Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: De små skos skridt

Jeg kunne have læst jura eller økonomi, jeg kunne være blevet noget stort med kæmpe løn - men ved nærmere eftertanke var det nok ikke en mulighed, for de områder interesserer mig ikke et hak.

Sygeplejersken 2005 nr. 15, s. 38

Af:

Birgitte Harild, ­sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
SY_2004_19_54_01

Jette Bagh,

sygeplejerske,
cand.cur.
Uddannet i
1981 på
Frederiksberg
Hospitals
Sygeplejeskole.

SY_2004_19_54_02 Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget.
Uddannet i 1987 på
sygeplejeskolen ved
Rigshospitalet.
SY_2004_19_54_03

Anne Vesterdal, sygeplejerske,
Uddannet i 1970
på sygeplejeskolen
ved Rigshospitalet 

SY_2004_19_54_04

Birgitte Harild, sygeplejerske,
P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole
i Hillerød.  

Får du for lidt i løn?

I mange år var jeg vildt utilfreds med min løn. Og når den sure fornemmelse har fortaget sig på den månedlige lønningsdag, er det ikke, fordi lønnen er øget nævneværdigt og nærmer sig Connies eller Fogh Rasmussens, men fordi jeg har erkendt, at min løn, blandt andet, er en del af de valg, jeg har gjort i mit liv: at blive sygeplejerske, at få tre børn og periodevis studere og arbejde på deltid, og at være dybt selektiv over for, hvad jeg vil beskæftige mig med.

Det får man altså ikke kassen af.

Enhver forøgelse af kassebeholdningen vil dog blive hilst velkommen, hvorimod enhver ændring af eksisterende arbejdsforhold i negativ retning er til lodret arkivering.

Jeg har benyttet enhver mulighed inden for sygeplejen for at ændre speciale, vælge arbejdstid og fordybe mig i spændende projekter, jeg har taget chancer og haft det sjovt. Men det er ikke en guldseng, jeg hviler i, og det har jeg accepteret, for det har været mine valg.

Jeg kunne have læst jura eller økonomi, jeg kunne være blevet noget stort med kæmpe løn - men ved nærmere eftertanke var det nok ikke en mulighed, for de områder interesserer mig ikke et hak.

Hvorimod sygepleje: nam, nam - og personaleudvikling af sygeplejersker: guf, guf.

Det bizarre i en diskussion om størrelsen af en løn er, at den nogle gange er helt og aldeles revet ud af sammenhængen, som er den indsats, der ydes for lønnen. Hvis man er utilfreds med indsatsen: Så gå efter bolden.

At klandre den person, der modtager en lille løn, må være lige så rigtigt som at skyde efter modtageren af den høje løn. Begge dele er baseret på en forhandling, så det må være din egen skyld, at du får for få klejner i kagedåsen. Hvis du ikke synes det, så frem med boldøjet igen og skyd på dem, der har fastsat lønnen.

Vi skal fortsat arbejde for bedre løn, tillæg og arbejdsforhold, vi skal stille krav og snakke højt. Og jeg bøjer ikke nakken til lønforhandling, men jeg ved, at der generelt er krav og konsekvenser for ansatte i højt lønnede stillinger.

Jeg vil stadig gerne have Connies løn. Men jeg gider bare ikke lave hendes arbejde.

Og nej, jeg er IKKE ansat, hverken i Dansk Sygeplejeråd eller på Sygeplejersken.