Boganmeldelser

Plumbudding på en varm sommerdag

Inga Axelsen

Sundhedspleje og "særlige indsatser for svagt stillede børn og unge"

Myter eller virkelighed?

Ph.d.-afhandling
Viborg: Forlaget PUC 2005
212 sider, 245 kr. 

"Det var en udfordring for mine vejledere at få mig til at tænke som forsker og ikke som sundhedsplejerske," skriver Inga Axelsen i et af de afsluttende kapitler i sin ph.d.-afhandling. Grunden til, at jeg hæftede mig ved sætningen, er den undren, jeg undervejs i læsningen af denne bog har haft. 

Hvem er bogens målgruppe? Sundhedsplejersker, politikere eller andre forskere? En ph.d.-afhandling er en tung sag både indholdsmæssigt og sprogligt, og denne er ingen undtagelse, uanset at den på bagsiden lover at være let redigeret. Er forskere et lille eksklusivt selskab, som formidler for hinanden, eller hvem skriver forskere for?

Inga Axelsens ph.d.-afhandling lægger sig i slipstrømmen af hendes masterafhandling, som konkluderede at: "Sundhedsplejersker ikke tilgodeser børn med særlige behov. De yder ikke en yderligere indsats i familierne, og de vejleder og rådgiver i forlængelse af egne mellemlagsnormer." Hensigten med denne afhandling er at vise de modsætningsforhold, der er indlejret i det, der siges om sundhedsplejerskeordningen, og det, der praktiseres, afgrænset til børn og unge med særlige behov. 

Grundlaget for afhandlingen er den lovgivning, som sundhedsplejerskeordningen bygger på samt en analyse af 46 projektrapporter om sundhedsplejerskeaktiviteter.

Konklusionen er, at den nuværende lov fra 1995 er for diffus og omfattende og derfor kommer til at fremstå som ren vision og ideologi. "Der er ingen sammenhæng imellem det, som der lovgivningsmæssigt beskrives, og den virkelige virkeligheds sundhedsplejerskepraktik." Sundhedsplejerskers virksomhed medvirker til, at nogle børn og unge får en sund opvækst, nemlig de børn og unge, som kan profitere af den tilbudte rådgivning og vejledning. Men rådgivningen når ikke alle og kommer derved til at cementere forskelle og uligheder. Statistikken for de sidste to årtier viser, at omfanget af svagt stillede børn og unge er næsten konstant, trods mangfoldige forsøg med forebyggende indsatser over for disse børn og unge og deres forældre.

Den konklusion er værd at ofre mere end et øjebliks opmærksomhed, for både os, som er udøvere af faget, og for dem, som er lovgivere på feltet. Den lange vej til konklusionen er uinteressant og tungt fordøjelig, som plumbudding på en varm sommerdag. Den kan med fordel serveres som en appetitlig parfait i form af en artikel i vores fagblad og derved nå længere ud end til det eksklusive selskab.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.  

Livsløbsrefleksion styrker oplevelsen af sammenhæng

Bo Hagberg, Mikael Rennemark

Aldringens psykologiske sider

Et livsperspektiv

Virum: Dansk Psykologisk forlag 2005
144 sider, 228 kr.

"Aldringens psykologiske sider" er den første nordiske bog på dansk om de komplicerede sammenhænge mellem psykologiske, sociale og biologiske sider af aldringen. Den giver psykologiske og sociale indfaldsvinkler til aldringsprocessen og formidler kendte og nye forskningsresultater og teorier i et tilgængeligt sprog. 

Påvirkning fra de tidligste år, social tilknytning og stresshåndtering igennem livet bliver brikker i et puslespil, som får betydning for menneskets tilfredshed med livet og livsmod i alderdommen. De erfaringer og den tilknytning, mennesket har gjort tidligt i livet og i ungdommen, får betydning for, hvordan alderdommen former sig, både når det gælder personlighed og velbefindende. Det gamle menneske, som i de første leveår har tilegnet sig tilstrækkelig megen tillid, er mindre tilbøjeligt til at blive ængsteligt eller pessimistisk i udfordrende situationer. Copingbegrebet præsenteres godt og giver indsigt i, hvordan det kan være med til at forklare evnen til at håndtere alder, relaterede forandringer og belastninger. 

