Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hver fjerde sygeplejerske springer frokostpausen over

Telefonrøret i den ene hånd og et æble eller en klapsammenmad i den anden. Sådan foregår mange sygeplejerskers frokostpause, både på sygehuse og i hjemmeplejen.

Sygeplejersken 2005 nr. 4, s. 12-13

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-2005-04-12-01Foto: Nicolai Howalt

Hver fjerde sygeplejerske, 24 pct., springer frokostpausen over. Det viser resultaterne af en ny stor undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred fra Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet - se boks nedenfor. 

Problemet er allerstørst på modtageafdelinger. Her er det hele 59 pct., der svarer, at de ofte eller altid springer frokostpausen over. På de medicinske afdelinger er det 35 pct. Noget tyder på, at det er travlhed og stress, der får sygeplejerskerne til at droppe pausen. Jo mere de arbejder over, og jo mere arbejdspres de oplever, des hyppigere springer de pausen over. Selvom en stor del af sygeplejerskerne ikke holder frokostpause, betyder det ikke, at de intet får at spise. De spiser, mens de arbejder.

Den manglende tid til at spise i ro og fred giver sig bl.a. udslag i fordøjelsesproblemer. De sygeplejersker, der altid eller ofte må springe spisepausen over, har hyppigere besvær med fordøjelsen.

Kroppen skal lade op
Kroppen har ifølge stressforsker Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus brug for en pause for at lade op. 

”Sygeplejersker har brug for mere end den ene pause. Det er karakteristisk for deres job, at de har travlt, og at de har mange menneskelige kontakter og ting, de skal forholde sig til af praktisk og følelsesmæssig art. Derfor er det vigtigt at kunne slappe af og tænke på noget andet. De 29 minutter har stor betydning. Det er en dårlig afdelingsleder, som ikke sørger for, at sygeplejerskerne har mulighed for at sætte sig ned og spise,” siger Bo Netterstrøm. 

Han mener også, at sygeplejerskerne selv bør prioritere pauserne højt frem for hele tiden at fokusere på alt det, de skal nå.  

”Før frokost kan man holde en masse bolde i luften, fordi kroppen er gearet af adrenalin, men uden pause midt på dagen begynder man at blive forvirret og glemsom, og der sker flere fejl. De fleste oplever et fysiologisk og mentalt dyk ved 13.30 tiden, hvor også koncentrationen er i bund. Holder man en frokostpause midt på dagen, vil anden del af det autonome nervesystem tage over, fordi kroppen går i gang med at fordøje maden. Det hjælper kroppen til at få en ny opladning,” siger Bo Netterstrøm.  

Ulvehunger om aftenen

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad sygeplejersker spiser til frokost, og om de overhovedet spiser noget.  

Læge og fedmeforsker Søren Toubro fra Institut for Human Ernæring mener, at hvis en stor del af sygeplejerskerne ikke har tid til at spise i fred og ro, er der en risiko for, at frokosten kommer til at bestå af mange små måltider, og at det måske ikke altid er helt lødig kost, der bliver sat til livs i løbet af en arbejdsdag.  

Side 13
 

”Det er altid fornuftigt at få lagt en rutine for sine måltider, så man har en opfattelse af, at man har spist frokost. Ellers kan man risikere, at man kommer til at spise for mange småting ved siden af, så man får for mange kalorier. Hvis frokosten består af lidt kage og lidt rester fra patienternes mad, så får man en ulvehunger om aftenen og kommer måske til at købe flere snacks, når man er ude og handle. Uden en struktureret frokost er der risiko for overspisning,” siger Søren Toubro. 

For at komme ulvehungeren i forkøbet råder han til, at man sammensætter sin frokost, så man tilstræber fødevarer med relativt lavt fedtindhold og kulhydrater, som bliver langsomt optaget. 

Rapporter i undersøgelsen.

Undersøgelsen af sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred, SATH-undersøgelsen, udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet. Godt 4.500 tilfældigt udvalgte blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer medvirker i undersøgelsen.

Tidligere rapporter fra undersøgelsen er:

  • 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet.
  • 2003: Balance mellem arbejds- og privatlivet.
  • 2004: Vold og trusler om vold.
  • 2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø.