Umulige valg

Tina Heintz har lavet en lang liste over ting, hun ikke nåede på en helt tilfældig dag i sommerferien. Den er deprimerende lang.

Hun er sygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling på Storstrømmens Sygehus, så hun er vant til at have travlt i perioder, når der kommer mange akutte patienter. Men i den tre måneder lange sommerferie er der flere uger i træk, hvor der er travlt hver dag. Og på de dage er Tina Heintz nødt til hele tiden at fravælge opgaver, for hun kan ikke nå det hele.

"Jeg kan til nød acceptere, at jeg kun kigger til en ble to gange i løbet af en vagt. Men ved diarre er to gange bare ikke nok. Hele to gange i løbet af den dag, kan jeg lugte, at jeg skal tage mig af en fyldt ble, men der går en time eller halvanden, inden jeg kan tage mig af det," fortæller Tina Heintz.

I sommerferien er afdelingen normeret til 13 ortopædkirurgiske patienter mod normalt 17. Afdelingen kørte med en patientnormering over sommeren 2005 på mellem 8 og en enkelt time helt oppe på 22 patienter. Den samlede belægningsprocent i juli måned har været 104 pct. Generelt er der to-tre sygeplejersker ud af i alt 30 på ferie året rundt. I sommerferien bliver det tal skruet helt op til 8-10 personer, der er væk i juli og august måned.

Den dag skulle Tina Heintz pleje fem patienter, hvoraf to af patienterne skulle have fuld hjælp, og tre skulle have lidt hjælp. En af hendes kollegaer havde seks patienter, og en anden skulle pleje otte patienter i samarbejde med en social- og sundhedsassistent. Afdelingssygeplejersken havde tre ambulante patienter og tog senere imod seks akutte, som skulle opereres om aftenen.

"Det holder ikke at køre konstant i det tempo uden dage til at samle op," siger Tina Heintz.

Hun når heller ikke at motivere patienterne til at spise. Specielt én af patienterne - en ældre dame - har ingen appetit. Men Tina Heintz ved, at hvis hun havde haft tid til at sætte sig ned et kvarter, havde den ældre dame fået et måltid mad. Men det var der ikke tid til, og efter en time kan Tina Heintz hente bakken og konstatere, at den ældre dame kun har taget to teskefulde mad.

"Det går min ære for nær. For mad og drikke, det skal man dog have. Vi går ellers meget op i ernæring, og så er det rent ud sagt for dårligt, at jeg ikke kunne nå det. Det var dog det mindste krav. Desuden forlænger det jo indlæggelsen," siger Tina Heintz.

Men sådan er hun nødt til at prioritere og fravælge opgaver hver dag i sommerferien. Tina Heintz er ellers vant til ansvaret og til at træffe svære beslutninger. Hun er klinisk ansvarlig sygeplejerske og har specialopgaver inden for oplæring, udvikling og ajourføring. Men nogle gange bliver valgene alt for vanskelige.

"Man kommer ud i valg, som er umulige - skal jeg give intravenøs antibiotika eller skifte ble igen? På et tidspunkt nåede jeg ikke en forbinding og gav den videre til aftenvagten, som heller ikke nåede den, fordi de havde travlt med akutte patienter. Vi gør det bedste, vi kan, men det er svært at prioritere mellem opgaver, som ikke kan prioriteres," siger Tina Heintz, som hele tiden har i bevidstheden, at patientens sår risikerer at blive forværret, når såret ikke bliver plejet, og forbindingen ikke bliver skiftet.

Og listen fortsætter: Tina Heintz når heller ikke at gå med på stuegang, hvilket ellers er en klar fordel for patienterne. Hun har ikke tid til at læse journaler eller skrive udskrivningspapirer, så patienterne kan komme hjem. Og en patient må flere gange minde hende om, at hun skal

Side 21 

smøres med en bestemt creme. Sekretæren har ferie, så alt, hvad der skal skrives, ringes og bringes, må hun selv tage sig af. Og frokosten bliver igen sprunget over. Efter stuegangen kritiserer lægen Tina Heintz og hendes kolleger for ikke at sørge for, at en patient får ilt. Patienten sætter konstant iltslangen op på næsen, fordi hun tror, det er hendes briller. Men Tina Heintz har ikke tid til at finde alternativer. I stedet har hun prioriteret at få patienten op at sidde, så hun bedre kan trække vejret.

