Bolig for barylere

Jeg når knap inden for døren, før et par stærke hænder griber om min arm. Det er Aksel, får jeg at vide. Han ser mig direkte i øjnene, ansigtet er 10 cm fra mit. "Hvem er du?" spørger han, mens hans hænder holder min ene arm fast i en skruestik.

"Jeg er sygeplejerske," siger jeg. Han giver slip med alle tegn på væmmelse. "Føj for satan," siger han og går ind på sit værelse.

Aksel er en af 39 beboere i alderen 42-83 år på plejehjemmet E-huset i De gamles By i København.

Leif får sig en smøg og en bajer. Klokken er ni om morgenen.
Foto: Anne-Li Engström

E-huset har eksisteret som selvstændigt plejehjem siden 2001. Det er for aktivt drikkende alkoholmisbrugere med karakterafvigende træk, og det bliver kaldt en palliativ alkoholenhed.

Ud over alkoholmisbrug har beboerne talrige psykiske og somatiske sygdomme, alkoholbetinget demens, diabetes, inkontinens og mange sociale problemer, f.eks. rod i økonomien. Problemer, som ikke forsvinder, men som afhjælpes og lindres af den tværfaglige personalegruppe, der har som mål at skabe en værdig tilværelse for beboerne.

En del af dem er tidligere hjemløse, for hvem det kræver tilvænning at sove i en rigtig seng og blive tiltalt med venlighed og respekt. En af beboerne har fået en bænk stillet til rådighed på gangen af samme årsag. Det var ikke muligt for ham at sove i en seng.

Skibsværft eller plejehjem

Den formiddag, jeg er på besøg, bliver der banket rust. En seng er blevet gennemvædet af urin så mange gange, at valget står imellem at købe en ny eller at banke rusten af og nøjes med en ny madras. Personalet vælger den sidste løsning og hamrer, så man føler sig hensat til B&Ws storhedstid.

Forstander, sygeplejerske Inge Fjordside Weileby, viser rundt og lader et par rosende bemærkninger falde som kommentar til den kreative løsning på problemet. Jeg går med klinisk sygeplejerske Michelle Molsing ind til Leif, som har et sår på sin ene fod. Forbindingen skal skiftes, mens Leif sidder med vennerne Bjarne og John på Johns værelse. Der er plads til 10 guldøl i kurven, der sidder foran på rollatoren. Luften er tyk af cigaretrøg fra tre rygere.

Fem tøjdyr balancerer på sofaryggen, standerlampen er prydet af en kongekrone, og en klokkestreng med pindsvin, ræv og hare pynter på væggen. P3 kværner i baggrunden. Der er præsidentvalg i USA. "Hvem vinder?" spørger sygeplejersken. "Det er to alen ud af et dårligt stykke," mener Leif.

Leif får vasket foden, og der kommer ny forbinding på. "Bind hovedet ind bagefter," foreslår Bjarne. "Hø, hø," griner han.

Peter har sejlet på de syv verdenshave og lærte i østen at blande det specialsalt, han byder på til frokost. Foto: Anne-Li Engström

Michelle har indført faste procedurer til sårpleje, og hun tager digitalbilleder for at dokumentere udviklingen i sårene, så hun kan få vejledning i pasningen af dem fra Center for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Tilgangen er systematisk, og det giver resultater.

Trods beboernes mange konkurrerende lidelser heler sårene op, "men det er også, fordi plejen foregår på øllernes og beboernes præmisser," siger Michelle.

"Jeg starter først på plejen, når de værste abstinenser er væk, og så får beboerne de samme tilbud og muligheder som andre mennesker i samfundet."

Tune er sygeplejestuderende fra H:S på 5. semester. Han er i E-huset på sjette uge og synes, det er svært at gå til. "Sår og diabetes er konkret nok, men kontakten ..." siger han og ser tvivlende frem for sig.

Michelle har arbejdet i E-huset i mere end fire år. Hun mener, at evnen til at se andet end det, der kan måles og vejes, er vigtig. "Vi må se udfordringerne og se mennesket bag beboeren. Kende livshistorien, sætte pris på mangfoldigheden," siger hun.

