Hofteoperation gav trykskader

29 ud af 33 patienter havde symptomer på tryk umiddelbart postoperativt, men symptomerne var reversible. Ingen patienter havde trykspor efter et døgn.

Rødme, blisterdannelse eller sår efter en operation kan være særdeles smertefulde og generende for patienten. Vores undersøgelse fra Randers Centralsygehus viser, at 29 ud af 33 patienter havde trykskader svarende til rødme efter operationen. Men med den rigtige lejring kan trykskaderne formindskes væsentligt.

Da vi skulle i gang med at kvalitetssikre vores standard for lejring af patienter til hoftealloplastik, havde vi en formodning om, at et antal patienter udviklede tryksymptomer, der kunne tilskrives lejringen. Vi manglede dokumentation for, om det var et reelt problem og i givet fald omfanget af det. Hvilke skader kunne identificeres? Var eventuelle skader reversible? 

For at efterprøve vores hypotese registrerede vi i en tremåneders periode præ- og postoperative symptomer på tryk hos patienter, der fik foretaget hoftealloplastik. Undersøgelsen foregik på Randers Centralsygehus, Ortopædkirurgisk operationsafsnit, fra den 1. januar til den 31. marts 2003. 

Patienterne var elektive og visiteret til primær total hoftealloplastik. Alle patienter blev opereret i spinalanalgesi. Vi registrerede patienternes skader ved hjælp af et skema, hvori vi beskrev objektive tegn på tryk svarende til kontaktpunkterne mellem patient og operationsleje og opspændingsbøjler.  

Registreringerne blev foretaget: 

• umiddelbart før patienten blev flyttet til operationslejet
• umiddelbart postoperativt, når patienten var lejret i sengen
• 4-6 timer postoperativt på opvågningsafdelingen og
• et døgn postoperativt i stamafdelingen.

Den præoperative og den umiddelbart postoperative registrering blev foretaget af operationsafsnittets faste personale (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere). De sidste to registreringer blev foretaget af artiklens forfattere. 

Operationsafsnittets personale er instrueret i at registrere fem stadier af symptomer på tryk (2,3) (Se boks 1). Alle patienter blev lejret efter afdelingens ”Standard for lejring til hoftealloplastik” på operationsleje af typen Maquet med tilhørende standardmadras (se boks 2). Standarden for lejring afveg i et tilfælde, da patienten fik en ekstra rullemadras under hoved og skulder. 

De første to uger i projektet blev brugt til pilotprojekt for at kunne rette evt. fejl og mangler i materialet. Der blev ikke ændret noget, så derfor indgår resultaterne fra pilotprojektet i den samlede opgørelse. 

Mange får trykspor

36 patienter blev inkluderet, hvoraf tre patienter udgik. To patienter udgik, da anæstesiformen blev konverteret til generel anæstesi, og en patient udgik, da operationen blev konverteret til en hemialloplastik.  

Ingen patienter viste tegn på tryk præoperativt. 

Umiddelbart postoperativt, når patienterne var lejret i seng, havde 29 af 33 patienter tegn på tryk svarende til stadium 0 (Se boks 1).

• Fem patienter havde trykspor på crista.
• 15 patienter havde trykspor på crista og nederste trochanter.
• Otte patienter havde trykspor på nederste trochanter.
• En patient havde trykmærker fra afdækningen.
• Fire patienter havde ingen trykspor.

4-6 timer postoperativt havde kun to af 33 patienter trykspor svarende til stadium 0. 

• To patienter havde stadig trykspor på crista.
• 31 patienter havde ingen trykspor.

Første døgn postoperativt havde ingen patienter trykspor. 

Side 37

Vi har uden resultat søgt i medicinske databaser for at finde sammenlignelige undersøgelser. 

Der findes nogle få danske kvalitetssikringsundersøgelser af gener i forbindelse med lejring af patienter til operation med hoftealloplastik, hvor lejringen ikke er væsentlig forskellig fra den, vi bruger. Holbæk Sygehus (1) har i 1995 og 1997 gennemført to kvalitetssikringsprojekter om lejring af patienter til hoftealloplastik. Begge projekter forløb over en tremåneders periode. I den første undersøgelse deltog 27 patienter, hvoraf to havde lejringsgener. I den anden undersøgelse deltog 29 patienter, hvoraf to havde lejringsgener.  

I vores undersøgelse havde 29 ud af 33 patienter symptomer på tryk umiddelbart postoperativt. Symptomerne var reversible, og ingen patienter havde trykspor første døgn postoperativt. 

Undersøgelsen viser, at mange patienter havde tryksymptomer umiddelbart postoperativt set i forhold til undersøgelsen på Holbæk Sygehus (1). Der var ingen væsentlig forskel i lejringen af patienterne på Randers Centralsygehus og Holbæk Sygehus. Alle patienter var elektive og i god almen tilstand, havde intakt hud og var forholdsvis mobile præoperativt.

Den variable faktor var madrassen på operationslejet. På Holbæk Sygehus brugte de en dokumenteret trykaflastende madras. Madrassen, vi anvendte på Randers Centralsygehus, var en standardmadras til Maquet-leje. 

Tryk synes således uundgåeligt med den anvendte madrastype på Randers Centralsygehus, men tryksporene er reversible. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at aflaste hensigtsmæssigt peroperativt og at observere for tryk postoperativt.  

Inge Pedersen og Helle G. Mogensen er ansat på Ortopædkirurgisk operationsafdeling, Randers Centralsygehus.

Udviklingssygeplejerske Grete Kærgaard, Randers Centralsygehus, har været vejleder på projektet.

”Standard for lejring af hoftealloplastikpatienter på Randers Centralsygehus,” marts 2002, udarbejdet af sygeplejerskerne Inge Pedersen og Helle Mogensen, kan rekvireres hos forfatterne

Litteratur

1. Marqvartsen E, Larsen M. Lejring og kvalitetssikring på Holbæk Sygehus. Tråden 2001. 2. juni: 28-34.
2. Holtzmann JS, Dahl H. Når madrassen trykker - erfaringer fra et satsningsområde. Sygeplejersken 2000;(24):34-7.
3. Gottrup F, Olsen L. Sår. Baggrund, diagnose og behandling. København: Munksgaard;1996. p. 184-5.