"Livet er ikke de dage vi har levet, men hvordan vi husker dem," er et citat fra et gammelt svensk vægtæppe, som er gengivet. Forfatterne ser livsløbsrefleksion som en metode til at opnå større velbefindende i alderdommen. En autentisk livshistorie indebærer, at man i høj grad er eller bliver sin livshistorie snarere end at have den. Hvor psykoterapi sammenlignes med et kirurgisk indgreb, ser de livsløbsrefleksionen som sårpleje, der gavner spontan heling. Livsløbsrefleksion er et velegnet udgangspunkt for både egenomsorg og plejeintervention.

Forfatterne beskriver metoder til livsløbsrefleksion og undrer sig over, at det ikke er slået mere igennem i ældreplejen. Livsløbsrefleksion kan styrke oplevelsen af sammenhæng. Forskning viser, at en stærk oplevelse af sammenhæng kan fungere som buffer mod stress og styrke sundhed og velbefindende. Evnen til at leve med bevaret livskvalitet trods sygdom er relateret til en stærk oplevelse af sammenhæng. Biologiske, medicinske, psykologiske og sociale forandringer sker kontinuerligt i løbet af aldringen. Måden, man forholder sig til disse på, får afgørende betydning for livskvaliteten. 

Bogen er relevant for sygeplejersker og giver et kvalificeret bud på, hvordan de mange facetter i aldringsprocessen kan forstås. En lille, velskrevet og betydningsfuld bog. 

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent i Roskilde Amt.

Spot på skolesundhedsplejen

Karen Wistoft

Værdier på spil

Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen

København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek 2005
143 sider, 145 kr.

Mange af landets sundhedsplejersker har allerede stiftet bekendtskab med denne bogs indhold, nemlig de af os som deltog i landskursus for sundhedsplejersker. Karen Wistoft stod som den første på talerstolen og fortalte begejstret om sit projekt i skolesundhedsplejen i Københavns Kommune, indtil hun i bogstavelig forstand blev skubbet ned igen af kursuslederen. Karen Wistoft havde meget på hjerte og kursuslederen en tidsplan at overholde. 

Bogen er den første i en serie på flere, som præsenterer delresultater fra forsknings- og udviklingsprojektet. Målet er at beskrive sundhedsplejerskens arbejde med børn og unge i skolen og på den baggrund reflektere over kernebegreberne forebyggelse og sundhedsfremme. Ideen er at kortlægge de værdier og værdikonflikter, der optræder i skolesundhedsplejerskens praksis og bidrage til, at sundhedsfremme og forebyggelse anskues i sammenhæng frem for som adskilte størrelser.

Projektet løber over tre år. Første fase, værdiafklaringen, som beskrives i denne bog, er baseret på en række workshopper og en spørgeskemaundersøgelse, som alle 170 sundhedsplejersker i Københavns Kommune deltog i. Desuden er børn i 12-14-års-alderen blevet interviewet om deres syn på sundhedsplejersken og hendes aktiviteter. 

Fase to bliver udvikling, afprøvning og evaluering af nye strategier og metoder og fase tre forankring og indholdsbestemmelse i forlængelse af resultaterne fra fase to.

Det er et spændende projekt at følge, og fra fase et er der masser af inspiration at hente til drøftelserne omkring konferencebordet. F.eks. i afsnittet om deltagelse som central værdi, hvor forskellige syn på og former for deltagelse beskrives og diskuteres, for hvad vil det sige at skabe rammer for børn og unges deltagelse uden at sætte den sundhedsprofessionelle faglighed over styr? I kapitlet om sundhedssamtalen og elevernes erfaring med deltagelse er der eksempler på sundhedsplejerskens syn på sundhedssamtalen og på forskellige børns oplevelse af besøget hos sundhedsplejersken.

