5 faglige minutter: Hænderne under dynen

Temperaturen på hospitalernes sengestuer er som bekendt ret høj. Drikkevarer skal ikke stå længe, inden de er lige så varme som termokaffen, og afdelingens køleskab er fyldt op med saftevand og mælk. Om vinteren er det dog ikke noget problem, hvis bare det ikke er frostvejr. Patienterne kan sætte deres øl på køl på gesimsen uden for vinduerne, og fra sengen kan de selv holde øje med, at vinduespudseren ikke kommer dem i forkøbet. 

Sådan foregik det i hvert fald, da jeg var sygeplejerske på øverste etage på Rigshospitalet. Det var en ortopædkirurgisk afdeling, hvor patienterne ikke altid kunne komme omkring ved egen hjælp. Så da en af mændene på stuen høfligt spurgte mig, om jeg ville være så venlig at hente en håndfuld forfriskninger ind, gik jeg selvfølgelig hen til vinduet. Der er ingen døre ud til gesimsen, men man kan stikke hoved og overkrop ud gennem de nederste vinduer og nå ned til varerne. Der er længere ned, end man tror, så jeg måtte virkelig strække og bukke mig. Og så lød der er et bragende herregrin bag mig. De havde fået mig i fælden.

Sygeplejerskernes kitler var dengang meget korte, og jeg har slynglerne mistænkt for, at de med vilje havde anbragt deres flasker næsten uden for min rækkevidde. I hvert fald akkompagneredes mine anstrengelser med at bakke elegant ind ad vinduet igen med høj latter fra hele stuen.

Jeg erindrer ikke, om jeg gav mændene deres øl, eller om jeg straffede dem ved at stille bæreposen uden for deres rækkevidde. Men uanset hvad er jeg nu blevet klar over, at jeg har handlet helt forkert, uprofessionelt og uetisk.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Jeg skulle venligt, men bestemt have meddelt mændene på stuen, at jeg ikke kunne acceptere deres adfærd. Fordi jeg er dem behjælpelig med noget, de ikke selv kan udføre, medfører det ikke, at de må sætte mig i en situation, hvor jeg til deres fornøjelse skal bøje mig så meget fremover, at de kan kigge mig op til søndag.

For at lette stemningen skulle jeg derefter have talt med dem om deres situation og rehabilitering og måske have arrangeret en lægesamtale. Bagefter burde jeg have drøftet forløbet med mine kolleger, så vi kunne have fået afklaret vore grænser, og hvordan man handler hensigtsmæssigt i tilsvarende situationer.

Endelig skulle jeg sammen med kollegerne have overvejet, hvordan man kunne forebygge lignende situationer f.eks. ved fremover at undlade at bøje mig frem efter noget inde på stuen.

Det mener et medlem af Sygeplejeetisk Råd i Sygeplejersken nr. 35, 2004, som svar på Dilemma i nr. 34. I dette Dilemma formaster en ung mand sig ved at tage på sygeplejerskens ene balde og give hende en kompliment: ”Go røv.”

Hvad er problemet egentlig? Han har hverken voldtaget sygeplejersken eller sagt grimme ord. Knægten er blevet kåd. Han udviser sundhedstegn. Han er ved at blive rask. Hvis hånden distraherer sygeplejersken, hvad hindrer hende så i at sige: ”Væk med nallerne.”

Der tales om det hele menneske i sygeplejen, og så skal man alligevel i 2004 se sexforskrækkelse for fuld udblæsning. Ikke blot skal sygeplejersken føle sig krænket. Hun skal også forebygge lignende hændelser og aflede patientens tanker.

Det sidste måske for at hindre, at den forvildede unge mand griber til en unaturlig tilfredsstillelse af kønsdriften, hvilket jo som bekendt kan føre til usunde tanker, rygmarvstæring og blindhed. Det er jo tydeligt, at den unge mand trænger til terapi af en art, så han kan bevare sin værdighed og integritet.

Mit bedste råd til sexforskrækkede sygeplejersker er: Tag burka på, hvis du er så sart. Og husk at anmelde det som en arbejdsskade, hvis du bliver udsat for et tilsvarende overgreb.