Jeg spørger hende, hvor hun henter sin faglige inspiration fra: "Fra sårhelingscentret, fra litteraturen og fra Per Schou, som er praktiserende læge for de fleste af beboerne," lyder svaret. Michelle er uddannet klinisk vejleder, så fremover kommer der studerende til E-huset.

Netværket mangler

Jeg skal spise frokost på 3. sal og sidder sammen med beboeren Peter og forstander Inge Fjordside Weileby. Vi tager maden fra en lille buffet, der er placeret på et rullebord. Peter rækker mig sit specialsalt, en blanding af talrige krydderier, han har lært at mikse et sted i østen. Han har sejlet på de syv verdenshave og hentede opskriften med hjem. Peter spørger interesseret til mit liv, hvor mange børn jeg har, og hvad jeg laver, når jeg ikke lige er på besøg i E-huset.

Han har en god periode, drikker ikke nævneværdigt og ser ud til at trives. Det gælder ikke for den beboer, der er med ved bordet. Han er gul i øjnene, vil ikke have nogen frokost og sidder blot og synker sammen i en kørestol. Et personalemedlem får ham dog til at drikke et halvt glas mælk. Da jeg for et par timer siden var med på den ugentlige stuegang, kunne lægen ikke sige andet til ham end et "pas på dig selv, og husk det er dig, der bestemmer, hvor meget du skal drikke."

Rundturen på beboernes værelser viser, at mange af dem kun ejer den seng, de sover i. Værelserne er sparsomt møblerede, der er ingen eller få billeder på væggene, og fraværet af familieportrætter er iøjnefaldende. Derfor har personalet fokus på at hjælpe med at opbygge eller reetablere netværk for beboerne. Mange af dem har glæde af hinanden og tilbringer en del tid i fællesrummene. Nutidige tendenser som eget køkken og små lejligheder til hver enkelt er af samme grund ikke på ønskelisten i E-huset. Den type faciliteter ville ikke blive udnyttet, men blot forstærke indtrykket af, at beboerne tilhører en udstødt gruppe i samfundet.

Forstanderen fortæller, at klientellet i E-huset har ændret sig. Tidligere var beboerne gamle og drukket helt ned. Nu er der en ny kategori af unge alkoholmisbrugere, som er ekstremt skadede. Det medfører, at nogle af beboerne dør, før de bliver særlig gamle. De vil ikke indlægges, og det stiller krav til plejehjemmets terminale pleje, der kan bestå af whisky, bajere og smøger frem for det faste sygeplejerskemønster - samtale og grundlæggende sygepleje. Det stiller personalet op til uden problemer. "Markante valg kræver, at man kan bære kritik og misbilligelse," siger Inge Fjordside Weileby.

Der er noget at se efter til E-husets velbesøgte julemarked. Foto: Anne-Li Engström

Ekstra rengøring
Beboernes afvigende adfærd gør behovet for rengøring til et kerneområde. Mange af dem er meget urenlige, og det betyder, at alle 39 beboere skal have gjort rent en gang om dagen eller mere, fordi de lader vandet eller har afføring på gulvet i deres værelse.

Beboernes sammensætning er årsag til, at der ofte er optræk til vold eller voldelige episoder, ligesom verbale trusler eller grovheder hører til dagens orden. For at klæde personalet på til at magte den del af hverdagen bliver personalet løbende uddannet i at forebygge og håndtere vold.

Efter en dag i E-huset spørger man sig selv, hvordan det kan være, at personalet gerne vil arbejde her, hvordan fastholder man pædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker?

Da jeg tager frakke på for at tage hjem, kommer Aksel igen. Han tager mig i armen og stirrer på mig i et par lange sekunder. Så drejer han om på hælen og går ind på sit værelse. Da jeg er på vej ud, ser jeg gennem den åbne dør, at han sidder og spiller fire på stribe med en pædagog.