Som afslutning på workshopperne udarbejdede sundhedsplejerskerne et problemkatalog, løsningsforslag, ønsker og visioner for skolesundhedsplejen. Det afsnit er værd at diskutere med kollegerne. I det hele taget giver bogen mulighed for at lægge sig i baghjul af kollegaerne i København og hente inspiration til udvikling og evaluering af eksisterende praksis.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.

Holistisk smertebehandling bør blive til mere end en kliché

Finn Nortvedt, Per Nortvedt

Smerte

Fænomen og forståelse

Oversat fra norsk af Anne-Marie Skytt
København: Gads Forlag 2004
159 sider, 225 kr.

Afsættet for bogen er, at alt for mange lider unødige smerter. For at kunne give en tilfredsstillende smertebehandling må man have blikket rettet mod moralske og etiske dilemmaer. Videnskabelige publikationer om smerte har hidtil været for smalle og handlet om biologiske og kemiske processer. Det er forfatternes ambition, at bogens brede og holistiske fremstilling kan være med til at ændre det.  

Stimulusresponsteorier holder ikke mere. Emotionel og kognitiv påvirkning forstærker og hæmmer smerteoplevelsen, som er en fundamentalt personlig oplevelse. Det centrale er kroppen, dens fænomenologi og vores væren i verden, som underkender al sondren mellem fysisk og psykisk. Kroppen er det fortolkende subjekt, som de professionelle ved intuition, selvindsigt, og empati skal forstå og handle på med deres eget interagerende subjekt. Intuition er den forudsætningsløse standard for erkendelse, for mening og dømmekraft.

Forståelse af smerte kan give os en bedre forståelse af etikkens grundlag. 

At forsone sig med smerte som det onde og det gode som en grundlæggende erfaring i det at være menneske beskrives i sit eget kapitel. Den moralske realitet ligger i den betydning, som smerten får, og om patienten anerkender smerten og tager ansvar. Den moralske udfordring for sundhedspersonalet ligger i, at det er patientens egen vurdering, om smerten opfattes negativt eller positivt. Det retter fokus på sundhedspersonalets reaktion, respekt for patientautonomi, varsomhed og omtanke, også når patienter ikke vil have hjælp. Smerten som moralsk realitet begrænser, hvad vi kan gøre, og vi kan kun hjælpe, hvis der bliver appelleret til os. Udsagn som "en længere uddybning vil sprænge rammerne for denne bog," og "det er ikke let at forklare," er typiske for dette afsnit og lader læseren i stikken, især da forfatterne slutter med at konstatere, at det gode skøn og omtanken i situationen afgør, hvad der er rigtigt. 

Nortvedt og Nortvedt behandler også konkrete begreber som eutanasi, placebomedicinering, og hvordan vi værner om bevidstløse, små børn og gamle, der ikke kan udtrykke sig eller udtrykker sig nonverbalt. De skriver om hjertets smerte, sorg og savn og menneskers tilbøjelighed til at påføre hinanden smerte, og om muligheder og problemer ved den internationalt anerkendte subjektorienterede smertedefinition. Professionalitet kræver øget beredskab, nærvær og subjekt-subjekt-samspil i mødet med smertepatienten, og at vi gør op med sagsorienteret, objektiv distance. Man skal møde det hele menneske i balance mellem personlig involvering og tilbagetrækning, og det skal afspejle sig i det kollegiale miljø. 

Politisk ses modsætninger mellem menneskelig omsorg og medikamentel behandling. Forfatternes politiske budskab står klart. "Vi har et stykke vej at gå, før helhedsmæssig smertebehandling kan blive mere end en kliché," skriver de. I Norge har man nationale retningslinjer for terminal smertelindring. 

