Indflydelse til psykiatriske patienter

Den tid, hvor lægens ord var lov, er forbi. Det har patienterne tilkendegivet i en tilfredshedsundersøgelse, hvor næsten hver 5. patient med tilknytning til lokalpsykiatrien i Århus Amt udtrykte utilfredshed med egen indflydelse på behandlingen fra lokalpsykiatrien.

Derfor gennemføres et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt i lokalpsykiatrien i Randers i 2005, som sætter fokus på samarbejdet med patienten og dennes eventuelle pårørende, når behandlingsplanen udarbejdes.

Ideen bag projektet er at udarbejde behandlingsplanen med patienten og ikke for patienten. Et af formålene er at skabe rum for patientens aktive medvirken på den måde og i den grad, han selv ønsker det. Behandlingsplanen skal være det redskab, som skaber kontinuitet i hele behandlingsenheden, uanset om patienten behandles i lokalpsykiatrien, på psykiatrisk afdeling eller i det psykiatriske mobilteam.

Behandlingsplanen udarbejdes i tre trin, og i de fleste forløb betyder det tre samtaler. Trin 1 er forsamtalen, hvor formålet for det første er at afklare, hvor patienten kan få den mest relevante støtte og behandling og dernæst at motivere patienten til at tage en pårørende med til de næste to trin. Trin 2 har til formål at dokumentere patientens problemer og mål formuleret med patientens egne ord. I trin 3 fremsættes behandlingsmuligheder, og behandlingen lægges fast.

Sundhedsfremme i teori og praksis

Arbejdsmetoden bygger bl.a. på Sundhedsfremme i teori og praksis (1). Her opfattes patienten som ekspert på sit eget liv, mens behandleren er ekspert på et fagområde. Når behandlingen skal planlægges, har de to eksperter brug for hinandens viden for at løse et fælles problem. En anden af bogens hovedteser er, at der skal gøres menneskearbejde før ekspertarbejde, hvor menneskearbejde er at lytte, skabe kontakt og tillid, og ekspertarbejde er den faglige viden, der skal til for at afhjælpe et psykiatrisk problem.

Patientens definition og afgrænsning af egne problemer og mål er det helt centrale i behandlingsplanen. Netop i patientens definition og afgrænsning findes den motivation, som behandlerne skal bygge på, når de skal støtte og behandle patienten. Da patienten kom til lokalpsykiatrien, var det med en forventning om, at nogle fagpersoner her kunne hjælpe ham/hende. Behandlerne må hele tiden holde sig for øje, acceptere og bevare ydmyghed over for, at patientens motivation, som er repræsenteret ved problem- og mållisten, er vejen til et konstruktivt samarbejde. Alle disse faktorer er indbygget i projektets arbejdsmetode.

Århus Amts brugerpolitik, som giver patienten ret til at få orientering om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsformer, hvis der findes flere måder at afhjælpe et problem på, er et centralt element i projektet. Derfor må der

Side 39 

skelnes mellem "påtænkt behandling," som er alle de behandlingsmuligheder, behandlerne ser, og "aktuelt valgt behandling," som er den behandling, patienten har sagt ja til at følge.

Kvalitetsudviklingen sker gennem programteori. Der opstilles et program, som ud fra et identificeret fokuspunkt beskriver de faglige handlinger med tilhørende kort- og langsigtede resultater. Gennem spørgeskemaer og interview med behandlere og patienter sikres, at kvaliteten udvikler sig i den rigtige retning.

Når projektperioden slutter, har lokalpsykiatrien i Randers en gennemarbejdet procedure for, hvordan behandlingsplaner udarbejdes og bruges i samspil med patienten. Projektets resultater bliver beskrevet i en rapport.

Jette Cortnum er ansat i lokalpsykiatrisk center, Randers-regionen.

Referenceliste:

1. Jensen, Torben og Johnsen, Tommy (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis. 1. udgave, 1. oplag. Sundhedsfremmeafdelingen/Ringkøbing Amt, Ringkøbing.