Analyse af rationalitet i sygeplejeskers dokumentation
Hyde A, Treacy M, Scott PA, et al. Modes of rationality in nursing documentation: biology, biography and the "voice of nursing." Nurs Inq 2005;12(2):66-77.
Jürgen Habermas sondring mellem to samfundsmæssige sfærer, livsverden og system, danner udgangspunktet for en diskursanalyse af sygeplejerskers dokumentation af 45 patientforløb. Livsverden og system er defineret som styret af hver deres rationalitet.
System er drevet af en strategisk, teknisk-videnskabelig rationalitet og livsverden af en solidarisk, værdiorienteret kommunikativ rationalitet.
Livsverden er i artiklen kædet sammen med sygeplejeteoretiske idealer om empowerment, et fokus på folks oplevelser af deres sygdom o.l.
Fokus for analysen af sygeplejerskers dokumentation var således at identificere, hvilke former for rationalitet der dominerede dokumentationen af patientforløbene, og diskutere, om der kunne findes en "voice of nursing," der ideelt set kombinerede en teknokratisk og en værdiorienteret rationalitet.
Resultaterne af analysen viste, at dokumentationen primært var fokuseret på data om - og handlinger udført i forhold til - afgrænsede dele af patienternes kroppe, og at patienterne ikke blev beskrevet som deltagere i beslutningerne om behandlingen.
Rationaliteten var således tekniskvidenskabelig, og der kunne ikke identificeres en "voice of nursing." I diskussionen relateredes dette fund til Habermas tese, at livsverdenssfæren koloniseres af systemsfærens rationalitet.
Endvidere indeholdt diskussionen en problematisering af, om dokumentationen nu også afspejler, hvad sygeplejerskerne havde gjort, og om det overhovedet kunne lade sig gøre, at beskrive "the voice of nursing" inden for de organisatoriske rammer for dokumentation af plejen.
Af Niels Buus, cand.cur., forskningssygeplejerske i Psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Side 25
Søvnkvalitet hos indlagte patienter
Dogan O, Ertekin S, Dogan S. Sleep quality in hospitalized patients. J Clin Nurs 2005;14:107-13.
Formål: At beskrive og sammenligne søvnkvalitet hos patienter og søvnkvaliteten hos en matchet rask kontrolgruppe.
Metode: Undersøgelsen er foretaget på et tyrkisk sygehus. Der indgik 50 psykiatriske, 50 kirurgiske og 50 medicinske patienter. Den raske kontrolgruppe blev sammensat, så den matchede patientgruppen i forhold til køn, alder, uddannelse, beskæftigelse og ægteskabelig status. Patienter og kontrolgruppe udfyldte et standardiseret spørgeskema om søvnkvalitet. Data er opgjort statistisk.
Resultater: Patienterne angav generelt dårligere søvnkvalitet end den raske kontrolgruppe. Blandt patienterne angav de psykiatriske patienter at have den dårligste søvnkvalitet. Kvinder oplevede dårligere søvnkvalitet end mænd.
Bemærkninger: Forfatterne foreslår en række tiltag, der sandsynligvis kan medvirke til, at patienter på et sygehus kan opleve en bedre kvalitet af deres søvn. Andre undersøgelser peger på, at det ikke er længde, men kvaliteten af søvnen, der har betydning for patientens velbefindende. Det er derfor interessant, om der kan udvikles metoder, der beskriver, om patienten føler sig udhvilet. Denne oplysning er sandsynligvis mere informativ end antallet af timer, patienten har sovet.
Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.
Liv med stomi - en litteraturgennemgang
Brown H, Randle H. Living with stoma: a review of the literature. J Clin Nurs 2005;14:74-81.
Formål: At foretage en systematisk gennemgang af litteratur om, hvilken psykologisk og social påvirkning anlæggelse af stomi har på patienters liv.
Metode: I gennemgangen indgik litteratur publiceret efter 1990. Der blev anvendt specifikke søgeord, relateret til den kirurgiske procedure kombineret med "body coping," "psychological coping" og "social coping." Søgning blev foretaget i databaserne ASSIA, BNI, CINAHL, Cochrane, MEDLINE og PsychLIT. Dubletter og ikke engelsksprogede artikler blev sorteret fra. Det efterlod 14 artikler, som blev gennemgået systematisk.
Resultat: Litteraturen gennemgås i forhold til områderne, livskvalitet, kropsopfattelse, seksualitet, psykosocial tilpasning, mestring og praktisk tilpasning.
Bemærkninger: Den systematiske litteraturgennemgang giver en god oversigt over den foreliggende viden inden for feltet. Forfatterne peger på, at der mangler undersøgelser om psykologiske og sociale forhold relateret til anlæggelse af stomi. I de foreliggende undersøgelser er der ikke ens inklusionskriterier, der anvendes forskellige dataindsamlingsteknikker, og nogle af undersøgelserne er svage rent metodologisk.
Det vanskeliggør en generalisering af resultater, men understreger nødvendigheden af fortsat sygeplejeforskning inden for området.
Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.