5 faglige minutter: Waleskringle

Det var efterhånden flere år siden, hr. og fru Toute var flyttet til noget mindre. De havde hjemmehjælp en time hver 14. dag, men fru Toute følte det helt uoverkommeligt at holde de 92 kvadratmeter bolig i blot nogenlunde stand. Det blev jo ikke nemmere af, at hr. Toute aldrig havde vist hverken evner eller vilje til at deltage i den almindelige husførelse. Han havde passet forretningen og fru Toute huset. Nu blev han snart 93 og skulle hjælpes på stadigt flere områder.

Fru Toute satte en ære i, at der hverken var sovs eller kaffe på hans skjorte og bukser, og alt sammen tappede hende for kræfter. Ryggen var faldet sammen, så hun gik som et syvtal. Selv foretrak hun at sige, at hun havde en holdning som Dronning Ingrid. Men det gjorde det ikke mindre ondt af.

Sidste gang, fru Toutes døtre var på besøg, blev der gjort alvor af at kontakte kommunen med henblik på at få bevilget nogle flere timer. Det blev aftalt, at visitator skulle komme følgende uge. 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Fru Toute åndede lettet op, da hun fik at vide, at hun havde en hel uge til at forberede besøg fra kommunen. Hun arbejdede i døgndrift med at gøre rent. Vaskekurven var tom. Ingen flyvespind i loftet. Messingtøjet pudset, billederne af børn og børnebørn uden et støvgran. Måtterne var rystede og potteplanterne vandet og nippet.

Fru Toute sov uroligt om natten, vågnede tidligt og lagde planer for, hvad hun skulle nå om dagen. Ingen fra kommunen skulle komme og rynke på næsen ad hendes hjem. Hun skulle nok sætte standarden. Dagen før dagen var fru Toute hos damefrisøren og fik sat hår.

På selve dagen stod fru Toute op klokken seks og gik i gang med at bage en Waleskringle. Mens kringlen kølede af, dækkede fru Toute kaffebord, tog en pæn eftermiddagskjole på, (selv om det var formiddag), dekorerede derefter Waleskringlen med glasur og gele, satte kaffe over og satte sig til at vente.

Damen fra kommunen arriverede klokken 11. Hun satte pris på den gode modtagelse og lod sig nøde til at tage et tredje stykke Waleskringle, mens hun lod øjnene løbe rundt og komplimenterede fru Toute for det pæne og velholdte hjem. Hr. Toute sad og brummede i baggrunden, men deltog ellers ikke i snakken. Damen krydsede en gang i mellem af på et skema.

Til sidst spurgte hun fru Toute, om hun kunne føre armene over hovedet. "Og så gik mors arme som møllevinger," fortalte hr. Toute siden sine døtre. Damen fra kommunen roste fru Toute for opvisningen og sagde så, at det hele så så fint ud, at kommunen ikke kunne tilbyde mere hjælp.

I ugen, der gik, var fru Toute totalt udmattet. Flyvespindet kom igen og blev ikke fjernet. Hr. Toute gik i flere dage med noget blødkogt æg på striktrøjen. Fru Toute var skuffet og ked af det. Fra sin yndlingsstol kunne hun se over til genboen, der var ved at lægge sidste hånd på en ny udestue.

Der var kommet ekstra skub i byggeriet, efter at konen havde fået tilkendt pension for dårlig ryg. Inden da havde det været den rene ynk at se og høre på den plagede kone, som idelig og uafladelig var sygemeldt. Nu var hun i absolut bedring, kunne man se på den måde hun sprang op og ned ad stigen.

Der er sandelig forskel på folk," sagde fru Toute til sin datter, da hun kom på besøg næste gang. Det kunne datteren kun give hende ret i. Hun undrede sig og harmedes over, at der er sygeplejersker og andre professionelle, som overser, at der stadig lever en generation af ældre, der ikke kender til ynk. Som gør deres bedste for at holde sig selv oprejst og facaden intakt, selvom de har behov for hjælp.