Synspunkt: Sygeplejersker og netværk

Jeg har netop deltaget i en konference omkring mødet mellem den etniske patient og det danske sundhedsvæsen. På den konference var vi rigtig mange sygeplejersker, men også antropologer, læger, ergoterapeuter, diætister, socialrådgivere m.m. var blandt de ca. 65 deltagere. Fælles for de fleste var dog, at de var optaget af problemstillingerne, der opstår, når man arbejder med den etniske patient i sundhedsvæsenet.

Ved den etniske patientgruppe forstås her 1. generationsindvandrere, der stammer fra Somalia, Pakistan, Tyrkiet, Marokko og Jugoslavien.

Konferencen startede om morgenen med, at fuldmægtig Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen fortalte om deres forebyggelsesindsats, der var målrettet mod de etniske minoriteter. Herefter overtog overlæge Jette Vibe-Petersen fra Amtssygehuset i Glostrup. Hun holdt et indlæg om sygdomsmønstre og forebyggelse af livsstilssygdomme.

Sundhedsplejerske Anne Dorthe Roland fortalte om forebyggelse og kommunikation i primærsektoren, mens professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet holdt et indlæg om sygehuspersonalets erfaringer og behov vedrørende kontakten med patienter fra etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Det sidste indlæg på den første tolkning. I det hele taget blev emnet tolkning diskuteret ivrigt. Mange havde problemer med at få en tolk i det hele taget, og nogle havde problemer med selve tolken, som de ikke var sikre på kun oversatte det, han skulle. Her var der f.eks. nogle sygeplejersker, der havde god erfaring med tolkning udefra forstået på den måde, at tolken ikke fysisk var til stede ved selve tolkningen, men man havde en slags mikrofon, sådan at tolken og sygeplejersken og patienten ikke så hinanden. Det var der virkelig mange fordele i. Bl.a. kunne patienten føle sig anonym.

Den 2. kursusdag startede med et helt fantastisk oplæg af forskningsassistent Maria Kristiansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der meget indlevende fortalte om islam og dens traditioner. Hun kom godt omkring et svært emne og snakkede bl.a. om de etniske terminale patienter.

Herefter overtog antropolog Anette Sonne-Nielsen fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hun talte om patientperspektiver på kommunikation med sundhedsprofessionelle.

En anden antropolog fra Institut for Antropologi, Katrine Johansen, havde et alvorligt, men humoristisk indlæg om kultur i psykiatrien, mens overlæge Marianne Kastrup fra Rigshospitalet fortalte om den traumatiserede etniske patient.

Kurset sluttede endelig af med, at udviklingskonsulent Grethe Broholdt fra Hvidovre Hospital snakkede om mangfoldigheden som en styrke. På Hvidovre Hospital holdt man bl.a. introkurser for nye etniske ansatte, hvor der var en indføring i det sprog, man taler på hospitalet m.m. Bl.a. snakkede hun om, at erfaringer viste, at uden en grundig forberedelse får mange arbejdspladser en masse bøvl med de kulturelle forskelle, og ikke fordelene i form af fleksibilitet, flere sprog og kulturelle kompetencer. Dette introduktions- og integrationskursus tror jeg rigtig, rigtig mange arbejdspladser kunne drage nytte af.

Under oplæggene blev der stillet en masse gode spørgsmål, og efterfølgende var der mulighed for at snakke med de enkelte foredragsholdere. Mange deltagere havde en masse erfaringer at øse ud af, og mange kontakter blev skabt i pauserne. Mange gik derfra med en masse inspiration til, hvordan netop de kunne gøre deres arbejdsplads endnu bedre i forhold til arbejdet med de etniske patienter.

Der er vist ingen tvivl om, at inddragelse af hinandens erfaringer - også på tværs af afdelinger og kommunegrænser - er en suveræn fordel. I stedet for at slutte dette indlæg af med en dårlig slutning, vil jeg gøre det med et godt spørgsmål:

"Hvordan kan vi sygeplejersker blive endnu bedre til at drage nytte af hinandens erfaringer?"

Ben Nielsen er stud.cur. ved Aarhus Universitet.