Få muligheder

Tina Heintz er god til at "hænge kitlen, når hun går," som hun udtrykker det. Men det påvirker hende alligevel, når hun ikke kan nå de mest basale ting. Og tonen mellem kollegerne kan heller ikke undgå at blive hårdere end normalt.

"Jeg bliver frustreret, når jeg ikke kan nå den grundlæggende sygepleje. For så kommer patienterne virkelig i klemme. Jeg har det dårligt med bleer, der ikke bliver skiftet, så patienterne risikerer at få sår og røde haler. Og at jeg ikke når at motivere dem til at spise. Det er under lavmålet," siger Tina Heintz.

Det er hun ikke ene om at synes. Både hendes afdelingsleder og sygeplejechefen i Den Funktionsbærende Enhed på Storstrømmens Sygehus er enige i, at plejen bliver for dårlig, og at arbejdspresset for sygeplejerskerne bliver for hårdt. Men problemerne opstår flere steder. Blandt andet har der været stor udskiftning i personalegruppen lige inden sommerferien, og der er kommet mange nyuddannede sygeplejersker ind. De skal læres op og har ikke den samme ballast som de erfarne sygeplejersker. Desuden er der hele sommeren kommet usædvanlig mange akutte patienter ind, hvilket også er med til at øge presset.

Afdelingssygeplejerske Una Jensen har flere gange hele sommeren forgæves forsøgt at løse problemerne. Hendes muligheder er bl.a. at indkalde det faste personale, men den mulighed er hurtigt opbrugt, når de fleste er på ferie. Hun kan også tilkalde vikarer. Men de er enormt svære at få, fordi der ganske enkelt ikke er særlig mange sygeplejersker uden job, der kan tiltræde i vikarstillinger. Selv har hun flere gange i sommerferien ladet sine ledelsesmæssige opgaver ligge og i stedet indgået i plejen.

"Det er jo ikke pakker, vi flytter rundt på. Patienterne er her, fordi de har behov for at være her. Og jeg kan kun finde nødløsninger på enkeltdage," siger Una Jensen.

Sommerferien evalueres

Ledelsen af Den Funktionsbærende Enhed på Storstrømmens Sygehus er godt klar over, at problemerne skal løses inden næste sommer. Derfor har man besluttet at evaluere hele sommerferieperioden. Først og fremmest holder ortopædkirurgisk afdeling et møde med deres samarbejdspartnere, som bl.a. er fysioterapeuter, røntgen og anæstesi, for at vurdere, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Efterfølgende indkalder sygehusledelsen, ifølge sygeplejechef i Den Funktionsbærende Enhed Lone Hartmann, til et koordineringsmøde, hvor ferieplanen for det kommende år skal vurderes.

"Det er første gang, vi samler alle samarbejdspartnere, og ledelsen indkalder til koordineringsmøde. Årsagen er, at vi simpelthen ikke synes, det har været en tilfredsstillende sommer," siger Lone Hartmann og uddyber:

"Vi kunne vælge at skrue en lille smule ned over hele året og ferieafvikle hele året. Altså virkelig benytte ferieloven, der siger hovedferie fra 1. maj til 30. september. Men personalets ønsker spiller jo også ind, og der er ikke mange, der ønsker at holde ferie i maj eller september," siger Lone Hartmann.

Afdelingssygeplejerske Una Jensen har også nogle løsningsforslag. Blandt andet skal koordineringen med de tværfaglige samarbejdspartnere blive bedre i nedlukningsperioder. Desuden kan man kigge på, om nogle patienter kunne komme tidligere hjem eller slet ikke ind.

"Det handler om, at vi må være meget kritiske med, hvad der skal foregå hvor, og hvordan vores borgere bliver behandlet bedst og af hvem," siger Una Jensen.

Hverken hun eller Lone Hartmann tror på, at løsningen er flere penge eller personale.

"Mere personale kunne lyde meget forjættende. Men hvor skulle de komme fra, og hvor er økonomien henne?" spørger Una Jensen.