5 faglige minutter: Tal skal der til

Tidligere undersøgelser om evnerne udi medicinregning viser, at tal og beregninger ikke er sygeplejerskers stærke side, og måske slår det igennem, når det kommer til forskning. Vi er bange for tal og dårlige til at håndtere dem.

Smarte Martin fra computerfirmaet skal sælge nogle flere computere og noget mere blæk. Han ringer ved 17.30-tiden ligesom alle de andre sælgere og analyseinstitutter, der systematisk misbruger min tid. Martin fortæller om en ny maxiblæk, der sætter mig i stand til at spare 30 pct. på min blækregning. "Du kan da lige skrive det ned," foreslår han med ungdommelig kækhed og en udpræget mangel på respekt.

Jeg afslutter samtalen med en kontant udmelding om, at nu kan det være nok, for han bliver ved med sine tal og sine opfordringer, mens kartoflerne lystigt koger over og truer med selv at slukke for gassen. Bagefter tænker jeg på, at Martin alligevel har fat i noget. Tal taler deres tydelige sprog. Det må jeg give ham ret i.

Sygeplejersker skal ikke tage telefonen hver aften mellem 17.00 og 18.00 for at hverve kunder, men Martins tilbøjelighed for tal kan vi godt bruge uden at blues.

Sygeplejersker har i den grad taget kvalitativ forskning til sig, og resultatet er mange interview, mange udsagn og mange tendenser. Tidligere undersøgelser om evnerne udi medicinregning viser, at tal og beregninger ikke er sygeplejerskers stærke side, og måske slår det igennem, når det kommer til forskning. Vi er bange for tal og dårlige til at håndtere dem. Vi er erklærede humanister. Desværre gælder det ikke politikere, beslutningstagere og journalister. De vil have tal på bordet for at blive overbevist om noget som helst.

Hvis en specialeskrivende sygeplejerske spørger fem patienter om, hvordan det er at leve med en kolostomi, og herefter konkluderer, at 50 pct. mener, at kontaktsygeplejersken ikke lytter til patienten, men følger sin egen dagsorden, er det ikke godt nok. Materialet er for lille, budskabet for diffust, og det er vanskeligt, grænsende til det umulige, at handle på konklusionen. Resultatet af undersøgelsen bliver aldrig en kioskbasker.

Der skal mere end tendenser og enkelte patienters meninger og oplevelser til, hvis forskning i sygepleje skal have en chance for at få konsekvenser for praksis og nå dem, der sidder på pengekassen.

Hvorfor ikke gribe lidt dybere i metodeværktøjskassen og erkende, at metodevalg afhænger af den problemstilling, der er udgangspunktet.

Der skal både kvalitativ og kvantitativ forskning til, og det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. En kombination af metoder kan være hjælpsom og fortælle mere end tendenser og subjektive oplevelser hos ganske få personer.

Tænk på en helt almindelig tv-avis. Den ruller ikke over skærmen uden et søjlediagram, en lagkage i farver eller et hus med procenter på skorstenen. Hvorfor? Fordi de grafiske virkemidler tydeligt fortæller noget om et problems størrelse og giver klar besked om et emne på ganske kort tid.

Forskning i sygepleje skal også give klar besked, som praksis og politikere kan handle direkte på.

Når den amerikanske forsker, sygeplejerske Linda Aiken, kan vise, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskenormering og patienters overlevelse, gør det indtryk, fordi hun taler ud fra et stort materiale, og fordi hun taler i tal. Danske forskere og forskere in spe skal demonstrere samme kyndighed, hvis resultaterne skal nå ud over universitetsbibliotekernes samlinger af støvede rapporter.

Et uklart og vævende citat fra en patient med en speciel tilstand eller sygdom vil aldrig flytte noget som helst op imod et søjlediagram, hverken i praksis, i en avis eller i en nyhedsudsendelse, og meningen må da være, at det arbejde, en forsker bruger tid og ressourcer på, får betydning for nogen. Skaber overblik.

Martins maxiblæk køber jeg ikke. Under ingen omstændigheder. Selv om 30 pct. selvfølgelig er en del. For en husstand på fem vil det blive til rigtig meget på et år. Tal er bedre end tendenser, det har smarte Martin ret i, og faktisk gjorde jeg, som han sagde. Skrev ned.

Du kan læse mere om Linda Aiken i Sygeplejersken nr. 24/2005 side 16.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Statistik