Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Trængt op i et hjørne

Tæt på. Tove Eriksen var alene i medicinrummet på retspsykiatrisk afdeling, da en patient kom meget tæt på og nedgjorde hende med seksuelt krænkende bemærkninger.

Sygeplejersken 2005 nr. 21, s. 19

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist,

Marianne Troelsen, journalist

Almindeligvis var alarmen altid lige ved hånden, når Tove Eriksen var på vagt på en retspsykiatrisk afdeling i Århus. I denne aftenvagt var hun imidlertid kommet til at lægge den fra sig i medicinskabet, mens hun hældte medicin op.

"Han kom ind i medicinrummet og gik hen imod mig. Mine kolleger var ude af synsfeltet. Han krænkede mig med de mest ubeskrivelige seksuelt nedgørende bemærkninger. Han sagde noget i retning af: "Har din mand nogle ordentlige redskaber? Sutter du den af på ham?" Det var til at få kvalme over," fortæller Tove Eriksen, som var yderst bevidst om, at patienten var dømt for både vold og voldtægt.

"Med til historien hører dog, at han havde Tourettes syndrom. Det var en del af hans sygdom at tale sådan. Han havde været efter mig før, men da havde jeg haft en kollega i nærheden. Jeg kan normalt godt finde ud af at grænsesætte," siger hun.

Hun forsøgte at ignorere patienten, men hun mener, at han kun lod sig provokere af det og gik endnu tættere på, indtil han stod 10 cm fra hende.

"Jeg forsøgte roligt og bestemt at grænsesætte og sige "nu skal du stoppe, jeg vil ikke høre den slags snak," mens jeg gik baglæns. Med mit nonverbale kropssprog kunne jeg dog ikke skjule, hvor skræmt jeg var. Til sidst gav jeg ham simpelthen et los bagi i rent nødværge. Det var ikke hårdt, men han så meget forbavset ud," siger Tove Eriksen.

Hun mener, at det var hendes fysiske reaktion, der hjalp i situationen. Da kollegerne hørte larm fra medicinrummet, kom de hende til hjælp. Patienten opførte sig bedre over for hende efter episoden. Hun var dog bange og utryg, når hun fremover var i nærheden af ham.

Tove Eriksen fik hjælp til at komme over hændelsen ved at snakke med sine daglige kolleger, som kendte problemerne med patienten. Derudover havde hun et par samtaler med en ekstern supervisor.