11 har søgt hjælp på grund af diskrimination

Ansvar. Der må være noget galt, hvis medlemmer af en fagforening henvender sig et andet sted end dér, hvor de naturligt burde, siger lederen af Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination.

SY-2005-16-12-01Dansk Sygeplejeråd har ikke kendskab til de 11 indberetninger om diskrimination, som Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimination har fået fra sygeplejersker. (Arkivfoto, som ikke har noget med de aktuelle sager at gøre). Arkivfoto: Heine pedersen

11 sygeplejersker med anden etnisk baggrund end dansk har indtil nu henvendt sig til Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination (DRC), fordi de har oplevet at blive forskelsbehandlet på deres arbejdspladser på grund af deres etniske baggrund.

Nogle af sygeplejerskerne har først kontaktet Dansk Sygeplejeråd, men har her haft en oplevelse af, at de ikke kunne hente hjælp. "Det er både ærgerligt og kedeligt," siger Niels-Erik Hansen (DRC) og tilføjer:

"Der må være noget galt, hvis medlemmer af en fagforening henvender sig et andet sted end dér, hvor de naturligt burde. Det må både Dansk Sygeplejeråd og alle de andre forbund, hvis medlemmer henvender sig til os, arbejde positivt med - uden at man selvfølgelig skal stille folk i udsigt, at de har en sag om diskrimination. Det samme må vi her på centret. Om der virkelig er tale om diskrimination, afhænger af en konkret sagsgennemgang.

Niels-Erik Hansen kan ikke sige, om de 11 sygeplejersker, der har kontaktet centret, virkelig har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads:

"Det kræver jo, at man indbringer sagen for en domstol og får en afgørelse. Vi har her fra centret prøvet at hjælpe folk til fri proces hos domstolene, men har ikke midler til at hjælpe alle. Derfor ville det være godt, hvis fagforeningerne ville bistå medlemmerne med at føre en sag."

Det gør ondt, når der lægges en etnisk vinkel ind over ens handlinger, understreger Niels-Erik Hansen og peger på, at det er en mekanisme, der let kan komme i spil ude på arbejdspladserne:

"Det er nemt at sige - du forstår ikke, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer, fordi du ikke er herfra - i stedet for at have fokus på selve problemet. Og bliver man så efterstående beskyldt for at diskriminere eller være racist, kan det skabe nogle voldsomme følelser. Vi mangler faktisk nogle mellemtoner i den slags sager. Vi kan alle have fordomme og udøve forskellige former for diskrimination eller forskelsbehandling i en arbejdssituation, uden at vi skal op i det høje C og kalde det racisme," siger han og forklarer:

"Når vi taler om racisme, taler vi ikke om handlinger, men om ideologi. Det betyder, at man godt kan udøve diskrimination uden at have racistiske holdninger. På diskriminationsområdet opererer lovgivningen med en direkte og indirekte forskelsbehandling, og her må man sige, at lovgivningen ikke stiller krav om, at man skal bevise, at modparten er racist.

Lovgivningen stiller krav om, at man går ind og beviser, at der er foregået en handling, som er en direkte eller indirekte forskelsbehandling."

Dansk Sygeplejeråd har ikke kendskab til de indberetninger, som Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimination har fået fra de 11 sygeplejersker, ligesom man heller ikke var klar over de seks sager om diskrimination, som TV-avisen refererede til i udsendelserne den 26. og 27. juli 2005.

Men ifølge Dansk Sygeplejeråds 2.-næstformand, Aase Langvad, vil rådet kontakte amtskredsene for at få afdækket problemet:

"Med den viden, vi forhåbentlig får i den kommende tid, vil vi kunne danne os et billede af problemets omfang. Den viden vil vi så inddrage i det videre forløb, så vi på alle niveauer i organisationen kan varetage medlemmernes interesser på bedste vis," siger hun.

Emneord: 
Diskriminering