Et halvt stykke med støj og afbrydelser

Der mangler et selvstændigt opholdsrum, hvor personalet på medicinsk afdeling B1, Frederiksberg Hospital, kan holde pauser. Foto: Nicolai Howalt

Klokken er 12.30. Plejepersonalet på medicinsk afdeling B1 på Frederiksberg Hospital er færdige med at dele maden ud til patienterne, og hvis de er heldige, er der nu en lille halv times tid, hvor de selv kan få noget at spise.

Den dag Sygeplejersken er på besøg, sidder der ca. otte medarbejdere - sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en lægesekretær - omkring et langt ovalt bord i det kombinerede kontor og opholdsrum. Bordet fylder hele rummets længde. Langs vinduerne på den ene langside står der skriveborde med telefoner og computere. På væggene hænger der store tavler med arbejdsplaner.

Tallerkenerne rummer typisk rugbrød, kødpålæg, æg og salat, og der bliver drukket vand og mælk. Et par enkelte halvliters Cola light-flasker har dog også sneget sig ind, foruden slik og flødeboller til senere.

Plejepersonalet går aldrig i kantinen. ”Man skal have tøj på og gå udenfor, og man skal stå i kø for at få maden, og så er det i øvrigt for dyrt. Det er mest det administrative personale og lægerne, der bruger kantinen, jeg tror ikke, der er mange sygeplejersker, som går derover,” siger sygeplejerske Mette Mortensen.

Alle omkring bordet er enige om, at det er bedre at samles til frokostpausen end at spise på forskudte tidspunkter uden for afdelingen, selvom det måske ville give mere ro.

”Vi vender ofte problemer fra om formiddagen. Det er også her, vi taler om, hvad vi laver privat,” siger Mette Mortensen. ”Der er i princippet ikke noget, der forhindrer os i at holde pauser uden for afdelingen, men vi gør det bare aldrig,” siger afdelingssygeplejerske Katrine Rasmussen.

Afdelingens store problem er, at der mangler et separat opholdsrum. ”Det er vigtigt, at man kan holde pause i fred og ro, men det kan ikke rigtigt lade sig gøre. Når vi har travlt, er her meget larm. Vores rum er alt for lille. Arbejdstilsynet har påpeget det i deres rapporter, og i fem år har vi forgæves søgt om at få et separat opholdsrum,” siger Katrine Rasmussen.

Hvis personalets ønske om et separat opholdsrum skal efterkommes, skal der nedlægges en sengeplads. Det betyder mindre indtjening, og af den grund har sygehusledelsen afvist personalets ønske.

Når personalet spiser morgenmad ved 9-tiden, er de nogle gange dobbelt så mange i lokalet, og så er der rift om stolene. Nogle må sidde på skrivebordene.

Frokosten bliver afbrudt af en telefon, og diskussionen i røret optager alle omkring bordet. Flere bliver nødt til at rejse sig. Én går i gang med at finde et telefonnummer, en anden finder en henvisning frem, og en tredje ringer efter en portør.

Det er ofte førstesygeplejersken, der skal samle trådene, som ikke når at få noget at spise. Funktionen går på skift hver 14. dag.

Nogle gange kan man risikere at sidde ved telefonen og computeren i hele frokostpausen, og så må man nøjes med en klapsammenmad, som en barmhjertig kollega har smurt.

Fredag er traditionelt ugens travleste dag, hvor patienterne skal udskrives. Her sker det ofte, at sygeplejerskerne må forlade maden på tallerkenen.

Alt i alt vurderer personalet, at de sjældent undlader at få en eller anden form for frokost, men støjen og afbrydelserne må de leve med.