Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Læs anmeldelsen i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2005 nr. 2, s. 39

Af:

Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.

Medmenneskelighed kan aftage under et studium

Ulla Holm

Empati

For professionelleMødet mellem hjælper og hjælpsøgende

København: Hans Reitzels Forlag 2003

 224 sider, 275 kr.

SY-2005-02-39aEmpati betyder ”evne til at sætte sig ind i andres følelser” og har rod i det græske ord empátheia - lidenskab. I bogen refereres til en undersøgelse fra USA, der viste, at lægeuddannelsen bidrog til at ændre den studerendes holdning i retning af en mere kynisk, mindre humanitær indstilling samt aftagende empatisk evne og mindre interesse for et helhedsperspektiv. 

Det var ikke undervisernes intention, hvorfor der blev forsket i at afdække mulige årsager. I den forbindelse blev man opmærksom på det, der betegnes som en parallelproces. Havde den studerende problemer i relationen til supervisor, dukkede disse op i relationen til patienten. De studerende følte ofte, at de blev behandlet som umodne og ansvarsløse.

De følte sig dehumaniseret, så reglen om, at man behandler andre, som man selv bliver behandlet, kom til fuld udfoldelse.

Talrige undersøgelser viser, at patientens tilfredshed med lægelig behandling i høj grad er betinget af lægens adfærd, først og fremmest af de emotionelle kvaliteter, der formidles gennem lægens nonverbale kommunikation af opmærksomhed, varme og engagement. Stereotype verbale fraser er ikke tilstrækkelige til at give støtte og opbygge en god relation. Længden af konsultationen synes at spille en mindre rolle for patientens tilfredshed. Patientens motivation for at følge anvisninger er også påvirket af patientens opfattelse af den person, der giver anvisningerne.

Det leder forfatteren til den konklusion, at den professionelle holdning blandt sundhedsprofessionelle er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. ”Professionel holdning vil sige en stadig bestræbelse på, at man i sin faglige praksis lader sig styre af det, der på kort og langt sigt gavner den hjælpsøgende, og ikke af egne behov, følelser og impulser. Det vil sige respekt, interesse, varme, medmenneskelighed, empati og personlig behandling.” I resten af bogen beskrives forskellige modeller for, hvordan sundhedsprofessionelle kan uddannes, så den professionelle holdning og empatien skærpes.

Bogen er oversat fra svensk og udkom første gang i Danmark i 2001. Der refereres til det svenske sundhedsvæsen, men mange af eksemplerne kan uden besvær overføres til danske forhold. Det er svært at vurdere ændringerne mellem de to udgaver, og det ser ikke ud til, at litteraturhenvisningerne er opdateret.

Den umiddelbart eneste ændring er, at det nyere begreb ”emotionel intelligens, EQ” beskrives. Bogen er skrevet ud fra en psykodynamisk referenceramme udbygget med socialpsykologiske teorier. En model for et pædagogisk program, der har til formål at øge den empatiske evne hos de studerende, er videnskabeligt begrundet på en undersøgelse af syv studerende. På en evidensskala må det siges at være diskutabelt.

Bogens force er de gode litteraturhenvisninger, og perspektivet på, at studerende under studiet kan nedprioritere empatien, er vigtigt at have in mente som underviser. Bogen kan indgå som baggrundslitteratur i undervisningsplanlægningen, men det vil måske være en god idé at kigge lidt rundt på boghylderne, hvor man uden besvær vil kunne finde udgivelser, der mere fyldestgørende behandler problematikken om mødet mellem hjælper og den hjælpsøgende.

Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.