Forfatternes holistiske tilgang er befriende, men de har svært ved at forklare det moralske og etiske i smertebehandling. Spørgsmålet er, om den lille bog vil for meget (ca. 100 kildehenvisninger), og om den øger forståelsen af smertebehandling. Forfatterne erkender, at det handler om menneskers reaktioner, og skriver, at patienterne stadig ikke er kommet til orde i nogen større undersøgelse, og at der stadig er meget, vi ikke ved. Måske kan denne bog ses som forløber for et egentligt gennembrud for ny forståelse i smertebehandlingen og for en holistisk tankegang, sundhedspersonale ikke har tradition for. 

Af Karen Krogh Fanøe, sygeplejerske.

Lyd med helbredende potentiale

Audun Myskja

Musik som medicin

Lyd, musik og terapi

Oversat fra norsk af Mogens Wenzel Andreasen
København: Borgen 2005
343 sider, 299 kr.

Interessen for at prøve at forklare og forstå sammenhænge mellem musik, helbred, sygdom og terapi har fulgt menneskeheden gennem årtusinder. Musik og lægekunst har på tværs af kulturer og igennem flere epoker været tæt knyttet til hinanden.

Audun Myskja behandler emnet fra mange forskellige vinkler. Hovedpointen er, at lyd og musik utvivlsomt besidder et vist helbredende potentiale og i hvert fald indvirker på både krop og psyke. I erkendelse af naturvidenskabernes begrænsning har han tilegnet sig omfattende indsigt i videnskabeligt arbejde om musik som terapeutisk middel. Musikken rummer langt mere end det, vi kan forudsige, måle og afgrænse. Den berører os på måder, som ikke lader sig forklare, og måske er det bl.a. det, som fascinerer.

Helt tilbage til Platons og Aristoteles filosofi spillede musikken en central rolle og blev betragtet som et middel til at skabe harmoni i krop og sjæl. Lyde og toner tillagdes religiøs og helbredende betydning.

Bogen giver indblik i musikterapiens udvikling, relateret til pædagogik, psykologi og medicin. En stor del af bogen handler om, hvad der sker fysiologisk i hjernen, øret og stemmen, og der er inspiration fra de fjernøstlige kulturer, hvor meditation og musik er vigtige ingredienser i al helbredelse.

En række patienthistorier viser musikkens anvendelsesmuligheder ved både psykiske og fysiske lidelser. Forskning bekræfter, at musikken har sin berettigelse inden for så forskellige områder som pædiatri, geriatri, kroniske smerter, astma, autisme, demens, hjerneblødning, operationer, fødsel og død.

Den mest oplagte virkning er symptomlindring, afspænding og angstreduktion med deraf følgende styrkelse af livsmodet. Der er også konkrete øvelser til at benytte musik som terapeutisk middel, og der anvises et stort udvalg af musikstykker, som ifølge forfatteren har terapeutisk potentiale.

Audun Myskja er overlæge på en gerontopsykiatrisk afdeling i Norge og har læst psykologi og religion og har uddannet sig inden for musik, afspænding, meditation, m.m. Han har entusiasme og praktisk erfaring med musik og patientbehandling. Myskja henvender sig primært til lægfolk, men understreger, at selvom bogen ikke lever op til de sædvanlige kriterier for medicinsk faglitteratur, indeholder den teoretisk baserede og videnskabeligt formulerede afsnit. Bogen kan læses af mennesker med forskellig baggrund. Jeg finder den indimellem ret teoritung og mener, man må være i besiddelse af visse faglige forudsætninger for at få udbytte af den. Til gengæld er den også kontroversiel, fordi den inddrager nye vinkler som supplement til den traditionelle naturvidenskabelige tankegang. Viften af behandlingstilbud kan øges, og kassen med nyttige redskaber for både læger og sygeplejersker bliver større.

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrien Lyngby-Taarbæk/Søllerød.