en lungekræftpatient, som utallige gange var blevet genindlagt med åndedrætsbesvær.

"På hospitalet havde han det godt og gik rundt på gangene. Men han blev bange, når han kom hjem. Bange for, at han ikke kunne få luft," fortæller Annelise Andreasen.

Psykolog Anne Vinkel, Kræftens Bekæmpelse, kender også til de mekanismer, der går i gang, når patienter sendes hjem. "Lungekræftpatienter kan føle sig fortabte. Hos mange er funktionsniveauet ikke særlig godt, og når de kommer hjem, er der mange ting, der bekymrer dem, og symptomer, som de føler sig meget alene med. Hvis de får åndenød, kan enten de selv eller familien gå i panik, og man får unødvendige genindlæggelser," siger Anne Vinkel.

Besøg i hjemmet

Men det er faktisk muligt at få nedbragt antallet af genindlæggelser, så afdelingen kan give patienterne en værdig død. Sygeplejerskerne på Lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at indføre et udgående palliativt team. Erfaringer fra andre hospitaler viser nemlig, at en palliativ indsats vil afhjælpe problemerne.

Således ønsker sygeplejerskerne at besøge patienterne i eget hjem. Hjælpe dem med åndedrætsøvelser, så de lærer at kontrollere åndenøden og dermed også at hæmme angsten. Give dem redskaber til at håndtere angsten. Lære dem at bruge ilt, tale med dem og trøste dem. Desuden er idéen, at der skal oprettes en direkte telefonlinje ind til afdelingen, så patienterne hurtigt kan få svar på tvivlsspørgsmål.

"Årsagen til, at de har svært ved at trække vejret, kan jo være psykisk. Og måske ønsker patienterne ikke at komme ind til os igen, men derimod, at vi kommer ud til dem og snakker med dem og finder ud af, hvad der går galt i hjemmet," siger afdelingssygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital, Puk Vestergaard, og fortsætter:

"Måske mangler de ilt derhjemme, måske er det noget helt andet, der skal til, for at patienterne føler sig trygge i hjemmet. Hensigten med et palliativt team er at højne kvaliteten og hindre unødig lang indlæggelsestid for den enkelte patient, og at patienterne kan komme hurtigere hjem og få en værdig død."

Patienterne skal som udgangspunkt besøges efter behov. Nogle har brug for et besøg, andre for tre eller flere. Og for nogle er det nok med et telefonopkald.

Men indtil videre er idéen med et udgående palliativt team til lungekræftpatienter kun på tegnebrættet på Lungemedicinsk afdeling. Først skal ledelsen inddrages og godkende projektet, og først herefter kan det løbes i gang. Men Puk Vestergaard og Annette Mørck håber, at de i løbet af sommeren bliver klar med projektet.